Annonce
Debat

Debat: Verden går videre, også uden Peter Kofod

EU: Fordi jeg har stemt for den nye Kommission, anklager min kollega i Europa-Parlamentet, Peter Kofod (DF), mig her i avisen for at ønske en EU-hær og svigte både de danske lønmodtagere og kampen for at styrke EU’s ydre grænser. Paradoksalt nok indrømmer Kofod, at politik langt fra er så sort-hvidt, som han stiller det op. Så lad mig endelig hjælpe ham med at udrede nuancerne her.

At jeg stemte for den nye Kommission skyldes dens ambitioner for den altafgørende grønne omstilling. Det er de grønne ambitioner, som Kofod svigter ved at stemme nej.

Kofod skriver, at Kommissionen har udtrykt ønske om at indføre minimumsløn. Det er rigtigt. Stærke kræfter i Europa-Parlamentet og blandt EU’s medlemslande har samme ønske. Det er jeg og Socialdemokratiet lodret imod. Men hvor Kofod vælger den lette, passive løsning, vælger vi i socialdemokratiet at sætte os ved forhandlingsbordet. Vi går ind i forhandlingerne for at forhindre et direktiv fra Kommissionen, der truer den danske model. Hvad gør Peter Kofod? Tilsyneladende ingenting.

Kofod beklager ligeledes, at Kommissionen, som modsvar til migrantsituationen ønsker at indsætte yderligere grænsepersonale ved EU’s ydre grænser. Jeg troede sådan set, vi var enige om, at det var godt at styrke EU’s ydre grænser, og det overrasker mig, at Kofod ikke støtter denne ide.

Hertil påstår Kofod, at jeg ved at støtte Kommissionen, også støtter oprettelsen af en EU-hær. Heldigvis er også det lodret forkert. Kommissionen ønsker at styrke EU’s forsvarsindsats på en måde, der komplementerer NATO’s arbejde. Kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, har udtalt, at EU ikke på nogen måde skal være i konkurrence med NATO om en forsvarsalliance. Med andre ord: ingen EU-hær.

Alt i alt er der meget Kofod har fået galt i halsen. Jeg tror, han har brug for at drikke et glas vand. Og så håber jeg, han vil komme ind i kampen for klimaet, mod en EU-mindsteløn og for stærkere ydre grænser i EU frem for bare at sidde at skabe sig på sidelinjen.

Annonce
Niels Fuglsang
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Husk nu 2020

Det er blevet nytårsaften. En aften, som af mange ses som “årets aften”. En aften, hvor vi kollektivt gør status og giver en ny chance. Festen nytårsaften skal være vildere og større end den plejer at være. Og vi skal spise endnu mere mad og være endnu smukkere klædt end nogensinde før. Og så skal vi huske at gøre os nogle nytårsforsætter. Nytårsforsætter er lidt en sjov størrelse. De er blevet vores årlige “touch-base” på den personlige udvikling, som vi egentligt gerne vil tage, men ifølge statistikkerne har svært ved at indfri. Så mange af os gør som kartoffelavler Oluf Sand gør det, med sine julegaver, nemlig ønsker os det samme i år, som vi plejer at ønske os, for det nye år. Og det er jo egentligt lidt skørt, at vi bruger nytåret til at ville forbedre noget i vores liv. For dagen i dag, er jo ikke mere særlig end dagen i går. Det øjeblik, du oplever lige NU, er altid det samme. Begreber som “sidste år”, “næste år”, “2019” og “2020” - er begreber der KUN findes i den kollektive fantasi. Det eneste sted, du nogensinde kommer til at møde “morgendagen”, det er i dit hoved. Der er kun lige NU! I det lys burde det eneste ønske, vi mennesker har, være ønsket om at være tilstede i nuet. Det må, alt andet lige, være det vigtigste sted at være - hele livet. Og mon egentligt ikke, at mange af de andre ønsker vi går og har for os selv, ville “gives os i tilgift” - når vi er til stede i nuet? For i det at være tilstede i nuet byder os at være nærværende og mere mindfull. Og dermed også mindre fyldt af vores ego-styrede tanker om hvad vi; burde, kunne, skulle og må gøre. Sådan oplever jeg det i hvert fald, i min model af verden. Nytårsaften 2019 havde jeg mange overvejelser omkring. Skulle jeg rejse væk og opleve noget nyt? Eller skulle jeg blive hjemme i DK og takke ja til den ene eller den anden festlige sammenkomst? I stedet for nogle af mulighederne, valgte jeg i år noget helt andet. Nemlig at tilbringe min aften, med det menneske der kender mig allerbedst - mig selv. Jeg skal ikke noget - og jeg var kun mig selv.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];