Den finurlige bedste ven

- Jeg er beæret. Lige om lidt skal jeg flytte ind i det nybyggede smukke lyseblå hus lige i hjertet af Tivoli Friheden, men egentlig havde jeg jo troet, at det store byggeri midt i det hele – med den nye voldgrav omkring – ville blive min scene. Dem, der kan noget ved musikken, kan vel lige så godt stå på scenen i det lille hus …

Ordene, som bliver sagt med et smil, kommer fra 56-årige Kim Kenneth Nilsson, som den 14. april sætter sig ved sminkebordet og påtager sig rollen som Pjerrot.

I mere end 20 år har manden bag det smilende ansigt heddet Hasse Hjort. Og faktisk har efterfølgeren, Kim Kenneth, og Hasse kendt hinanden – altid.

- Hasse er en god ven og en kollega. Han kendte endda mine forældre, så der ligger mange år i den historiebog. Sådan er det ofte i vores branche. Vi kalder os selv tryllekunstnere, og da vi er i mindretal, kender alle alle, forklarer Kim.

- Hasse nævnte for mig for et par år siden, at han nok inden for få år ville trække sig mod pensionen. ”Måske var det noget for dig,” sagde han dengang. Det har jeg så tænkt lidt over, og jo flere tanker, jo mere forelsket blev jeg i den tanke, fortæller Kim, som hele sit liv har været i underholdningsbranchen, og som i mere end 34 år har rejst verden tynd.

- Jeg har aldrig haft en fast base, og det har jeg i flere år godt kunnet tænke mig. Jeg har lavet cirkus i mange år – over hele verden. Jeg har lavet varietéshows, har arbejdet på kasinoer, varietéer, i forlystelsesparker, på krydstogtskibe og i isshows, som konferencier og sprechstallmeister, og medvirket i tv-programmer over det meste af Europa – som illusionist/tryllekunstner med en act med to-seks showgirls.

- Jeg er på ingen måde holdt op med at lave de store illusionsshows, men Pjerrot og Tivoli Friheden er nu min primære fokus, så jeg tager ikke længere på de lange turnéer i udlandet, lyder det fra Kim Kenneth.

- Mange mennesker har igennem mange år kaldt det eksotisk, og ja, det har det været, men i virkeligheden synes jeg, at det at have en fast hverdag og at kunne være træner i den lokale boldklub er eksotisk. I hvert fald er det det, der tiltaler mig nu.

Og den virkelighed banker så på nu. Huset er købt, og en næsten almindelig hverdag lander.

Eller så almindelig, den nu kan være med et så sjældent job som at være Pjerrot.

- Hasse tog fat i mig igen sidste sæson. Nu var det nu. Han havde naturligvis vendt det med sin chef, og han havde anbefalet mig som sin afløser. Det sætter jeg stor pris på. Vi har haft gode snakke, og sidste år fik jeg så fire weekender samt hele efterårsferien. Jeg var solgt. Det her job er lige mig. Tænk at få lov, lyder det fra Kim Kenneth.

- Hasse sagde til mig: ”Bare vent, du bliver lige så kendt som en rockstjerne.” Jeg grinte. Men der var noget rigtigt i det. Alle ville snakke med mig. Børnene ville kramme. Vi var venner – kammerater. Det var den fedeste følelse i verden.

- Tænk at sidde i det lille lyseblå hus. Hoppe i det hvide tøj og påmale sig det skønne ansigt, og så vil alle være bedste venner med en. Det er da lykke.

Kim er ikke i tvivl om, at Pjerrot skal kunne noget særligt. Der skal være underholdning og særligt for og til de mindste, men han satser nu på at ville ramme hele familien.

- Det er godt, hvis børnene går efter Pjerrot-scenen, men jeg vil gerne have forældrene med. Også fordi det er noget ganske særligt, når jeg kaster mig ud i noget, og børnene næsten råber i kor: ”Nej, Pjerrot, det må du ikke”, og de så kigger på deres forældre – ”ved han ikke engang det?” Det ansigt, de ofte sætter op der, er jeg ganske vild med.

- Jeg tænker, at der er mange ting, Pjerrot skal kunne og skal gøre, men jeg tænker også, at jeg skal putte mig selv ind i karakteren. Sætte mit eget aftryk, mener Kim.

- Jeg skal være mærkværdig på den sjove måde. Jeg skal være kammerat på den fede måde. Jeg skal være sjov på den lune måde, og jeg skal være legesyg på den kække måde. Jeg glæder mig. Sjov og ballade. Det er mit job. Det bliver så godt. En pallette af farver, og jeg kan kun spæde nye til.

- Men først og fremmest tænker jeg, at jeg skal være den finurlige nye bedste ven. Det er min ambition, og det er vist Pjerrots hjerteblod.