Annonce
Kultur

Video: Den fede kat og den slanke danser ændrede musikerens liv

Jacqueline og Frances er to af verdens bedste moderne dansere fra New York. De optræder i Esbjerg torsdag. Foto: Christopher Jones
Et møde i en New Yorker-bar med jazz, pool og bordtennis har åbnet internationale døre for 25-årige Niklas fra Esbjerg. To af verdens bedste dansere fra USA og to musikere fra konservatoriet i Esbjerg har skabt unikt, sensuel og uforklarlig smuk danske- og musikforestilling, der opføres i Odense i Odeon, Konservatoriets Koncertsal, onsdag og i Esbjerg torsdag.

Dans: Det hele startede på "Fat Cat". En rigtig weird jazzklub med poolborde, bordtennis og spillemaskiner. Og henne i hjørnet stod et brændende varmt jazzorkester med unge, supergode musikere og jammede.

Det var i New York, og den grønne Niklas fra Esbjerg og hans gråsprængte lærer, Marc, befandt sig pludselig midt i dette cool sted, hvor man bare skal hen, hvis man kan lide jazz.

De finder hurtigt hen i hjørnet med jazzmusikerne, men Marc er lidt skuffet. Han er underviser på et musikkonservatorium, har komponeret musik i over 30 år, og de unge fyre spiller sgu ikke helt godt, siger han til den slanke kvinde ved siden af. Uden af vide, at det er kvindens venner, der står på den lille scene.

Og så kunne den barsnak have fået en hurtig ende.

Men både Marc og hans unge elev, der spiller kontrabas hjemme i Esbjerg, falder i snak med den mørkhårede kvinde, som de på det tidspunkt heller ikke er klar over er en af verdens bedste dansere inden for moderne dans.

Annonce

KONCERTEN

Onsdag 19. juni, klokken 19.00: Odeon i Odense: Konservatoriets Koncertsal, gratis entré.

Torsdag 20. juni, klokken 20.00: Den store koncertsal hos Syddansk Musik Konservatorium i Esbjerg. Gratis entré og efterfølgende reception for tilskuerne.

 

Det hoppede jeg med på

Jacqueline Bulnes havde selv været ude at optræde den aften, så hun kunne lige så godt have rystet lidt træt på hovedet af de to danskere på Fat Cat. Men hun vil gerne snakke, og åben og nysgerrig som de fleste amerikanere inviterer hun de to danskere til en opvisning med sit dansekompagni næste aften.

Niklas har selvfølgelig heller aldrig hørt om Limón Dance Company, men da Marc skal noget andet, tager han alene afsted til Harlem næste aften i afslappede shorts og en T-shirt og møder et jakkesæt-klædt publikum, og nogle timer senere er hans liv ændret.

- Det hele var sindssygt flot. Efter forestillingen snakkede jeg mere med Jacqueline og hendes veninde Frances Samson.

"Vi skal da lave et projekt sammen, sagde de." Og når det er amerikanere, gør man det bare.

- Det er fuld fart fremad, og det hoppede jeg med på. Vi ville lave et projekt, et show med en blanding af moderne dans og moderne musik, fortæller Niklas Emborg Gjersøe.

Siden mødet med Jacqueline har de to lavet deres egen forestilling "The Gravity Between" med de to amerikanske dansere og de to musikere fra Esbjerg, nemlig Niklas og Marc.

Niklas Emborg Gjersøe faldt i snak med en slank, mørkhåret kvinde i jazzklubben "Fat Cat" i New York, og det ændrede hans musikalske liv. Foto: Peter Langwitzh Smith

To gange i New York siden mødet på Fat Cat

Forestillingen har udviklet sig over det seneste år; sidste år blev den opført i Danmark og Esbjerg, men torsdag vil det endelige raffinerede udtryk blive opført i den store koncertsal på konservatoriet i Esbjerg.

- Det har været et vildt år, det er gået virkelig stærkt. Jeg har været i New York to gange siden aftenen i Fats Cat, og vi skal snart til Rom med forestillingen.

Mødet med Jacqueline var et lykketræf. Senere var de to igen så heldige at få stillet et studie, lokaler og en markedsføringsplatform med 13.000 følgere i New York til rådighed i en form for projektstøtte, som fik mulighed for at koreografere dansen, komponere musikken og få hele forestillingen og projektet på plads.

De lavede to store koncerter i Brooklyn, der gik sindssygt godt. Dengang havde de 20 minutters forestilling helt færdig, og de sidste 20 minutter har de fået færdige for nogle måneder siden.

- Så alle tingene er på plads, og vi kan rulle forestillingen ud med koncerterne i disse uger. I fremtiden arbejder vi med forestillingen i Rom til jul også med at komme til Skotland, fortæller Niklas Emborg Gjersøe.

Dansen er sensuel, abstrakt og som det meste moderne kunst noget, der ikke skal forklares, men sanses og opleves. Foto: Christopher Jones

Tyngdekraft og nærhed

Det er en abstrakt forestilling, der som titlen antyder, handler om tyngdekraft, som er noget Limón Dance Company i New York arbejder meget med. Og så det negative rum, der kan opstå mellem to punkter, måske to dansere, som også tegner en usynlig linje mellem sig på scenen, forklarer Niklas.

- Vi arbejder i en gråzone mellem dans og musik.

- Med moderne kunst skal man passe på med at fortælle for meget om, hvad det handler om. Det, man laver, er en pakke, som man kan pakke op, og som alle får noget forskelligt ud af det. Men det handler om menneskelighed og nærvær og om livet. Om de energier, der opstår, når man er sammen med andre mennesker og møder mennesker. Det er smuk musik og smuk dans.

Senere i år tager Niklas og Jacqueline til Italien for at udvikle et nyt værk, fordi "The Gravity Between" er færdigt. Det skal ikke raffineres mere.

Mens Niklas spiller kontrabas, er Marc Kibrick Bernsteins instrument basklarinet og barytonsaxofon i forestillingen.

- Marc er en fantastisk dansk-amerikansk musiker, som jeg lærer en hel masse af. Han er min lærer på konservatoriet og en stor kapacitet for Esbjerg.

Tyngdekraften er et del af danserne fra Limón Dance Companys udtryk. Foto: Christopher Jones

Jeg har fået et stort venskab

- Projektet er vildt vigtigt for mig, og jeg har mødt nogle fantastiske mennesker og fået et stort venskab, siger Niklas Emborg Gjersøe, der har fået et ben ind i New Yorks musikverden.

- Det er et nåleøje, som er vildt svært at komme igennem, siger han.

Han glæder sig over at være med i en professionel verden med to af de allerbedste dansere.

Allerede inden, han kom på musikkonservatoriet i Esbjerg, blev han optaget som den første ikke konservatoriestuderende i Esbjerg Kommunes Kreative Orkester EKKO. Men det musikalsk startede, da han som femårig var med sine forældre til en symfonikoncert og pegede på celloen med ordene "Sådan en vil jeg spille på". Det kom han til i Esbjerg Kulturskole, på efterskolen skiftede han til elbas, fordi den var sejere og tiltrak flere piger, indtil han endte med kontrabassen.

På konservatoriet spiller han en masse - både moderne musik og masser af jazz, han komponerer og spiller syrisk folkemusik.

- Jeg vil ikke kun en ting, jeg vil spille på forskellige strenge, men mit instrument er bassen, siger han.

Alvor, men også grin er med i forestillingen, hvor musikerne improviserer flere steder, mens dansen er stramt koreograferet. Foto: Christopher Jones

Brødtekst

Niklas Emborg Gjersøe og Marc Bernstein spiller til koncert-forestillingen, så de er på hjemmebane på konservatoriet. Foto: Peter Langwitzh Smith
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'At lave keramik er et kæmpe univers'

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce