Annonce
Debat

Debat: Ud med smøgerne. Ungdomsuddannelserne skal være røgfrie

Rygning: Der er mange ting, de fleste prøver i skolen for første gang: At lære et andet sprog, at skyde en befrier i rundbold, at løse en andengradsligning. At inhalere røg, nikotin og giftstoffer ned i lungerne. Mere end hver 7. dagligryger røg for første gang i skoletiden. Det er triste tal og helt unødvendigt.

Vi mener, at vi skylder vores børn og unge at passe bedre på dem. Vores politikere ønsker sig en røgfri generation i 2030, og det ønske deler Lægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen. Men det kræver, at der bliver taget politisk ansvar.

Der er mange gode forslag i spil fra både regeringen og regeringens støttepartier, der indeholder stramninger af den gældende tobakslov. Desværre er røgfri skoletid begrænset til grundskolerne i regeringens tobaksudspil, imens ungdomsuddannelserne er forbigået i tavshed. Larmende tavshed, når man tænker på, at 9 ud af 10 starter med at ryge, før de fylder 20 år, og netop derfor er det vigtigt med en indsats, der rækker langt ind i ungdomsårene.

Det er en skam. Vi bør kunne tilbyde børn og unge røgfri fællesskaber i deres hverdag. Ikke kun tobaksrøg, men også e-cigaretter, tyggetobak, opvarmet tobak, nikotinposer og alle andre tobaks- og nikotinprodukter bør være forbudt fra klokken ringer ind til sidste time er gået.

En undersøgelse blandt 14-19-årige, lavet af Røgfri Fremtid, viser, at 59 pct. af rygerne altid eller ofte bliver fristet til at ryge i skoletiden, når andre ryger. Syv ud af 10 har prøvet rygestop uden held, og for hver fjerde af dem er det i skoletiden, at de er begyndt igen.

Det er hårde odds børn og unge er oppe imod. De odds vil vi gerne forbedre. Udover de forslag, vi tidligere er kommet med, der bl.a. handler om højere priser og neutrale pakker gemt væk bag disken, så er røgfri skoletid et vigtigt redskab. Og de unge er med på den, så det gælder om at handle nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce