x
Annonce
Fødselsdage

Den danske professor bag euroen

Niels Christoffer Thygesen, professor emeritus i økonomi. Han regnes af sine kolleger for den internationalt set mest indflydelsesrige danske økonom nogensinde. Fredag 13. december fylder han 85 år. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Niels Thygesen er en af de danske embedsmænd, der har haft mest magt. Han havde en vigtig rolle, da euroen skulle laves. Fredag 13. december fylder han 85.

85 Nogle mennesker bliver bare ved og ved, selv om der løber flere og flere år på livserfaringen.

Mange ville nok føle det mest naturligt at slappe af i haven, foran fjernsynet eller med noget helt tredje, når de som Niels Christoffer Thygesen bliver 85 år 13. december.

Men økonomen Thygesen er still going strong inden for det felt, han har beskæftiget sig indgående med, nemlig Europas økonomi, nærmere betegnet euroen.

Selv om han er oppe i 80'erne, har han alligevel været formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd, der som uafhængigt organ rådgiver EU-Kommissionen om euroområdets økonomiske kurs. Rådet blev oprettet i 2016. I april i år blev Niels Thygesen genudpeget som formand for en periode på tre år.

Den danske topøkonom ved, hvad han snakker om, når han udtaler sig om euroen. Han regnes for at være blandt de mest indflydelsesrige danske økonomer overhovedet, selv om det kun er en udvalgt skare, der har hørt hans råd. De er som oftest faldet bag lukkede døre.

Det er hans forskning i, hvordan pengevæsen og nationalbank skal skrues sammen, og hans evne til at forklare politikerne, hvad det hele går ud på, der har bragt ham vidt.

Han har været medlem af et utal af økonomiske komitéer, udvalg og kommissioner. Blandt andet Delors-Komitéen. Her var han en af tre uafhængige pengepolitiske eksperter, der sammen med nationalbankcheferne i 1988-1989 udarbejdede spillereglerne for og konstruktionen bag Den Økonomiske Monetære Union (ØMU) og den fælleseuropæiske valuta, euroen. Den er hans hjertebarn, selv om den har været ude i stormvejr flere gange.

Niels Thygesen glæder sig over, at det lykkedes med den europæiske møntunion. Men han har indimellem haft svært ved at skjule sin skuffelse, når politikere løb fra løfterne bag euroen.

For 11 år siden gik han på pension fra professorstillingen ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Men det har ikke fået ham til at stoppe med at blande sig i styringen af europæisk økonomi. Det kan han fortsætte med i hvert fald to og et halvt år endnu fra sin formandspost i Det Europæiske Finanspolitiske Råd.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Derfor lukkede vi genbrugspladserne

De seneste dage er bil efter bil trillet ind på de fem genbrugspladser i Odder og Skanderborg kommuner efter tre ugers coronalukning. Det er en fornøjelse at opleve den gode stemning på pladserne. Vi har set frem til at servicere kunderne igen. Stemningen har været intakt, til trods for at der ved enkelte pladser har været ganske lang kø i visse tidsrum. Der har også været bred opbakning til vores særlige retningslinjer i forbindelse med genåbningen. Tak for det. Det har gjort det trygt for både medarbejdere og kunder at færdes på genbrugspladserne. At Renosyds service betyder meget for mange, har været særlig tydeligt i den seneste tid, hvor vi har fået mange spørgsmål. Blandt andet om, hvornår vi igen kan hente pap og papir. Den service har vi nu genoptaget. Storskrald igangsætter vi efter påske. Og genbrugspladserne i Ry, Hørning og Galten-Skovby holder ekstraordinært åbent i helligdagene for at mindske smittespredning. Se åbningstiderne for påskeugen på Renosyds hjemmeside. I lukkeugerne kørte Facebook-tråde og andre offentlige debatter med mange spørgsmål og stor undren over, at Renosyd havde valgt at lukke genbrugspladserne for privatkunderne. Borgernes sikkerhed er vores højeste prioritet. Det står ikke til diskussion, at myndighedernes anvisninger er grundstenen i det samfundsansvar, vi har. Ikke mindst, når det drejer sig om at bremse spredning af coronavirus. Alle medarbejdere i den offentlige sektor blev sendt hjem midt i marts, bortset fra de områder, der blev kategoriseret som kritiske funktioner. Den kategori omfattede ikke privatkunders adgang til genbrugspladserne. Derfor lukkede vi ned og måtte indskrænke vores service. Sidst i marts lød meldingen fra regeringen: ”Offentligt ansatte, der arbejder udendørs og ikke indebærer nævneværdig menneskelig kontakt, kan arbejde som normalt”. Kort tid efter kunne vi atter slå portene op til vores fem genbrugspladser og tage imod alt det affald, der var opbevaret på matriklerne i lukkeugerne. Det er vi rigtig glade for. Men som statsministeren understreger, er Danmark stadig i en alvorlig situation, hvor samfundssind er vejen tilbage til den hverdag, vi kender. Lad os med to meters afstand stå sammen om at komme igennem denne krise ved fortsat at følge myndighedernes retningslinjer. Også på genbrugspladsen. Borgerne i Skanderborg og Odder har de seneste dage vist, at vi er rigtig godt på vej.

Annonce