x
Annonce
Udland

Demokrater kæmper om latinostemmer i uforudsigelig ørkenstat

David Ryder/Reuters
Venstreorienterede Sanders ligner en favorit i Nevada. Men usikre meningsmålinger gør valget uforudsigeligt.

Der er langt mere end 36 delegerede på spil, når staten Nevada lørdag afholder caucus - en særlig form for vælgermøde - på vejen frem mod Demokraternes valg af præsidentkandidat.

Annonce

Nevada ses nemlig som den første test af, hvordan Sanders, Biden, Warren, Buttigieg og de andre kandidater klarer sig blandt USA's spansktalende befolkning.

En sejr her kan give momentum frem mod den vigtige "Supertirsdag" 3. marts, hvor der afholdes 14 primærvalg.

- Jeg tror, at Nevada er den stat, der vil fortælle os, hvad vi kommer til at se på "Supertirsdag", siger den demokratiske kampagnestrateg Colin Strother til Las Vegas Review-Journal.

Nevada har en langt mere forskelligartet befolkning end de to første stater, hvor Demokraterne har peget på en præsidentkandidat.

I alt var der i Iowa og New Hampshire 22 delegerede til fremadstormende Pete Buttigieg, der har forsøgt at markere sig som et moderat bud på en kandidat.

Men venstreorienterede Bernie Sanders følger lige efter med 21 delegerede og ligner i målingerne en klar favorit i ørkenstaten, der har omkring tre millioner indbyggere, og hvor Las Vegas er den største by.

Sanders' budskaber forventes ganske enkelt at have bedre fat i latinamerikanerne, som udgør en tredjedel af Nevadas befolkning, samtidig med at han har en stærk skare af dedikerede støtter, skriver The New York Times.

Imens vil den tidligere storfavorit og eks-vicepræsident Joe Biden samt Elizabeth Warren, der begge har skuffet i de to første stater, forsøge at opbygge fornyet tiltro til deres kampagner.

Ifølge CNN har kvaliteten af meningsmålingerne i Nevada været lav, og der har kun været foretaget ganske få. Så Sanders skal trods favoritrollen ikke føles sig alt for sikker på forhånd.

I valgtalerne har kandidaterne især lagt vægt på emner, der traditionelt optager latinoerne - herunder love om indvandring.

Således talte senator Bernie Sanders i denne uge om sin egen families baggrund i Polen.

- Som søn af en indvandrer vil jeg ikke tolerere den fortsatte dæmonisering af de papirløse i dette land, sagde Sanders.

Der er otte kandidater tilbage i Demokraternes valgkamp. Syv af dem er på stemmesedlen i Nevada, mens den ottende, Michael Bloomberg, først stiller op fra "Supertirsdag" og frem.

For at vinde i første valgrunde ved Demokraternes partikonvent i juli kræver det i alt 1991 delegerede.

/ritzau/

Eric Thayer/Reuters
Alex Wong/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce