Annonce
Debat

Debat: Lauge Bonde bakker op op den danske model

Arbejdsmarked: Jeg har læst Palle Bisgaards udtalelser i Danmark 9. november og hørt interviewet i Radio 4 samme dag. Palle Bisgaard udtrykte bekymring for, om Lauge Bonde ApS er blevet ”trukket rundt i manegen og ladet sig føre foran KA’s vogn” for at føre en principiel krig imod 3F.

Det kan jeg forsikre Palle Bisgaard og 3F om, at det er vi på ingen måde! Vi har vore egne holdninger, og dem kan vi sagtens selv udtrykke! Det skal andre ikke have skylden for at have ”dikteret” os til! Vi og vore medarbejdere står ved hvert et ord vi har sagt og skrevet i denne sag, og udtalelserne står helt og holdent for vores egne regninger. Vi er bare ”heldige” at have en arbejdsgiverforening, som bakker os 100 procent op i vores sag og som tør at stå frem og sige det offentligt!

Der skal ikke herske tvivl om, at vi og vores virksomhed bakker op om den danske model med aftale om ordentlige løn- og arbejdsforhold – det har vi altid gjort! Vi har bare en anden indgangsvinkel til tingene og måden at forhandle sig frem til løsninger end 3F.

Vi går ind for dialog, åben- og ærlighed samt respekt for medarbejdere og virksomheders forskellige holdninger, fremfor strejke, blokade og konflikt. Vi kan ikke acceptere diktatur, trusler og tvang! Det er netop også en af de store forskelle på KA og 3F og deres overenskomster!

I Radio 4 drog jeg igen paralleller mellem Lufthavnssagen og vores – Lauge Bonde-sagen. Grunden hertil er, at de to sager er identiske og klare beviser på 3F’s misbrug af deres magt. Den eneste forskel er at Lufthavnssagen udspiller sig på arbejdstager.siden og vores sag udspiller sig på arbejdsgiver-siden.

Jeg bliver harm, når vi og vores medarbejdere gang på gang af 3F sammenlignes med udenlandske virksomheder og sociale løndumping! Når der er tale om udenlandske firmaer med ”billig” arbejdskraft og ingen lovlig dansk overenskomst, er det netop på sin plads 3F kommer på banen, og får skabt ordnede forhold. Men udenlandske firmaer med underbetalt arbejdskraft og vores virksomhed er to vidt forskellige virksomhedstyper!

Vi har medarbejdere med 10-20 års anciennitet, som beviser vi har ordentlige forhold! Medarbejderne er - om nogen - de bedste, der kan beskrive arbejdsforholdene i virksomheden. Det har de frivilligt og flittigt gjort flere gange i artikler og læserbreve i medierne. Det kan 3F ikke bare overhøre, det må I seriøst forholde jer til! Det er deres forhold I forringer!

Replik til Palle Bisgaard og 3F: Hold jer til sandheden, undlad at udtale jer om mere end de fakta I kender til og derved undgå at føre lyttere og læsere bag lyset!

Annonce
Lise Bonde
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce