Annonce
Debat

Debat: Tag hånd om løbehjul i trafikken

Jeg læste med interesse erhvervsredaktørens klumme om de utilpassede firmaer bag elløbehjul, og jeg synes problematikken er interessant. Der er ingen tvivl om, at elløbehjulene er utilpassede. Danskerne har ikke lært at leve i fredelig sameksistens med det nye transportmiddel. Brugerne af elløbehjulene skal blive fortrolige både med teknologien og færdselsloven. Og hvem har så ansvaret for det?

I GF Fonden, der arbejder med trafiksikkerhed, betragter vi alle danskere som potentielle eksperter, når gælder vores fælles sikkerhed i trafikken. Og det er vores erfaring, at det ofte er brugere med et indgående lokalkendskab, der kan se nye løsninger på en given problematik.

Netop nu er der behov for løsninger, der kan skabe mulighed for, at elløbehjulene kan forblive en del af gadebilledet. Den lette og hurtige løsning vil være at forvise løbehjulene fra trafikken, men måske kan der findes løsninger, der både modner teknologi og adfærd i trafikken. Det forlyder pt. at kommunerne, der har elløbehjul fra udlejningsfirmaer, gør sig vidt forskellige erfaringer i forhold til både trafikbelastning og problematikker.

Det er problematisk, når elløbehjulene fra udlejningsfirmaer bliver stillet og smidt vilkårlige steder, hvor de både ligger i vejen og er til fare for andre. Og det er selvsagt også problematisk, når nogle byer oplever udfordringerne med elløbehjul, der kører alt for hurtigt i gågader. Løsningen kan være rigide påbud, men løsningen kan også komme nedefra – fra brugere med stort lokalkendskab.

GF Fonden uddeler hvert år en trafikpris til initiativer, der viser overskud i trafikken og omtanke for andre. Efter ansøgningsfristen den 27. oktober 2019 er jeg spændt på at åbne puljen af ansøgninger og se, brugernes løsningsforslag for elløbehjul i byrummene.

Danskerne har en stærk tradition for at vise sige løsningsorienterede. I særdeleshed når det kommer til innovation og nye muligheder. Og selvom der forude venter en evaluering af bekendtgørelsen om forsøgsordningen for motoriserede elløbehjul, så er ingen forpligtet til at sidde på hænderne og afvente den.

Annonce
Gunnar Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];