Annonce
Debat

Debat: Vi har brug for hjælp udefra - og ikke bare fra UK

Ifølge et debatindlæg fra 3F, Pharmadanmark og Akademikerne bragt her i avisen, så er der et behov for nye initiativer, der kan bidrage til at afhjælpe virksomhedernes mangel på højtuddannede specialister.

De peger på, at en del af dette behov kan imødekommes ved at forsøge at rekruttere højtuddannede specialister fra UK. Det skal ske ved at gøre positivlisten mindre bureaukratisk. Positivlisten er en liste over erhverv, hvor der er mangel på højt kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

I Dansk Erhverv er vi glad for opbakningen. Tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet er en vigtig del af indsatsen, hvis vi skal understøtte vækst inden for jobskabende og videnstunge erhverv som eksempelvis life-science og IT brancherne.

Så langt, så godt.

Men kæden hopper af, når de tre organisationer i samme indlæg bagatelliserer rekrutteringsudfordringer inden for andre erhverv og faggrupper.

Det burde ikke komme bag på nogen, at virksomheder rekrutterer forgæves til ledige stillinger på tværs af alle kompetenceniveauer. Netop denne konklusion står mejslet i granit i Beskæftigelsesministeriets efterhånden mange rekrutteringsundersøgelser. Alene det seneste år har danske virksomheder ifølge ministeriets opgørelser rekrutteret forgæves til 60.000 stillinger på tværs af alle uddannelsesniveauer.

Og ja, så rammer det virksomhederne på deres bundlinje og smitter af på mængden af penge i statskassen til at finansiere for eksempel vores velfærd.

Med udsigten til 80.000 færre under 60 år i arbejdsstyrken de kommende år og voksende usikkerhed om planlagte stigninger i pensionsalderen, så bliver der brug for at hente især flere højtuddannede og faglærte medarbejdere ind fra landene omkring os. Her kunne fagbevægelsen gavne potentialet for vækst og jobskabelse i Danmark ved at gå mindre op i at forsøge at diktere, hvilke lande virksomhederne må rekruttere fra. Så længe virksomhederne tilbyder nye udenlandske medarbejdere samme løn og ansættelsesforhold som deres danske kolleger, burde det ikke spille nogen rolle, om de pågældende kommer fra Kroatien, Estland eller Kina.

Så kom nu med ombord! Hvis I kan anbefale en rekrutteringskampagne i UK, der potentielt kan lokke indiske tech-specialister videre til Danmark i stedet for retur til Indien, hvorfor kan I så ikke også bakke op om en lavere beløbsgrænse?

Når en lavere beløbsgrænse ikke flytter så meget som et komma i forhold til reglerne om, at udlændinge fra 3. lande skal ansættes efter samme løn og ansættelsesvilkår som deres danske kolleger, så er det svært at se nogen ko på isen.

Annonce
Peter Halkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Annonce