Annonce
Debat

Debat: Kan man da aldrig spise sin inuitis i fred?

Mikael K. Bjerre
Annonce

Debat: Det er ikke nemt er være nogen. Da corona ramte, og håndtrykket skulle afløses, begyndte jeg at løfte højre hånd og sige ”ugh”. Jeg håbede at introducere den gode gamle indianerhilsen som den perfekte afløser for håndtrykket. En hyldest både til naturfolk i bred forstand og specifikt til min barndoms tegneserie - Lucky Luke. Jeg synes, denne hilsen rummer værdighed og øjenkontakt – hvad man jo ikke ligefrem kan sige om albuegnubning.

Jeg kæmpede for mit “ugh”, indtil jeg mødte nogle dansk/amerikanske venner, som bestemt ikke kunne se det geniale i denne hilsen. De mente, at jeg, meget mod min intention, havde gået rundt og fornærmet det oprindelige nordamerikanske folk.

Det fremmede rummer både noget farligt og noget fascinerende, og ligesom livet er mest livligt, der hvor to biotoper møder hinanden (skovbryn, strand osv.), så er sproget mest livligt der hvor det kendte møder det fremmede. Mand/kvinde, Håndværker/arkitekt, Jyde/københavner. Kraftudtryk, vittigheder, faste vendinger, låneord - alt det, der skaber vores sprog, og vores verden skabes i spændingsfeltet mellem det kendte og det ukendte. Man kan i det lys begræde, at verden bliver mindre – at det fremmede rykker helt ind i dagligstuen og at sproget dermed mister en del af sin dynamik. Men det er nu engang sådan, landet ligger.


Man behøver selvfølgelig ikke at gå forrest og skifte til “fremadrettet” (i stedet for fremover) som en af de første nyttige sprogidioter. Man kan jo godt foregive at være både sløv og træg i optrækket.


Vi må finde os i, at det sprog, vi har smedet på grænsen af vores verden, henfalder. Vi kommer aldrig til at spise vores inuitis i fred. Gammel bliver til ældre, åndsvag til udviklingshæmmet, heks til hejre, bonderøv til en hæderstitel.

Problemet er selvfølgelig den hastighed og intensitet, som det i øjeblikket sker med. Hvis jeg ikke kan regne ud, om mit “ugh” uforvarende fornærmer nogen, så bliver jeg angrebet på min integritet, og det gør ondt.

Men du må tyg’ det mormor. Man behøver selvfølgelig ikke at gå forrest og skifte til “fremadrettet” (i stedet for fremover) som en af de første nyttige sprogidioter. Man kan jo godt foregive at være både sløv og træg i optrækket. Men de krænkelsesparate og de oprigtigt krænkede har pt. foden på sprogspeederen, og du er passager.

Indtil vi vænner os til de nye ord og skikke, er her et lille trick, som mit ældste barn (6. klasse) bruger. Hvis nogen skal fornærmes, kan man bruge dyr. Hvis man f.eks. kalder nogen aberøv eller multiskinke, så kan man være nogenlunde sikker på, at kun primater og Dansk Landbrug føler sig fornærmet. ”Ugh”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alarmen ringer i kommuner omkring Aarhus: - Vi følger corona-situationen meget tæt

Aarhus For abonnenter

Væsentlig mere afdæmpet festuge i år: Koncerter og trækplastre er fjernet på grund af corona

Aarhus

Erhvervslivets stemme vil tilbage i byrådet: Steen Stavnsbo skal genrejse de Konservative i Aarhus

Annonce