Annonce
Østjylland

Del maden frem for at smide væk

Et nyt projekt vil sørge for, at overskudsmad gør nytte frem for at blive til skrald.

Problematikken har været kendt i mange år. I Danmark og i verden findes udsatte borgere, som kan have svært ved at have råd til den daglige kost, mens vi samtidig smider mad i tonsvis i skraldespandene. Sådan er det også i Favrskov.

Annonce

Men i modsætning til landets større byer findes der her ikke nogen indsamling og uddeling af overskudsmad, men det har en borger tænkt sig at lave om på. 53-årige Jørgen Mathiesen har startet et projekt, han kalder Del Maden, som i første omgang koncentrerer sig om Favrskov, men som på længere sigt skal brede sig til flere kommuner.

»Behovet er der også i vores kommune - jeg vil tro, det drejer sig om 200-300 mennesker. Det har jeg erfaret som ekstern mentor for Jobcentret, hvor jeg har mødt masser af mennesker, som ikke har råd til mad hver dag. For eksempel var der en, der spiste én dag for så at drikke vand de to efterfølgende, inden han på fjerdedagen spiste igen,« fortæller Jørgen Mathiesen.

Sådan fik han ideen til Del maden, som ønsker at indsamle overskudsmad fra supermarkeder, restauranter og lignende, for så at dele den ud til de, der har behovet.

»I første omgang bringer jeg maden ud, men jeg kan ikke gøre det alene, så derfor søger jeg frivillige til at hjælpe mig. Og jeg vil holde det så simpelt som muligt, så vi bygger vejen i det her, mens vi kører. På længere sigt tænker jeg, at der skal være små stationer rundt i kommunerne, hvorfra maden deles ud. Så jeg håber, at flere vil starte det op, så det bliver til en kultur her i landet,« forklarer Jørgen Mathiesen.

Jørgen Mathiesen har sit eget firma, hvor han bruger det meste af sin arbejdstid. Alligevel vil han finde tid og plads til at hjælpe udsatte borgere uden at få en krone for det.

»Det har altid ligget i mig at gøre noget socialt og at være aktiv frem for at snakke om det. Og der er absolut ingen, der skal tjene penge på det her - hverken mig eller de butikker, der donerer mad. Der kan højst blive tale om nogle enkelte udgifter til for eksempel emballage eller lignende, men det skal dækkes gennem fonde, gaver og events,« fortæller han.

Del Maden har allerede kontakt til enkelte firmaer, der vil hjælpe og desuden kontakt til Favrskov Kommune om et muligt samarbejde.

»Det kan for eksempel være en folder, der sendes ud til alle borgere på kontanthjælp for at gøre opmærksom på projektet. Herefter kan de følge med på vores hjemmeside og Facebook-side, hvor jeg vil skrive, hvor og hvornår der er uddeling,« lyder det fra Jørgen Mathiesen.

Interesserede borgere, frivillige samt butikker og lignende kan se mere på www.delmaden.dk, facebook.com/delmaden eller skrive til kontakt@delmaden.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce