Annonce
Debat

Debat: Tøjproduktion forurener: Vi skal genanvende vores klæder bedre

Selv om jeg skulle stå helt stille, når syersken med nåle tilpassede den nye kjole, så husker jeg forventningens glæde. Først havde jeg sammen med min mor valgt stoffet, og om lidt kunne jeg få lov at bruge kjolen. Selvfølgelig ’til fint’, indtil den langsomt blev til en hverdagskjole. For trods vokseværk holdt kjolen i flere år. Der blev lavet læg og lagt rigeligt ekstra på i sømmene, så den kunne tilpasses de stadig længere ben og et udvidet brystmål. Og når den senere blev for kort og stram, blev den givet videre til andre, syet om eller stoffet indgik i nye kreationer.

Og nej, vi er ikke tilbage i Det lille hus på prærien. Jeg voksede op som provinspige i Grenå i 1960’erne. Det var også i Grenå, at min farmor en sommerferie viste mig kunsten at strikke en strømpe og senere stoppe den, mens jeg af min mor lærte at sætte både diskrete og farverige lapper på bukser og trøjernes albuer.

I dag hedder det recycling, upcycling og downcycling, men det handler jo bare om at tage vare på ressourcerne og bruge dem optimalt. Om at bruge, slide og reparere, indtil tøjet ender som klude eller tvist.

Heldigvis vælger stadig flere at købe tøj i genbrug, og det er let at finde super gode ting, for der er en overflod af ofte meget lidt brugt tøj. Nogle gange behøver man ikke engang gå i en genbrugsbutik, men kan finde det i en sæk sat ud på gaden. For nylig fik jeg på den måde to dyner – med ret nyt sengetøj – og et uldtæppe. Efter en vask så godt som nyt. Desværre er der også mange, der ikke engang gør sig den ulejlighed at aflevere til genbrug, men smider relativt nyt tøj direkte i skraldespanden til forbrændingen. På den måde har min døtre fundet mange lækre ting i ejendommens fælles skraldecontainere i københavnske baggårde.

Samtidig med at der er fokus på genbrug, så køber vi nyt tøj, som aldrig før. Fra 2000 til 2015 skete der en fordobling af tøjproduktionen i verden – og vi bruger det i stadig kortere tid. I gennemsnit køber danskerne 16 kg tøj om året, og det er så billigt, at det ikke kan betale sig – økonomisk – at reparere. Når vi laver et fejlkøb, river en flænge eller bliver træt af nogle bukser, så smider vi ud.

Men vi glemmer, at de billige bukser koster på den anden side af jorden med et enormt vandforbrug, miljøgifte på bomuldsmarkerne og i produktionen samt urimelige arbejdsvilkår i Fjernøsten. Tøjindustrien er den næstmest forurenende i verden, kun overgået af oliebranchen. Produktion af tøj beslaglægger desuden store mængder af verdens begrænsede ressourcer af ferskvand. Bare en enkelt T-shirt koster 1500 liter vand.

Danskere har klimaet højt på dagsordenen, hvilket blev tydeligt ved sommerens folketingsvalg. Vi ved godt, at det er bedre at bruge offentlig transport og cykle end køre dieselbilen ud af garagen, for slet ikke at tale om sommerens mange ferierejser med fly. Der er også faldende salg af kød og stigende efterspørgsel på grønne alternativer, for stadig flere er opmærksomme på, at animalsk produktion er noget af det, der virkelig sætter tunge klimaaftryk. Men hvad med tøjet? Tænker du over, at tøjproduktion faktisk udleder flere drivhusgasser end flytrafik og shipping til sammen?

Syerskers arbejdsvilkår i Bangladesh, CO2 udslip og forurening af natur og drikkevand kan synes langt væk, når man er på en hyggelig shoppingtur. Men vi lever på en planet med begrænsede ressourcer og levner stadig mindre til fremtidige generationer. Den 29. juli var det Earth Overshoot Day – den dag vi som verdenssamfund havde opbrugt årets kvote, hvis vi med rimelighed skal kunne sige, vi lever bæredygtigt. Da danskerne er nogle af dem, der belaster kloden allermest, passerede vi den dato allerede 29. marts.

Derfor er der brug for fortidens dyder og vaner. Lad os gøre det smart at købe genbrug og gå med lapper på bukserne. Man behøver ikke at være uddannet på designskolen for at hækle nye farver på trøjens flossede kanter, klippe bukserne korte, lave en ny udskæring og sætte lidt pailletter på festkjolen.

Måske er du klar til et shop-stop. Intet nyt tøj de næste 3-6-12 måneder? Mange gør det. Hvor lang tid kan du klare dig med det, du allerede har i klædeskabet?

Annonce
Lone Belling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];