Annonce
Debat

Debat: Politik skal udvikles i fællesskab, ikke bag nedrullede gardiner på Christiansborg

Det skal stå tindrende klart, at Venstre agter at stille sig i spidsen for en borgerlig regering efter næste valg. For det er nu engang det borgerlige samarbejde, der har bragt de bedste resultater for Danmark.


Jeg har kendt Venstre hele mit liv - lige siden jeg var en lille pige i Vestjylland. Min far, der også var Venstremand hele sit liv, tog mig ofte med til politiske møder, selv om jeg var helt lille.

For mig har Venstre altid været det store, borgerlige, folkelige parti i Danmark, som passer godt på vores land, som lytter til lokalsamfundene, og som laver politik baseret på idéer og input fra hele Danmark. Som husker på både land og by, og som ved, at vi ikke får råd til velfærdsDanmark, hvis ikke vi passer godt på produktionsDanmark.

Sådan skal Venstre fortsat være. Og det vil jeg gerne bidrage til. Derfor stiller jeg op som næstformand for Venstre.

Det kommer næppe bag på nogen, der har set tv eller læst avis i den seneste tid, at Venstre har været gennem en meget svær tid. Der har været fløje og interne kampe, og vi har ikke levet op til vores forpligtelser over for vores bagland. Det er nu endt med, at både vores formand og næstformand er gået af. Og helt ærligt, så gør det ondt på mig at se vores parti i den forfatning.

Nu har vi brug for en ny start – og hvis jeg bliver ny næstformand, vil jeg kæmpe benhårdt for tre ting:

For det første skal medlemmerne tilbage i centrum af Venstre. Vi er nødt til at have fornyet og forbedret kontakt mellem alle partiets led. Ellers er der vigtige diskussioner, som vi ikke fanger, eller som vi får fat i for sent. For eksempel er der ingen tvivl om, at Venstre gik galt i byen i diskussionen om sundhedsreformen og regionernes fremtid. Vi var simpelthen ikke gode nok til at lytte til de mange venstrefolk, der advarede os mod det og havde gode idéer til alternative modeller.

Jeg kan godt forstå, der er mange i Venstre, der er utilfredse med den proces. Derfor har vi brug for en modernisering af Venstres organisation, så vi sikrer, at vi udvikler politikken i fællesskab og ikke bag nedrullede gardiner på Christiansborg. Det bliver et stort arbejde, men det vil jeg sammen med Venstres nye formand gå i gang med med det samme, hvis jeg bliver valgt som næstformand.

For det andet må der aldrig være tvivl hos danskerne om, hvor Venstres politiske placering er. Det skal stå tindrende klart, at Venstre agter at stille sig i spidsen for en borgerlig regering efter næste valg. For det er nu engang det borgerlige samarbejde, der har bragt de bedste resultater for Danmark. Det så vi for eksempel tilbage under VK-regeringerne i 00’erne, hvor vi både fik sænket skatterne og strammet udlændingepolitikken, eller tilbage i 80’erne, da Venstre var ”lillebror”, men hvor de borgerlige regeringer fik bragt styr på Danmarks økonomi. Og selv om der har været alt for meget uro og ballade i den seneste regeringsperiode, så kom der også rigtig mange gode resultater ud af den: Vi fik styr på antallet af asylsøgere oven på SR-regeringens lempelser, vi fik den højeste beskæftigelse nogensinde og en arbejdsløshed i bund.

Så der er ingen tvivl om, at Danmark har brug for en borgerlig regering med Venstre i spidsen. Og det kan vi altså aldrig få med hverken Socialdemokraterne eller De Radikale. De har valgt side og valgt samarbejdet med den yderste venstrefløj i stedet for.

Derfor skal vi have klinket de skår, der er slået i det borgerlige samarbejde. Det bliver et stort genopbygningsarbejde – tilliden skal genetableres efter en svær tid. Det arbejde vil jeg meget gerne hjælpe Jakob Ellemann-Jensen med.

For det tredje så skal alle de interne slåskampe i Venstre høre op. Fløjkampenes tid må være forbi, og vi skal samle os fuldstændig entydigt bag vores nye formand. Ellers kan vi ikke regne med danskernes tillid. Det bliver min absolut primære mærkesag at gøre Jakob Ellemann-Jensen til statsminister efter næste valg. Det betyder ikke, at vi ikke kan have forskellige holdninger i Venstre. Vi er et parti, der er stærkt, fordi vi er et bredt og folkeligt parti, der altid har gjort plads til hinanden. Det er derfor, vi har kunnet tiltrække danskere fra både øst og vest, fra by og fra land. Den folkelige bredde er afgørende for os.

Netop fordi Jakob Ellemann og jeg ikke er ens, tror jeg, vi ville kunne udgøre et stærkt makkerskab. Jeg tror, at vi i fællesskab vil kunne give Venstre de bedste muligheder for fortsat at være det brede, folkelige, borgerligt-liberale parti i Danmark, samtidig med, at Venstre igen kan fremstå som den troværdige leder af det borgerlige Danmark.

Annonce
Inger Støjberg, Venstre.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce