Annonce
Debat

Debat: Vi går i Fausts fodspor, når vi giver vores privatliv til Google og Facebook

Vi kan ikke bremse den digitale udvikling, hedder det ofte. Det kan vi måske ikke, men derfor kan det godt være, at vi skal stoppe op og tænke os grundigt om. Det er der heldigvis flere, der gør.

I løbet af 2019 er der herhjemme udkommet en række bøger, som på forskellig vis problematiserer den digitale revolution, der har været i gang længe, men som nu synes mere radikal og omfattende, end nogen af os hidtil har forestillet os. Senest er Edward Snowdens erindringer udkommet. Mest kendt er amerikanske professor Shoshane Zuboffs over 700 siders lange bog om Overvågningskapitalismens tidsalder, som nu er oversat til dansk.

Da jeg var ung, var der ikke nogen, der satte spørgsmålstegn ved rygning. Sådan er det heldigvis ikke mere. For kort tid siden var der heller ikke nogen, som satte spørgsmålstegn ved den digitale udvikling, herunder ved techgiganternes størrelse og indflydelse, det offentliges brug af digitale tjenester og løsninger og teknologiens indmarch i privatlivet. Det er der heldigvis nu.

Det er lidt som den pagt med djævlen, som Goethes Faust har indgået. Vi får adgang til hele verden ved hjælp af nogle få klik, men til gengæld sælger vi vores sjæl til de sociale medier og techgiganterne.

Sundhedsplejersker er nu begyndt at udforme brochurer, som gør nybagte mødre opmærksomme på, at de skal lægge telefonen væk, når de er sammen med deres børn. Det gryende selv, som ifølge den verdenskendte psykolog Daniel Stern, er det første trin i børns udvikling, og som er afhængig af den tætte mor-barn-kontakt, er i fare.

Dumpede en antropolog ned fra det ydre rum, ville vedkommende formodentlig udkaste den hypotese, at mange jordboerne ikke er i stand til at henvende sig direkte til hinanden, men kun formår at kommunikere med hinanden gennem små og store skærme.

Mange har sikkert hørt om den sofistikerede kinesiske overvågningsteknologi, hvor ansigtsgenkendelse og adfærdskontrol af borgerne er hverdagen, og hvor man tildeles point efter, hvor godt man opfører sig. Mindre kendt er måske den amerikanske efterretningstjenestes omfattende digitale overvågning, som Snowden blandt andet har afsløret. Udviklingen får Orwells 1984 til at ligne hyggelig godnatlæsning. Herhjemme indsamler staten i stor stil også data om borgerne, og fristelsen til at overskride privatlivets fred og sammenkøre registre er stor, når kommende problembørn eller langtidsarbejdsløse skal identificeres. Det sidste har Lov om aktiv beskæftigelsesindsats åbnet op for.

Zuboff peger på, at der har udviklet sig en overvågningskapitalisme, hvor privatlivets data bliver overvåget og udnyttet kommercielt. Selv om vi aldrig har givet tilladelse til det, sælger Google og Facebook vores data til private virksomheder, som kan målrette deres annoncering. I den tidlige kapitalisme blev vores fysiske arbejdskraft udnyttet. Til gengæld fik vi fri klokken 16. Nu bliver vi udnyttet døgnet rundt.

Det næste led bliver udviklingen af The Internet of Things, hvor intelligente maskiner minutiøst overvåger vores færden, og videregiver oplysningerne til producenterne. Kapitaliseringen af vores data bliver stadig mere omfattende og detaljeret uden at være folkelig eller politisk reguleret.

Vi skal stille krav til den digitale udvikling og have bedre blik for dens destruktive sider. Historisk set har vi som borgerne eksempelvis opnået politiske og sociale rettigheder, dvs. ret til at stemme og senere adgang til uddannelse og sundhed. Nu er der behov for, at vi får digitale rettigheder, det vil sige ret til at vores digitale færden ikke udnyttes kommercielt uden vores tilsagn.

Historisk udgør lovgivning om børnearbejde, arbejdsmiljølovgivning med videre eksempler på statslige indbegreb, som har haft til formål at tøjle den skruppelløse kapitalisme. Nu er der tilsvarende brug for et opgør med det digitale vilde vesten. Også her må der regulering og lovgivning til.

Hvem sidder der bag skærmen? Svaret er, at det gør rigtig mange af os. Der er derfor også behov for et digital selvopgør hos den enkelte, i familien og på arbejdspladsen.

Annonce
Finn Wiedemann
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Aarhus

Slagsbrødre gik løs på hinanden på gaden: Aggressiv og voldelig adfærd

Annonce