Annonce
Livsstil

Den bløde by kan skabe bedre liv

David Sim er arkitekt og kreativ partner i Gehl Architects. Han kommer fra Skotland og er uddannet arkitekt fra sit hjemland samt Danmark og Sverige. Han arbejder med byplanlægnings projekter over hele verden. I sommer udkom han bog "Blød by" på dansk. Foto: Laura Stamer
Arkitektur og byplanlægning er meget mere end asfalt og mursten. I bogen “Blød by” beskriver arkitekt David Sim, hvordan byer kan skabe nærhed, mangfoldighed og bedre livskvalitet for deres indbyggere, hvis de er indrettet ordentligt. Det hele handler om hverdagen, detaljerne og ikke mindst mødet mellem mennesker.
Annonce

- Tænk, hvis du fik en time mere hver dag. Hvad ville det gøre for din livskvalitet? spørger David Sim, arkitekt og kreativ direktør i Gehl Architects.

Han er forfatter til bogen ”Blød by”, der beskriver løsninger på, hvordan man kan leve i både tæthed, mangfoldighed og nærhed. Og hvordan arkitektur og byplanlægning kan underbygge en befolknings livskvalitet og sundhed.

Spørgsmålet om, hvad du ville bruge den ekstra time på, er kendetegnende for David Sims tilgang til arkitektur. Det handler om psykologi, om sundhed, om bæredygtighed, om æstetik. Men først og fremmest handler det om vores hverdag.

- Når man som jeg kommer udefra til Danmark, ser man nogle ting, som er særligt dansk. Dansk design, der er berømt i hele verden, handler om at have det godt i hverdagen. Man sidder ved et Wegner-bord i køkkenet på Arne Jacobsen-stole i lyset af en PH-lampe og spiser sin aftensmad sammen med familien. I andre kulturer er designeres og arkitekters fokus på finkulturen: At lave flotte, men upraktiske møbler, fint søndagsporcelæn eller bygge store operahuse, som folk bruger meget sjældent eller måske kun en gang i livet. I Danmark er dagligdagen vigtigst, og derfor har man designet smukke kvalitetsting til den. Begrebet blød by er forankret i en hverdagsby, hvor vi skal kunne leve gode liv, siger David Sim, der oprindeligt kommer fra Skotland.

“Blød by”

I 2019 udkom den engelske udgave “Soft City”. I 2020 kom den danske oversættelse “Blød by”.

Forfatteren er arkitekt og kreativ direktør i Gehl Architects, David Sim.

Han er uddannet arkitekt i Skotland, hvor han kommer fra, og i Skandinavien. Han har i syv år undervist på universitet i Lund.

Han arbejder med byplanlægning og har lavet projekter over hele verden.

Bogen “Blød by” handler om, hvordan byplanlægning og arkitektur kan skabe en levende by, understøtte en sund livsstil og give indbyggerne højere livskvalitet. Bogen beskriver ikke problemer uden også at anvise løsninger. Nogle gange i det små, andre gange i større perspektiver.

“Blød by” beskæftiger sig med arkitektur, menneskelige relationer, sundhed og bæredygtighed.

Annonce

Mere tid, mere livskvalitet

Gennem det 20. århundrede tog funktionalismen og modernismen inden for byplanlægning fart. Verden over blev byer planlagt og bygget ud fra princippet, at de forskellige funktioner i en by: boliger, arbejdspladser, trafik og rekreation, skulle adskilles. Men den opdeling af byens funktioner har aldrig fungeret for de mennesker, der boede i den.

- Det var et efterkrigsfænomen, at man opdelte byer i forskellige områder. Men det viser sig, at det ikke er særligt praktisk eller sundt at leve på den måde. Der skabes trængsel i trafikken, utryghed, usund livsstil, segregation i samfundet og spildtid i hverdagen, siger David Sim.

Hans begreb om den bløde by er modsætningen til den opdelte by. Det er en by, hvor mennesker og funktioner er blandet. Hvor man kan gå og cykle til alt, der er nødvendigt, så byens muligheder og fornødenheder er tilgængelige for alle - fra børn, der selv skal gå i skole, til ældre, der ikke går så godt længere. Hvor beboerne er trygge nok til at lade deres børn sove i barnevogne udenfor. Og hvor måden, man bruger byen på, fremmer beboernes sundhed både fysisk og mentalt. Og så er det en by, hvor man sparer tid.

- Det betyder mere tid til livet. Det er derfor, jeg er vild med alle de små detaljer i byen, der giver fodgængere eller cyklister mere tid. Sådan en ting som at lade fortovet fortsætte over sidegaden og lade bilen stoppe for fodgængeren gør, at man sparer tid. Lidt her og der og tilsammen bliver det meget. Det betyder også, at børnene selv kan gå i skole, hvis de ikke skal krydse veje, eller at de dårligt gående kan købe ind, fordi de bliver på samme flade og ikke skal op og ned ad kantsten med deres indkøbsvogne på hjul. Det er det samme med et helle midt på vejen, der gør, at man kan krydse den. Det er små ting, men sammen med andre detaljer gør det noget for vores livskvalitet. I den store skala gør de små detaljer, at vores byrum bliver blødere, siger David Sim.

Tilgængeligheden i det offentlige rum er en vigtig forudsætning for den bløde by. Og for at byen både bliver mangfoldig og sund for mennesker at bo i.

Annonce

Sundhed i en coronatid

Det sidste er selvfølgelig et vigtigt emne i en tid med pandemi, men sammenhængen mellem arkitektur og byplanlægning på den ene side og sundhed på den anden var også noget David Sim beskæftigede sig med før-corona.

- I statens nationale budget var forsvaret tidligere den største post, men nu er det sundhed. Det koster så meget for samfundet, at vi bliver syge, så der er økonomi i at tænke, at byen kan gøre folk sundere. Hvis man skaber muligheden for at gå eller cykle mere rundt i stedet for at køre i bil, bliver vi raskere. Får man ikke den motion, man behøver, kommer der hjerteproblemer og diabetes og livsstilsygdomme, som er meget dyrere at håndtere, siger David Sim.

Han peger på løsninger som gågader, cykelstier, solskinsgader, lave byggerier, hvor man kan undgå elevatoren og bruge trappen, som billige løsninger på en stor og dyr problemstilling i samfundet.

Og når vi taler om sundhed, er det ikke til at komme udenom de forandringer, som coronapandemien har medført i vores livsstil og vores adfærdsmønster. Vi lever mere lokalt under corona, fortæller David Sim, og det gør det vigtigere, at vi tæt på har rekreative områder og indkøbsmuligheder, så vi ikke bliver isolerede.

Behovet for et sundt liv i byen er altså blevet endnu mere presserende med corona.

- Udover at bevæge os er det sundt at være ude. For at forebygge smitte med corona, skal man ud i solen og optage d-vitamin, der er godt for immunforsvaret. Ude i den friske luft smitter virussen heller ikke så let. Vi skal holde to meters afstand, og det er altså svært i en elevator. Det er nemmere på trappen, hvor man kan lave en trappeballet, hvor man både hilser og holder afstand. Elevatoren er russisk roulette i coronatiden, for er der nogen i forvejen? Hvad rører man ved, når man trykker på knappen? Og hvem har lige nyst derinde? Det kan godt være, det lyder banalt, men er det for besværligt at gå ud, bliver man inde, og det er ikke sundt. Vi lever også i en epidemi af ensomhed, selv om vi bor i byer med masser af mennesker, siger David Sim, der hver gang han har peget på et problem, peger på en løsning.

Et eksempel, der giver mere sol og d-vitamin og gør byrummet mere sundt, er solskins-fortovet på Vester Voldgade. I solsiden af vejen har man helt enkelt gjort fortovet bredere. Det skaber en infrastruktur, hvor der er bedre plads til flere mennesker og til at holde afstand i pandemi-tiden, og en infrastruktur, der opfordrer til at være ude mere af året og ikke kun i de varme sommermåneder.

Løsningen på elevator-rouletten er at bygge boliger i menneskelig skala - ikke højere end tre til fire etager. Så kan man bedre bruge trappen. Man kan holde øje med børnene fra altanen. Og man kan se hinanden i øjnene.

Jo flere mennesker, der bor tættere i byen, jo vigtigere er det, at man kan bruge byens uderum. Men daglig kontakt med naturen er også af stor betydning for ens helbred og velvære. Samtidig betyder det, at hvis man opholder sig ude, møder man andre mennesker. Her er forskellige bud på at skabe rum og liv udendørs. Foto: Gehl Architects
Annonce

Mere mangfoldighed, mindre ensomhed

Når byen er lavet til at blive brugt af dens indbyggere, bliver vi sundere – men det handler ikke kun om fysisk sundhed, understreger David Sim. For vores mentale sundhed kan også forbedres af byens indretning.

Et meget tydeligt billede på, at danskere føler sig trygge og har tillid til deres omverden, er barnevognene, der står på gaderne med sovende børn. Det er sundt for børnene, men det er også mere end det.

- Når man kommer fra et andet land, er det meget iøjnefaldende. Det er symbolet på en blød by, siger arkitekten.

- Når vi ser hinanden i øjnene på gaderne, møder hinanden på trapperne, synger sammen på altanerne, lærer vi hinanden at kende også på tværs af generationer, køn, indtjening, religion og racer. På den måde finder man store svar i små trin. Er vi ude hver dag, når det regner, og når solen skinner, møder vi folk, der ikke ligner os på gaden. Det gør, at vi bliver mindre utrygge og får mere tillid. I USA for eksempel kører rigtig mange hvide mennesker til alt i deres biler. De møder aldrig folk, som ikke ligner dem. Når jeg hver dag tager bussen til arbejde, sidder jeg ved siden af fremmede. De har måske mærkeligt tøj, de er ældre eller yngre, eller har en anden farve end mig. Men jeg omgås dem hele tiden, og så synes jeg ikke, at de er farlige. Men træffer du aldrig folk, der er anderledes, bliver du bange. Når sorte går i demonstration gennem et hvidt kvarter i USA, tager de hvide våben frem. Det er de små dagligdags trin, der giver løsninger på store problemer, siger David Sim og forklarer fordelene ved at bo i blandede opgange.

Hvis man bor i en opgang med enlige forældre, studerende og ældre, kan man hjælpe hinanden. De unge studerende kan hjælpe med at slæbe tunge ting, de ældre kan tage mod pakker om formiddagen og er altid hjemme tidligt på eftermiddagen, hvis børnene i opgangen har smidt nøglen væk. Forældrene kan hjælpe den ældre med indkøb, når de skal holde afstand.

- En blanding af folk i forskellige aldre og livssituationer gør det nemmere og tryggere i dagligdagen at leve i byen. Men det kræver, at man mødes på trappen, ser navneskilte, fødselsdagsflag, rollatorer og sko uden for dørene i trappeopgangen. Kender man sine naboer, er man mere tryg og tolerant, siger David Sim.

Han tilføjer:

- Jeg ved, at mange af de ting, jeg nævner, lyder banale. Det er små detaljer. Men det er detaljerne, der er livet.

En solskinsgade. Vester Voldgade i København er et godt eksempel på, at gader ikke behøver være gågader for at være menneskegader. Et ekstra bredt fortov på 9,8 meter i solsiden inviterer folk til at gå, stoppe og opholde sig på stedet, fordi de kan nyde godt af det behagelige mikroklima. Foto: Lars Gemzøe
Hele byens udendørsstue. Malmø har åbnet byen ud mod sundet ved at omdanne en industrizone til boligområde. Her skabte man en fodgængerpromenade, som giver området en stemning af ferietid. David Sim vurderer, at strandpromenaden er blevet det vigtigste offentlige rum i byen - den giver en urban oplevelse, der tiltrækker folk fra hele byen og det omkringliggende område. Her mødes man altså på tværs af geografiske skel. Foto: David Sim
David Sim er forfatter til bogen "Blød by", der udkom på dansk i sommeren 2020 på forlaget Strandberg Publishing. Foto: Bogens forside
Gadebaseret offentlig transport skaber tilgængelighed. Men den offentlige transport bringer også mennesker tættere sammen, da man bliver udsat for forskelligheder på vej rundt i byen. Man overhører samtaler, ser hvordan andre går klædt, hvordan andre opfører sig, og man er fysisk tæt på fremmede. Det er vigtige daglige oplevelser i en ellers opdelt verden, mener David Sim. Fotoet er taget i Bern i Schweiz. Foto: David Sim
Cykling er en billig, miljøvenlig, spontan måde at komme rundt i byen. Derfor skal der være plads til cykler i den bløde by. Placerer man cykelstien rigtigt, kan den skabe en bedre oplevelse for gående, der bliver skærmet fra trafikken. Derudover viser illustrationen, hvordan gående og cyklende i højere grad ser og kan hilse på hinanden. I bilerne bliver mennesker mere anonyme. Foto: Gehl Architects
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Plantekød og pølsesnak

Aarhus

Corona-epicenter på Aarhus Ø: 18 sejlere smittet efter træningslejr i Aarhus

CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Aarhus

Corona-syge sejlere: De fleste føler det som en influenza

Annonce