Annonce
Debat

Debat: Husk fakta - Et opgør med myterne om plast

Plastforbrug: Den 15. oktober bragte havde avisen Danmark et læserbrev af Lasse Oldenborg fra Fredericia. Han er blandt andet meget optaget af, at politikere fremlægger korrekte tal og fakta om i bestræbelserne på at få forbrugerne til at handle anderledes i forhold til reduktion af CO2.

Derfor undrer det mig meget, når Lasse Oldenborg selv anvender forkerte data og misinformation i sit læserbrev. Eksempelvis rammer han ved siden af skiven, når han påstår, at omkring 70 procent af den råolie, der pumpes op af undergrunden, anvendes til produktion af plast.

Jeg står gerne på mål for, at der bliver brugt råolie til at fremstille nyttige og ofte uundværlige plastprodukter som vindmøller, avanceret medicinsk udstyr, madspildsforebyggende emballage, smartphones osv., men det er tættere på 5 procent og ikke 70 procent af råolien, som anvendes til plastproduktion.

Dernæst skriver Lasse Oldenborg også, at der findes kolossale plastøer i verdenshavene. Flere forskere – både danske og udenlandske - har gentagne gange peget på, at der findes havområder i f.eks. Stillehavet med højere koncentrationer af plast i vandsøjlen, men at det er lodret forkert at tale om deciderede plastøer.

Plast i havet er en reel miljøudfordring, som vi i Plastindustrien har stort fokus på at være med til at komme til livs – både igennem forebyggelse og oprydning. Men den offentlige debat om plast har ofte en negativ slagside og er præget af mange myter, hvilket Lasse Oldenborgs læserbrev også er et udtryk for.

Det vil vi gerne gøre op med, da det kan medføre, at der bliver truffet beslutninger om ren symbolpolitik, som i virkeligheden gør mere skade end gavn i forhold til vores klima og miljø.

Annonce
Lars Hall Bæk Farsøe
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce