x
Annonce
Debat

Debat: Havnaturen kræver handling af den nye miljøminister

Skurken er en kombination af varme somre og de enorme mængder af næringsstoffer, vi udleder fra landjorden. Det rammer fisk og bunddyr hårdt. Læg så oveni, at arterne presses voldsomt af jagt, fiskeri, havopdræt, bundtrawl og alskens støj fra skibe, tekniske anlæg som vindmøller og så videre.

Jeg elsker havet. Det rummer en stor, vild og vidunderlige natur med sæler, mallemukker, svajende ålegræs, torsk, søanemoner og et hav af andre fantastiske arter. Jeg tror, rigtigt mange danskere har et særligt forhold til den store nabo, der har formet Danmark gennem alle tider – både når det gælder levevis, men også helt bogstaveligt har formet landet. Alligevel ved vi ikke ret meget om livet i havet.

Det går 24-årige Oliver fra Esbjerg sammen med et par hundrede andre danskere i dag ud for at lave om på. De samler simpelthen havets DNA. Det sker i en landsdækkende Havblitz, hvor frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening sammen med forskere fra Aarhus Universitet kortlægger Danmarks kystnære biodiversitet. 100 steder i Danmark tager de vandprøver, som forskerne så efterfølgende undersøger for miljø-DNA. Miljø-DNA er små molekyler, der efterlades i havet af alle levende væsner. Med bare en vandprøve kan forskerne se hvilke fiskearter, krebsdyr og alger, der er i havet omkring os.

Vi har hårdt brug for mere viden om havet. Vi har netop fået den første IPCC-rapport med dedikeret fokus på havene. Konklusionen her er, at havene stiger mere end forudset, de bliver varmere og det vil påvirke det marine liv voldsomt. Det rammer særligt de tropiske egne hårdt, men vil også få betydning i Danmark.

Vi ser det allerede. Døde fisk i strandkanten efter massive iltsvind i fjordene. I år er Limfjorden, Mariager Fjord, Haderslev Fjord, det sydlige Lillebælt og tilstødende områder og Det Sydfynske Øhav særligt hårdt ramt.

Skurken er en kombination af varme somre og de enorme mængder af næringsstoffer, vi udleder fra landjorden. Det rammer fisk og bunddyr hårdt. Læg så oveni, at arterne presses voldsomt af jagt, fiskeri, havopdræt, bundtrawl og alskens støj fra skibe, tekniske anlæg som vindmøller og så videre.

Samtidig stiger temperaturene, mens udledningen af blandt andet kvælstof ikke er faldet. Det er naturligvis ikke holdbart, og jeg er derfor enormt optaget af, at vi får en langt stærkere beskyttelse af vores havområder. Vi har faktisk meget konkrete ønsker til politikerne. Vi skal først og fremmest have et bindende politisk mål om, at havets natur med dens mangfoldighed af arter skal genoprettes. Det mål eksisterer egentlig allerede og skulle være opfyldt i 2020, men der er aldrig løftet en finger for at nå det.

Nu må og skal vi have politisk handling, og jeg er da også glad for, at miljøminister Lea Wermelin netop har sagt, at en større del af havnaturen skal beskyttes. I Danmarks Naturfredningsforening siger vi helt præcist mindst 30 procent af vores havareal skal være store, sammenhængende havområder, hvor beskyttelsen af naturen har førsteprioritet.

Her skal fisk, fugle, boblerev og søgræsser have fred, hvilket på alle parametre giver så meget mening. For hvis havets skove af tang og ålegræs er sunde, kan de gøre rigtig meget nytte. De er levested for myriader af fiskeyngel. Men en sund havnatur optager også enorme mængder CO2 i både havbunden og i dyre- og plantelivet, og et rigt hav afhjælper de konsekvenser, der er skabt af klimaforandringer.

Havet er – akkurat som skove, moser og rigtigt meget af vores natur i øvrigt – en stærk allieret i klimakampen. Og jo mere vi ved om havet – desto bedre kan vi beskytte det.

Jeg er ret stolt over det projekt, vi sætter i gang nu. For Havblitz er Danmarks største citizen science projekt med miljø-DNA, der nogensinde er lavet. Og Havblitz viser, at ikke alene kan vi alle gøre en indsats for vores natur, men interessen for Havblitz viser også, at overvældende mange danskere brænder for at gøre en forskel. Eller som Oliver Kaasing fra Esbjerg fortæller, så var han klar med det samme - også selvom han skal rejse et stykke vej, for at være med: ”Det lød utroligt spændende at være en del af Havblitz og se, hvordan vores havvand rundt om Danmark har det.” Oliver og alle de andre frivillige trækker i vaders igen i 2020, hvor de sidste prøver indsamles, men jeg glæder mig allerede helt enormt til at få resultaterne af projekt Havblitz. For hvem ved, hvad havet – vores store vilde utæmmede natur - kan gemme på af overraskelser?

Maria Reumert Gjerding
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce