Annonce
Kultur

Debatskabende dramatik betaler sig: Svalegangen på fremmarch

Der er meget mere potentielt debatskabende teater på plakaten i den kommende sæson hos Teatret Svalegangen. Blandt andet etagekomedien "Grab Them By The Pussy". PR-foto

Teatret Svalegangen kan notere en fremgang i forhold til sidste år i forhold til billetforsalg. Årsagen skal blandt andet findes i teatrets hang til debatskabende forestillinger, mener direktør Per Smedegaard.

AARHUS: For to måneder siden offentliggjorde Teatret Svalegangen sit program for sæsonen 2017-2018.

Nu kan teatret glæde sig over, at forsalget er øget med 36 procent, hvilket svarer til 12 procent flere solgte billetter i forhold til samme tidspunt sidste år.

- Det er flotte tal og et tegn på, at at vi har et både nysgerrigt og loyalt publikum, siger direktør Per Smedegaard og tilføjer, at fremgangen afspejler "et relevant program, der reflekterer vores samtid".

- Jeg tror, at medvinden skyldes, at publikum deler vores interresse for debatskabende nutidsdramatik. Forhåbentlig kan vi holde kursen hele sæsonen.

I den forgangne sæson var især det tværæstetiske event "Befri Gudstjenesten", med blandt andet dans, musik og teater som elementer i gentænkning af gudstjenesten, genstand for en gevaldig debat.

Ikke desto mindre scorede samarbejdet mellem Teatret Svalegangen, Aarhus Domkirke og Aarhus 2017 stort i en efterfølgende publikumsundersøgelse.

I den kommende sæson er der meget mere potentielt debatskabende teater på plakaten hos Teatret Svalegangen.

Deriblandt danmarkssatiren "Surstrømning", integrationskomedien "Dansk" samt den feministiske såkaldte etagekomedie "Grab Them By The Pussy".

Læs mere: www.svalegangen.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce