DEBAT: Stadig flere løsgængere, partihoppere og -shoppere og stadig færre medlemmer i de politiske partier. Er demokratiet i krise? Nej, men det er under forvandling – hurtig og tiltrængt forvandling. Og den forvandling skal vi sammen sikre bliver til gavn for Aarhus Kommune og samfundet som helhed.
I dag er færre end fire procent – svarende til 150.000 – danskere medlem af et politisk parti. Mit eget parti, Socialdemokratiet, kan mønstre godt 30.000 medlemmer, og det samme gælder Venstre. For 25 år siden var medlemstallet i begge partier det dobbelte. Samtidig er valgdeltagelsen faldende og tilliden til politikerne dalende.
Betyder det, at borgerne er henfaldet i apati og resignation? På ingen måde. Borgerne er i samme periode blevet meget mere kompetente, kritiske og antiautoritære. Borgerne vil gerne deltage mere aktivt og have større indflydelse på de beslutninger, der træffes på rådhuset og Christiansborg, end det repræsentative demokrati tillader og giver mulighed for. Så demokratiet trænger til et serviceeftersyn. Der er behov for større nærhed mellem borgere og politikere.
Resultatet er et hybridt demokrati med nye, spændende roller til såvel politikere, borgere som den kommunale administration.
I dag har borgerne høringsret i forhold til lokal- og kommuneplaner og ret til at gøre indsigelse i fredningssager. Men borgerne kommer ofte helt uforskyldt til at fremstå som stopklods for og kritikere af udviklingen.
Vi har skabt et modstandsdemokrati i stedet for et medspilsdemokrati. Og det skyldes, at borgerne alt for ofte inddrages for sent i beslutningsprocesserne. Det oplever jeg selv som bestyrelsesmedlem i Fællesrådet Brabrand-Årslev. En frustration, som jeg er sikker på deles af andre fællesråd og borgere i kommunen.
Kodeordet er samskabelse. Det betyder ikke, at politikerne skal afgive det politiske ansvar, men politikerne er i mangel af et svindende politisk bagland i stadig højere grad afhængig af borgernes input og engagement. Det handler om at skabe fælles ejerskab til udviklingen af vores kommune.
Både i udlandet og herhjemme bliver der i kommuner ivrigt eksperimenteret med nye former for samskabelse mellem borgere og politikere. I Hedensted Kommune, hvor jeg arbejder til daglig, har man f.eks. inviteret borgerne ind i det politiske maskinrum, hvor de deltager i udvalgsarbejde og etableret en borgerbank, hvor borgerne kan melde ind på de sager, de interesserer sig for og gerne vil inddrages i at komme med løsninger til.
Og i Aarhus bliver der eksperimenteret med borgersamlinger og borgerting, der kan være med til at rådgive politikerne og kvalificere beslutningerne. Den vej skal vi videre ad.
Den store udfordring bliver imidlertid at sikre, at det ikke kun bliver Tordenskjolds soldater men et repræsentativt udsnit af borgerne, der bliver inddraget og får medejerskab til løsningerne.
Samskabelsen stiller også nye krav til det politiske lederskab. Det er politikernes opgave at være med til at identificere og definere problemerne, skabe retning i problemløsningen og deltage i udviklingen af nye løsninger, men også at mobilisere støtte og opbakning til at gennemføre de nye løsninger.
Resultatet er et hybridt demokrati med nye, spændende roller til såvel politikere, borgere som den kommunale administration.
