Annonce
Debat

Debat: Nu skal antallet af hjemløse ned – også i landkommunerne

Da hjemløsetællingen 2019 blev offentliggjort i denne uge, var den helt store nyhed, at antallet af hjemløse ikke er steget. Det er godt. Men det burde i et velstående velfærdssamfund som det danske ikke være en overraskende nyhed. Det er selvfølgelig positivt, at de seneste ti års udvikling med stigende hjemløshed er bremset – men vi må ikke stille os tilfredse, før færre mennesker i Danmark er hjemløse.

Dykker man lidt dybere ned i tallene, viser det sig, at den ellers så gode nyhed, dækker over nogle kedelige geografiske forskelle. For mens hjemløsheden er faldet i de større byer, er hjemløsheden i landkommunerne vokset med 23 procent i forhold til seneste hjemløsetælling i 2017. Det er meget bekymrende.

Vi kender ikke de præcise årsager, men jeg tror, det hænger sammen med, at velfærden i kommunerne i de seneste år under den borgerlige regering er blevet presset i bund. Og nedskæringer på velfærden går ofte hårdest ud over dem, der har allermest brug for et stærkt fællesskab. Nemlig de mest udsatte mennesker.

Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen er kommet i mål med en aftale med kommunerne, der løfter velfærden med 2,2 milliarder kroner til næste år. Så der både er råd til velfærden, når der kommer flere ældre og børn. Men også plads til at forbedre vores velfærd og sociale indsatser overalt i landet. Med aftalen sætter vi sammen med kommunerne nu også en ny retning for socialområdet med et endnu stærkere fokus på det hele menneske og de mange forskellige problemer, udsatte borgere typisk kæmper med

Samtidig skal vi udnytte, at vi faktisk har god viden om, hvilke indsatser der virker. Det gælder både indsatser rettet direkte mod hjemløshed – men også andre sociale indsatser, som vi skal brede ud til hele landet. Vi skal væk fra at behandle hjemløshed som et isoleret problem. Der ligger som regel også andre ting bag. Er man fanget et misbrug, skal man i misbrugsbehandling. Og har man en psykisk lidelse, skal psykiatrien tage fat. Og har man både et misbrug og psykiske problemer – de såkaldt dobbeltbelastede – så skal man have et samlet tilbud om hjælp.

6.431 mennesker lever ifølge VIVE's nye tælling i hjemløshed i Danmark. Jeg har selv mødt nogle af dem. Selvom de hver har deres egen historie, så er der en fællesnævner. En fælles historie, der ofte går igen: Om børn, der i en alt for tidlig alder er blevet voksne. Fordi de voksne omkring dem har svigtet.

Et udsat barn må ikke blive en udsat voksen. Skal vi lykkes med den ambition, kræver det et nyt fokus i socialpolitikken, hvor vi som samfund bliver langt bedre til at gribe ind, så snart vi opdager, at noget er galt. Så vi griber ind, før mennesker ender på gaden. Vi tror på, at det betaler sig at investere i mennesker. Både økonomisk og menneskeligt.

Danmark har lige nu en stærk økonomi, og flere kommer i arbejde. Det er nu, hvor vi oplever fremgang og en stigende velstand, at vi skal hjælpe flere ud af social udsathed og ind i fællesskabet. Det er nu, vi skal sætte ind og sørge for, at den næste hjemløsetælling om to år viser mere end blot en bremset stigning. Vi skal have knækket kurven – også i landkommunerne.

Annonce
Astrid Krag
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];