Annonce
Debat

Debat: Tidlig pension skal ikke være forbeholdt bestemte grupper

Pension: I den seneste tid har to fagforbund meldt sig markant på banen som tilhængere af tidlig folkepension til bestemte grupper. Mens FOA satte konkrete brancher på deres hidtidige støtte til differentieret folkepension – hvor deres egne medlemmer naturligt nok var nogle af dem, som FOA vil tilgodese – var det noget mere overraskende, at formanden for det største akademikerforbund, DJØF, støttede, at et bestemt antal år på arbejdsmarkedet skal udløse en tidlig folkepension. Vel at mærke en tidlig pension, som de absolut færreste af hans egne medlemmer vil få ret til.

Man må give DJØF-formanden, at det er uegennyttigt, men det betyder nu ikke, at synspunktet er rimeligt. For hvorfor skal nogle bestemte grupper, som har arbejdet i en bestemt branche eller været et bestemt antal år på arbejdsmarkedet have en særlig ret til tidlig pension? Der er jo heldigvis mange seniorer – også i de grupper – som har et godt helbred og sagtens kan arbejde længere. Hvorfor skal vi så pludselig som samfund signalere, at de da vist hellere må se at gå på pension?

Både dansk erhvervsliv og det danske samfund har jo de senere år profiteret enormt af, at mange flere bliver ved med at arbejde, efter de både er fyldt 60, 65 og 70 år. Faktisk er det den markant stigende beskæftigelse blandt de ældre aldersgrupper (og udlændinge), som har holdt den samlede beskæftigelse oppe – og dermed sikret, at vi har kunnet holde liv i opsvinget i Danmark. Det skal vi da ikke sætte over styr ved en folketings-beslutning om, at bestemte grupper må formodes at være nedslidte og gå tidligere på pension end andre.

I Lederne er vi tilhængere af, at nedslidte mennesker – uanset faggruppe og antal år på arbejdsmarkedet – kan komme på pension, når helbredet ikke er til at arbejde mere. Men det skal afhænge af en konkret og objektiv vurdering af den enkelte person. Tidlig pension skal ikke forbeholdes bestemte grupper. Eksempelvis DJØF-formandens medlemmer kan altså også blive fysisk eller psykisk nedslidt, selv om de har arbejdet færre år end en ufaglært. Og så skal de naturligvis kunne gå på tidlig pension. Det er kun ret og rimeligt.

Annonce
Henrik Bach Mortensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Østjylland

Danmarks største lågekalender: 24 låger spredt over cirka 15 kvadratkilometer i Mols Bjerge

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce