Annonce
Debat

Debat: Løftebrud. Nu forhøjer socialdemokraterne så integrationsydelsen!

Den socialdemokratiske regering og dens støttepartier SF, EL og Radikale Venstre har netop vedtaget et løft i ydelserne til familier på integrationsydelse og familier, der er ramt af kontanthjælpsloftet. Således afsættes der 250 millioner kroner om året til primært herboende udlændinge - som ikke er i arbejde. Regningen for gaverne placeres dybt provokerende hos de danske skatteydere, som så må yde en ekstra indsat og betale en høj skat på deres indkomst.

Helt modsat Mette Frederiksens løfter i valgkampen er dette en klassisk lempelse af udlændingepolitikken. Netop Mette Frederiksen gik til valg på at bibeholde de gældende ydelser og ikke sætte dem op. Ligeledes henviste hun til den nedsatte ydelseskommission og påpegede gang på gang, at socialdemokraterne ikke ville hæve ydelserne til herboende udlændinge. Nu ser vi så et eklatant løftebrud.

Højere ydelser gør Danmark til et mere attraktivt land at søge til, og således ser vi igen, at udlændingepolitikken bliver lempet og at udlændinge får flere penge mellem hænderne. Det er hverken gavnligt for incitamentet til at komme i arbejde, eller for mulighederne for at begrænse tilstrømningen til Danmark. Tværtimod inviterer regeringen nærmest endnu flere asylsøgere og velfærdsmigranter til at komme til Danmark og få en dejlig økonomisk støtte. Nyheden om forbedrede udlændingevilkår i Danmark når hurtigt frem til endnu flere via deres allerede herboende netværk her i landet.

I Dansk Folkeparti finder vi det dybt problematisk, at socialdemokraterne nu går forrest og sikrer en markant løft af integrationsydelsen, tilmed stik imod det som socialdemokraterne lovede i valgkampen.

Annonce
Hans Kristian Skibby
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce