Annonce
Debat

Debat: Vi skal sikre, at læger og patienter taler samme sprog

Sundhedsvæsen: Det danske sundhedsvæsen er stærkt afhængigt af vores udenlandske kollegaer, det er der ingen tvivl om. Især mangler vi speciallæger, der er villige til at rykke teltpælene op og starte forfra på et helt nyt sprog og i en helt anden kultur. Det er der heldigvis mange, der gerne vil, og i Region Syddanmark har vi hundredvis af dygtige, udenlandske kollegaer.

De nuværende regler deler lægerne i to grupper: Dem, der kommer til Danmark fra lande uden for EU, som skal igennem undervisning og eksamen, der viser, at de kan dansk svarende til 9. klasses niveau. Og EU-læger, der ikke bliver stillet samme sprogkrav. Det har Lægeforeningen længe syntes burde laves om, for patienterne forventer med rette samme sproglige niveau, uanset hvilken læge, de sidder overfor. Og den gode dialog er udgangspunktet for relationen mellem læge og patient, det må vi ikke glemme.

Både patienter og læger skal føle sig trygge i kommunikationen. Samtaler om symptomer, diagnose og behandling skal foregå på samme høje niveau, uanset hvor lægen kommer fra og hvor patienten bor. Patientsikkerheden og behandlingskvaliteten må vi ikke gå på kompromis med.

Derfor er glædeligt at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har rettet sin opmærksomhed imod den skævhed og nu foreslår ensartede sprogkrav for alle udenlandske læger. I nogle regioner er man allerede gået i gang, men jeg ser frem til, at kravene bliver ensartet indført over hele landet, så der ikke bliver skabt en unødvendig skævhed.

Og så skal sprogkravet følges op med gode muligheder for danskundervisning. Som et af de få sygehuse i landet har Sygehus Lillebælt gennem flere år lavet en skræddersyet sprogtest til alle deres udenlandske læger. Når lægerne er testet, vil de efterfølgende starte et intensivt sprogforløb, hvor de gradvist efter to måneder bliver mere involveret på sygehuset. Gode eksempler som dette skal i fokus så vores udenlandske kollegaer hurtigt får muligheden for at trække i kitlen og hjælpe med at løfte arbejdsopgaverne i sundhedsvæsenet.

Annonce
Anne-Karina Abel Torkov
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce