Annonce
Fødselsdage

Den folkelige polsk-svenske discounttiger

Manden bag Flying Tiger Copenhagen, Lennart Lajboschitz, fylder 60 år tirsdag 13. august. Han blev mangemillionær på kæden, som han solgte i 2012, hvorefter han blandt andet kastede sine kræfter i at etablere et folkehus i en nedlagt kirke i København. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Lennart Bent Lajboschitz blev milliardær på sine Tiger-forretninger, som han solgte for blandt andet at lave folkehus i en kirke. Tirsdag 13. august fylder han 60.

60 Det er de færreste forundt at kunne opgøre sin formue i milliarder, og endnu færre kan takke både en afrikansk planteæder og et asiatisk rovdyr for sin økonomiske succes.

Den kan Lennart Bent Lajboschitz, der tirsdag 13. august fylder 60 år.

Lajboschitz er bedst kendt som grundlæggeren af Tiger-butikkerne, der i dag har spredt sig til det meste af verden under navnet Flying Tiger Copenhagen.

Hvad færre nok ved er, at den massive succes er grundlagt i en beskeden butik med navnet Zebra på Islands Brygge i København. Her fandt Lennart Lajboschitz og hustruen Suzanne en sommer i slutningen af 1980'erne på at sælge alt i butikken til en enhedspris på ti kroner.

Og selv om nogle af varerne faktisk tidligere havde været billigere, blev det så stor en succes, at den driftige søn af en polsk mand og en svensk kvinde valgte at åbne flere butikker med ti-kroners-konceptet. De blev i 1995 omdøbt til Tiger, fordi navnet spillede bedre sammen med prisen på varerne.

Frem mod årtusindskiftet voksede kæden sig stor, og i 2001 åbnede Lajboschitz sin første udenlandske butik i Islands hovedstad, Reykjavik. Siden har lavpriskæden etableret sig med næsten 1000 butikker fordelt over 30 lande. Heraf ikke færre end 255 i Italien og Spanien.

Selv har Lennart Lajboschitz delvist forladt den skude, han satte i søen. I 2012 solgte han kæden til kapitalfonden EQT for 1,5 milliarder kroner. Han beholdt dog en del af aktierne og blev i ledelsen frem til 2015.

Dette år startede han imidlertid også sit næste store projekt op, da han for godt 10 millioner kroner købte Absalon Kirke på Vesterbro. Kirken omdannede han til et tilløbsstykke af et folkehus, hvor borgere fra det meste af København dagligt kommer for at bruge stedets faciliteter eller for at deltage i den økonomisk overkommelige fællesspisning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce