Annonce
Debat

Debat: Mette og Machiavelli - Håb trækker os op, frygt trækker os ned

Grådighed, skandaler, klimakrisen, problemer med indvandringen og en række utryghedsskabende faktorer til den mere alvorlige bandekriminalitet og andre dystre, negative beskrivelse af det danske samfund. Sådan var nogle af ordene i Statsminister Mette Frederiksens åbningstale, og konklusionen var klar og entydig: Tilliden i det danske samfund revner.

Jeg ser et helt andet Danmark. Vi er ifølge internationale målinger et af de frieste og lykkeligste folkefærd i verden. Vi er EU's rigeste samfund. Danmark ligger i toppen, når det drejer sig om social retfærdighed. Danmark rydder bordet som det mest digitale land i EU. Og jeg kunne blive ved.

Men statsministeren har det åbenbart som min matematiklærer, der altid rettede mine opgaver med en arrig rød pen, der påpegede, at der var 4 fejl ud af 10 mulige. Tænk hvis han havde fremhævet det positive i, at jeg havde 6 rigtige ud af 10 mulige, så havde jeg med garanti været bedre til matematik, end jeg er i dag.

Men pludselig gav de negative ord mening. Der skete, da jeg i mandags hørte en af Politikens podcast ”Om Mette Frederiksens manual til magten”. Statsministeren og hendes stabschef Martin Rossen har læst på lektien i ”The New Machiavelli” af Jonathan Powell, om, hvordan man udøver magt i det moderne samfund. Hovedteserne er groft skitseret: Strategi frem for drift. Sæt dig på embedsværket. Spild ikke tid på journalister. Men bemærk, at i såvel den nye, som i den gamle Machiavellis ”Fyrsten” fra 1532 er bundlinjen, at den der kan styre frygten i et samfund, har magten.

Frygt er en vigtig del af regeringens magtfilosofi. Aktuelt legitimerer frygten således regeringens nye sikkerheds- og tryghedspakke med forslag om blandt andet mere overvågning, strengere straffe for brug af eksplosiver og øget grænsekontrol, og skaber en direkte linje tilbage til statsministerens åbningstale.

Er der slet ikke nogen, der har spekuleret på, at et gennemgående træk ved frygtkulturen er at mulige farer fremstilles som aktuelle farer, og det skaber den misere, den dystopi, der bruges til at styre os.

Jeg kan ikke skifte min matematiklærer ud, men jeg ville inderligt ønske, at statsministeren og hendes stabschef skiftede ”The New Machiavelli” ud med filosoffen Martha Nussbaum bog: ”Frygtens monarki”, der fastslår, at frygt kan ødelægge vores frie samfund, hvis ikke den tøjles i tide. I et interview i Politiken fra den 22. september i år konkluderer hun, at ”for at kunne bevare demokratiet bliver vi nødt til at kunne tøjle frygten og ikke handle på den. I et demokrati bliver vi nødt til igen og igen at bearbejde frygten, dyrke omsorgen for andre mennesker og pleje tilliden til hinanden”

Jeg er klar over, at mit håb om skift i regeringens magtfilosofi er naivt og forfængeligt. Men glem ikke, at håb trækker os op, mens frygt trækker os ned.

Annonce
Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Husk nu 2020

Det er blevet nytårsaften. En aften, som af mange ses som “årets aften”. En aften, hvor vi kollektivt gør status og giver en ny chance. Festen nytårsaften skal være vildere og større end den plejer at være. Og vi skal spise endnu mere mad og være endnu smukkere klædt end nogensinde før. Og så skal vi huske at gøre os nogle nytårsforsætter. Nytårsforsætter er lidt en sjov størrelse. De er blevet vores årlige “touch-base” på den personlige udvikling, som vi egentligt gerne vil tage, men ifølge statistikkerne har svært ved at indfri. Så mange af os gør som kartoffelavler Oluf Sand gør det, med sine julegaver, nemlig ønsker os det samme i år, som vi plejer at ønske os, for det nye år. Og det er jo egentligt lidt skørt, at vi bruger nytåret til at ville forbedre noget i vores liv. For dagen i dag, er jo ikke mere særlig end dagen i går. Det øjeblik, du oplever lige NU, er altid det samme. Begreber som “sidste år”, “næste år”, “2019” og “2020” - er begreber der KUN findes i den kollektive fantasi. Det eneste sted, du nogensinde kommer til at møde “morgendagen”, det er i dit hoved. Der er kun lige NU! I det lys burde det eneste ønske, vi mennesker har, være ønsket om at være tilstede i nuet. Det må, alt andet lige, være det vigtigste sted at være - hele livet. Og mon egentligt ikke, at mange af de andre ønsker vi går og har for os selv, ville “gives os i tilgift” - når vi er til stede i nuet? For i det at være tilstede i nuet byder os at være nærværende og mere mindfull. Og dermed også mindre fyldt af vores ego-styrede tanker om hvad vi; burde, kunne, skulle og må gøre. Sådan oplever jeg det i hvert fald, i min model af verden. Nytårsaften 2019 havde jeg mange overvejelser omkring. Skulle jeg rejse væk og opleve noget nyt? Eller skulle jeg blive hjemme i DK og takke ja til den ene eller den anden festlige sammenkomst? I stedet for nogle af mulighederne, valgte jeg i år noget helt andet. Nemlig at tilbringe min aften, med det menneske der kender mig allerbedst - mig selv. Jeg skal ikke noget - og jeg var kun mig selv.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];