Annonce
Debat

Debat: Vi har et fælles ansvar for overvægt

Overvægt er ikke bare et spørgsmål om livsstil. Det er mere komplekst, og påvirkes af mange andre faktorer, som er uden for den enkeltes kontrol.

Når så mange børn og voksne lever med overvægt, er det en udfordring for samfundet, og dermed også samfundets ansvar at bidrage til at løse det. Vi skal alle bidrage og ikke pege fingre af dem, der lever med overvægt.

Børn og voksne, der lever med overvægt og særligt svær overvægt, oplever ud over de fysiske konsekvenser en lang række psykosociale konsekvenser. Mobning, diskrimination og stigmatisering er ofte en del af hverdagen. Mange oplever for eksempel at blive set ned på, en ulige adgang til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet og en ulige behandling i sundhedsvæsenet.

Stigmatisering på grund af overvægt kan i sig selv bidrage til udvikling af yderligere overvægt. Det er en ond cirkel med social isolation og for eksempel trøstespisning til følge. Overvægt er desuden forbundet med en lang række fordomme og tabuer, som gør det ekstra svært at bryde den onde cirkel.

Den udbredte diskrimination og stigmatisering kan til dels forklares ved, at vi i samfundet har et individualiseret syn på overvægt. Holdningen er generelt, at overvægt er noget, du selv er skyld i, og selv skal gøre noget ved – ”For de kan jo bare holde igen”.

Ifølge en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen mener 8 ud af 10 danskere, at overvægt er et personligt ansvar. Men den holdning fører til skyld og skam og gør, at fokus udelukkende rettes mod det, den enkelte kan gøre. Men vi lever i et fedmefremmende samfund, hvor det er alt for let at spise usundt og bevæge sig for lidt.

Hvad er det så, vi kan gøre for at færre udvikler overvægt? Først og fremmest skal vi som samfund erkende, at overvægt er et fælles anliggende og et samfundsanliggende, og dernæst skal vi undgå at udskamme dem, der lever med overvægt.

Samtidig må vi erkende, at vi ikke kan pege på enkeltstående indsatser, der kan forebygge overvægt. Det er komplekst, men rammer, pris og tilgængelighed har betydning. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet, og sunde valg skal være de lette valg – for alle børn og voksne, uanset hvilken social baggrund man har. Det er vigtigt at forebygge overvægt, og at sørge for, at man kan få hjælp til en sundere vægt, hvis man allerede har overvægt.

Her kan vi gøre noget:

Skabe sunde rammer for børn og voksnes liv og hverdag. Det betyder for eksempel mere fysisk aktivitet og mindre stillesiddende tid, når man er i dagtilbud, skole eller på arbejde. Det er også gode muligheder (geografisk og prismæssigt) for at deltage i idræts- og foreningslivets tilbud. I byplanlægning gælder det om at gøre fysisk aktivitet mulig i hverdagen, for eksempel med sikre cykelstier og grønne udearealer, der appellerer til alle aldersgrupper. Forældre har ansvaret for at træffe sunde valg og etablere sunde vaner, som de kan lære videre til deres børn. Her kan sundhedsplejersken hjælpe familierne med information om sunde mad-, måltids-, søvn- og aktivitetsvaner.

Fokus på, hvad børn i dagtilbud og skole spiser, og at leg og bevægelse hver dag prioriteres. Det er desuden vigtigt med en kultur og omgivelser, der fremmer sunde mad-, måltids- og aktivitetsvaner. På ungdoms- og videregående uddannelser skal det ikke være muligt at købe sukkersødede drikkevarer men altid være adgang til koldt drikkevand.

Fødevareindustrien kan forbedre deres produkter med fokus på færdigvarernes indhold af fedt og sukker, men også på reducering af portionsstørrelser og markedsføring af sunde frem for usunde valg. Detailhandlen kan aktivt vælge at placerer usunde og sunde fødevarer i deres butikker på en måde, så de sunde valg gøres let og det usunde meget svært.

Både på lokalt og nationalt plan kan man sætte rammer for forbruget af usunde og sunde fødevarer, fx ved at stille krav til uddannelsesinstitutioner om udbuddet af mad- og drikkevarer i kantiner. Vi ved også at regulering af priser og afgifter på både usunde og sunde fødevarer kan bidrage til sundere valg.

Uanset hvilken tilgang vi vælger, så er det væsentligt, at vi kommer væk fra holdningen, at overvægt alene er den enkeltes ansvar, og i stedet appellerer til, at alle tager ansvaret på sig – hvad enten det er den enkelte, familien, kommunen, skolen, virksomheden eller staten.

Annonce
Niels Sandø
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Annonce