Annonce
Debat

Debat: Ophedet situation kan hjælpe Sanktionspræsidenten til valgsejr

Mandag den 20. januar er det tre år siden, Donald Trump flyttede ind i Det Hvide Hus med sit besnærende slogan " Make America Great Again". Det afgørende spørgsmål er, om han kan genvinde præsidentembedet ved valget om knap 10 måneder tirsdag den 3. november? Umiddelbart tegner chancerne for genvalg sig måske en kende mere lovende i dag end for blot en uges tid siden:

På Trumps foranledning dræbte USA nemlig ved hjælp af en drone den højtstående iranske general Quassem Soleimani, hvilket øjeblikkeligt skabte frygt for en større (væbnet) konflikt i Mellemøsten. Frygten viste sig imidlertid at være kortvarig. Efter et svagt gengældelsesangreb fra Iran mod en USA base i Irak konstaterede Donald Trump, at Teheran ikke ønsker en større krig og, at USA derfor var rede til at finde en fredelig løsning - dog ledsaget med nye og strammere sanktioner. Og få timer efter Irans bombeangreb styrtede et ukrainsk passagerfly imidlertid ned i Teheran og dræbte 176 mennesker.

Den iranske udenrigsminister Javed Zarif måtte lørdag indrømme, at det faktisk var iranske missiler, der ved en menneskelig fejl have ramt og nedskudt flyet. Og i går var der så et nyt raketangreb mod en amerikansk base i Irak uden at nogen dog endnu har påtaget sig skylden. Der var angiveligt ingen dræbte. USAs udenrigsminister Mike Pompeo har i skarpe vendinger fordømt angrebet - men uden nogen kendte repressalier til følge.

Det er den almindelige vurdering i Washington, at disse begivenheder tilsammen meget vel kan gå hen at blive en fordel for præsident Trumps genvalgskampagne. Denne er allerede i fuld gang og kickstarter med det første primærvalg i Iowa den 3. februar: Dronedrabet af Soleimani viser mod og handlekraft, og Trumps efterfølgende afdæmpede og kontrollerede reaktion på det iranske missilangreb - der heldigvis "ramte ved siden af" og ikke kostede amerikanske eller allierede menneskeliv - har lige pludseligt sat præsidenten i et lidt andet og måske mere gunstigt lys.

Hertil kommer, at sagen om det nedskudte passagerfly indtil videre delvist har afledt opmærksomheden fra rigsretssagen, som ventes indledt i Senatet om få uger. Senatet er øverste "domstol" i sagen - men her har republikanerne flertal og det forventes derfor, at Trump vil blive frikendt - med mindre der da skulle dukke nye afgørende beviser op.

Men først en kort status over, hvad Trump rent faktisk har opnået af konkrete resultater de seneste tre år: Her springer det straks i øjnene, at det fra alle sider anderkendes, at præsidenten ihærdigt og konsekvent forsøger at indfri de valgløfter han har afgivet under valgkampen, hvilket faktisk må siges være en sjældenhed i politik. Her er blot nogle få af de vigtigske resultater og initiativer indtil dato:

Skattereformen vedtaget 2007 er en succes og den første gennemgribende af slagsen i over 30 år.

Det mexicanske grænsehegn - som var valgkampens hovedtema 2016 - gør betydelige fremskridt og ventes at være på plads inden præsidentvalget.

Handelsaftalen med Kina synes nu snart indenfor rækkevidde og har sat gang i optimisme og fremgang på de globale aktiemarkederne jævnfør nedenfor.

Nato byrdefordeling: Trump har tilsyneladende skabt bred forståelse for at alle medlemslande- inklusive Danmark - skal bringe deres årlige forsvarsudgifter op på to procent af BNP.

Opgradering af den sikkerhedspolitisk strategi i Arktis - herunder ikke mindst i Grønland.

Opgradering af rumfartspoltikken, hvor USA er kommet bagud i forhold til Rusland og Kina.

Færdiggørelsen af det russiske Nord Stream 2 gasrørledningsprojekt er (midlertidigt) bragt til ophør som følge af en sanktionslov, der blev underskrevet af Trump lige før jul.

Da Donald Trump således allerede har indfriet adskillige af sine valgløfter og arbejder konsekvent og standhaftigt videre på udestående, er hans popularitet øget betydeligt hos egne vælgere. Det samme gælder det internationale erhvervsliv, som ser ganske anderledes nuanceret og positivt på Donald Trump: Og gennemgående er der tilfredshed at spore over opsvinget i USA i løbet af Trumps første tre år ved magten. Væksten i BNP har ligget stabilt på over tre procent i 2019 og ventes i år at nå op på et lidt højere niveau.

Som følge heraf forudses beskæftigelsen at øges og arbejdsløsheden at holde sig godt under de 4 procent - den lavest registrerede ledighed i over 50 år. Hertil kommer at den almindelige amerikaners realløn er steget pænt i løbet af det seneste års tid. Og i USA - ligesom andetsteds i verden - plejer vælgerne at stemme efter deres tegnebog.

Disse robuste nøgletal har bragt det amerikanske aktiemarked op på nye rekordniveauer siden årsskiftet. Denne optimisme har heldigvis bredt sig til de europæiske og asiatiske markeder i takt med de stigende forventninger til en snarlig handelsaftale med Kina. I næste uge ankommer en kinesisk handelsdelegation til Washington for at underskrive den første del af en handelsaftalen, der blev indgået i december i fjor.

Hvor om alting er, er der tilsyneladende ved at tegne sig et lidt mere nuanceret billede af Donald Trump - også i udlandet: Trump har faktisk opnået ret betydningsfulde resultater ved benyttelse af en differentieret og strategisk sanktionspoltik og/eller trusler om samme overfor Kina, Nordkorea, Iran og EU. Denne poltik har ved sin muligvis "bevidste" uforudsigelig i flere tilfælde givet Trump og USA visse fordele og gevinster.

De seneste tre år ved magten har tydeligt vist en Trump, der ikke er til " krudt og kugler". Hans vigtigske våben er derimod handelskrige med indbygget uforudsigelighed. Ja det ville faktisk ikke være helt ved siden af at betegne ham som Sanktionspræsidenten - i ordets positive betydning.

Annonce
Jørgen D. Siemonsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

AGF

AGF må undvære en håndfuld profiler i træningskamp

Aarhus For abonnenter

Mads mistede sin lillebror til sjælden kræftsygdom: 'Jeg har aldrig oplevet noget, der var mere smertefuldt'

Annonce