Annonce
Debat

Debat: Lær af Finland - regeringen bør prioritere husly til hjemløse

Vand, mad og tag over hovedet. Det er menneskets mest basale behov. Og det kæmper hjælpeorganisationer for at dække under krig og katastrofer verden over.

Men herhjemme i Danmark må over 6.400 personer stadig sove på gaden, hvis de da ikke er så heldige at have familie og venner, der vil have dem liggende på sofaen. Eller får plads i herberger, der drives af Kirkens Korshær og andre velgørende organisationer.

Det er beskæmmende, at vi ikke i et af verdens allerrigeste lande kan tage os af vores egne borgere. Mange unge er hjemløse. En tredjedel af dem var anbragte indtil de fyldte 18! Men så stod de pludselig uden plejefamilie. Som Helle Christiansen fra Kirkens Korshær udtrykker det: Vi taber simpelthen mennesker på gulvet, når man - i lovens forstand - fra den ene dag til den anden går fra at være barn til at være voksen.

I 2019 var der 6.431 hjemløse i Danmark. Af dem er omkring 1.920 personer unge hjemløse mellem 18-29 år. Ifølge regeringens egen socialpolitiske redegørelse er en tredjedel af de unge hjemløse tidligere anbragte børn fra udsatte familier. Og en stor andel af de unge hjemløse har været det i tre år – hele 16 procent.

Det duer altså ikke i et velfærdssamfund som det danske! Kig mod nordøst til Finland. Her er hjemløsetallet reduceret med tre fjerdedele. I 1980’erne havde landet 19.000 hjemløse; i 2016 var tallet nede på 6.624, og i dag står ifølge Zetland 5.500 i statistikkerne, mens ”kun” 200 bor på gaden. Hemmeligheden er, at staten satser på at eliminere hjemløshed med et projekt kaldet Housing First (Husly først), hvor man dels bygger nyt og dels finder boliger i eksisterende byggerier, hvor de hjemløse bliver integreret med øvrige borgere.

Ville det ikke være en god prioritering for regering og folketing i 2020? Sæt husly først!

Annonce
Svend Løbner
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce