Annonce
Kultur

Dejposer, gulerodspålæg og vikingedrik: Food Festival er garant for nye produkter

Hanne Houbak står med sin mand bag Bageposen lavet af pastic. - Vi er helt med på, at man skal undgå at bruge for megen emballage, men vi tænker, at folk, der vil bruge den, alligevel havde købt en pose brød i supermarkedet. Deusden kan vi også levere den i bioplastic, det er bare væsentligt dyrere, forklarede hun. Foto: Jens Thaysen
Hvert år testes og præsenteres der nye produkter på Food Festival, i år blandt andet en bagepose, et nyt slags hverdagspålæg og en vaskeægte vikingedrik.

AARHUS: En af oplevelserne ved at gå på Food Festival er at få øjnene op for nye produkter – både dem, der stadig er under udvikling, dem der lige har ramt markedet, eller bare dem, der adskiller sig fra alle de andre.

I år er ingen undtagelse, og således stødte vi lørdag på flere af slagsen.

Var det for eksempel noget med en pose, der gør, at man på intet tidspunkt får dej på fingrene, når man skal bage brød?

Det mener i hvert fald ægteparret Hanne og Niels Houbak, der har opfundet Bageposen.

- Jeg bager meget, og på et tidspunkt blev min mand nysgerrig på, hvorfor der ikke er flere, der bager koldhævet brød, når det nu er så let. Vi spurgte vidt omkring os og fandt ud af, at mange synes, det sviner, er besværligt og ikke mindst at det er pladskrævende, fortalte Hanne Houbak.

Ægtemanden kom så op med Bageposen, hvor man helt undgår at røre ved dejen, og hvor hele processen – bagningen undtaget – foregår i posen.

- Der er ingen opvask udover en saks til at klippe hul med, og dejen kan holde sig i køleskabet i tre døgn, så man kan bare bage så meget eller lidt, man nu har lyst til ad gangen. Man trykker simpelthen bare dejen direkte ud på bagepapir, forklarede Hanne Houbak.

Bageposen er allerede på markedet, blandt andet hos Coop, og målgruppen er især folk, der ikke har bagt før, folk der ikke vil have dej på fingrene, og folk, der ikke har megen plads som for eksempel lystsejlere.

Annonce

Der er ingen regler for mjød. Man kan drikke det til alt og af alt, det styrer man helt selv. Til desserter, som velkomstdrink elle bruge det i madlavning.

Maria Lind Heel, Mjødladen

Gammel drik på nye flasker

Et andet sted på pladsen handlede det om noget helt andet.

Ikke et nyt produkt som sådan, snarere tværtimod. Et tudsegammelt et, der blev drukket af vores gæve vikingeforfædre. Mjød.

Og nej, mjød er ikke øl, og det minder heller ikke om, slog folkene fra den lille bod og firmaet Mjødladen hurtigt fast.

- Det minder faktisk mere om vin, hvis man vil lave en sammenligning. Mjød laves af vand, gær og honning, og så kan man tilsætte smag og farve med for eksempel æbler eller bær. Og der er ingen regler for mjød. Man kan drikke det til alt og af alt, det styrer man helt selv. Til desserter, som velkomstdrink eller bruge det i madlavning, forklarede Maria Lind Heel fra Mjødladen.

Hun oplyste, at Mjød har en alkoholprocent på 10-12, og så er der lige ”Bjørnemjød” med en procent på 36, der kan drikkes afkølet eller ikke – ligesom snaps.

Børnepostej

I en helt tredje boldgade fandt vi et produkt under udvikling – en kommende pendant til hverdagspålæg som leverpostej, forklarer manden bag, Peter Bottos.

”Papa’s Veggie Postej” kalder han sit produkt, der består hovedsageligt af gulerødder og kærnemælk.

- Det er mange år siden, jeg rodede med det første gang, men dengang kunne jeg ikke få det til at holde sig. Det er nu lykkedes, og jeg tror, det bliver et godt supplement til hverdagspålæg, sagde Peter Bottos.

Den orange postej serveret med kikærter eller med et drys chokolade var en tand for sød til de fleste voksne, der smagte produktet, mens vi var til stede.

- Men børn er vilde med den karamelliserede gulerodssmag, og derfor passer postejen perfekt til skoler og børnehaver og til madpakken. Drømmen er at lave den lidt ligesom de små yoghurter, man kan købe, med mysli i låget. Her skal det så bare være kikærter eller chokolade, lød det fra Peter Bottos, der håber at kunne på postejen på markedet om fem måneder.

Det ligner et udvalg af hvid-, rød- og rosévin, men det er det langt fra. Indholdet er mjød lavet på vand, gær og honning og tilsat forskellige frugter eller bær. Her er det Theresa Rønne fra virksomheden Mjødladen. Foto: Jens Thaysen
En veggie-postej, der bliver en pendant til hverdagspålæg som for eksempel leverpostej. Det er håbet og målet for manden bag, Peter Bottos. Foto: Jens Thaysen
Foto: Jens Thaysen
Foto: Jens Thaysen
Foto: Jens Thaysen
Foto: Jens Thaysen
Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Erhverv

Manden der skabte Legofiguren er død

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce