Annonce
Aarhus

Den Gamle By: Her er alt hvad julehjertet begærer

Det mest pyntede juletræ i Den Gamle By. Juleinspektør Anna Wowk Vestergård retter til. Foto: Axel Schütt
Masser af juletræer med pynt og mad og drikke i lange baner er noget af det, Den Gamle By byder på.

AARHUS: Alt hvad et julehjerte kan begære kan opleves i Den Gamle By.

Når julen åbner i det århusianske købstadmuseum lørdag 23. november, kan gæster ikke alene se og få julens historie fortalt. De kan også købe æbleskiver og gløgg, ja alt hvad der hører til. Selv en lille julebrandert kan man pådrage sig, for øl hører julen til, og det var sådan det begyndte, hvis vi går helt tilbage til vikingetiden. Dengang drak man jul.

Og vaniljekranse og honninghjerter bliver der rift om. Sidste år ved juletid solgte Den Gamle By 18.459 vaniljekranse og 16.706 honninghjerter, og de bager dem selv i eget bageri midt i byen.

Forberedelserne er i fuld gang. Der bliver hamret og savet, klistret og pyntet, der bliver brygget og bagt, og snart vil levende mennesker stå klar for at vise rundt og fortælle om julen.

- Sidste år kom der 152.000 i juleperioden, siger Anna Wowk Vestergård. Hun er Den Gamles Bys nye juleinspektør, så hun har ansvaret for, at julen bliver vist og fejret ordentligt på museet.

Annonce

Højdepunkter i julen i Den Gamle By

  • Det fattige hjem i Lille Rosengården i Vestergade
  • Peters Jul i Købmandsgården
  • Smag på julen på Torvet
  • Julens historie i Borgmestergården
  • Julepyntede 1927-butikker
  • 1927-hjemmet i Havbogade
  • 1974-butikkerne i Sønderbrogade
  • Familiejulen i kernefamiliens 1974-hjem i Tårnborg

Blå stearinlys

Et stort grantræ på torvet har fået julenisser af træ til at vogte over sig. Gæster kan komme penge i munden på dem, og de indsamlede skejser går til Julemærkefonden.

- Nisserne er kopier af nogle, der stod i Horsens i 1950'erne og 1960'erne. Dengang blev de brugt til indsamling af penge til mindre bemidlede, forklarer Anna Wowk Vestergaard.

På torvet og i nogle af gaderne er der boder, hvor gæster kan købe juleknas, og på turen rundt i husene får vi historien om, hvordan julen har udviklet sig.

Det første juletræ stod hos familien Lehmann i København i 1914. Folk troede ikke, at nogen kunne finde på at tage et træ ind i stuen, så de satte stiger op til det lehmanske hjem og fik syn for sagn. Den var god nok. Siden spredte skikken sig rundt i købstæderne.

Der var også blå stearinlys på træet hos Lehmans. Det var for at fejre Holsten, men det hørte snart op, og derefter var der kun røde og hvide lys i træerne.

Blindebuk med undertoner

I borgmestergården er der forskellige tableauer med julen i gamle dage. I 1625 handlede det mest om grød og kager, og der var lavet kors i brød og grød, for det var en religiøs fest. Det drejede sig om mad og fællesskab, og gaverne var ofte mad.

Et sted er der halm på gulvet som symbol på stalden i Bethlehem, hvor Jesus blev født.

- Efter festen sov alle sammen, og karl og pige i huset krøb ofte tæt sammen, og det brød præsten sig ikke om, forklarer Anna Wouw Vestergaard og gør opmærksom på, hvordan lys og mørke var en stor del af oplevelsen i julen.

Der er også en julestue fra Ludvig Holbergs tid i 1700-tallet. Her blev der leget julelege, for eksempel blindebuk.

- Det var ikke børnelege, men for unge karle og piger, og det gik lystigt til med blandt andet kysselege. En julebuk blev sendt ind i form af en udklædt karl, og jo mere sjofelt, han talte, jo bedre, forklarer Anna Wouw Vestergaard.

Julenisserne på Torvet kan fodres med penge. Anna Wowk Vestergaard og Niels Rahbæk, der har lavet nisserne. Foto: Axel Schütt

Gås med spillekort

Til julen i 1848 - efter treårskrigen - sang familierne Peter Fabers "Højt fra træets grønne top", og stearinlysene var absolut røde og hvide. Til udebrug digtede Peter Faber "Sikken voldsom trængsel og alarm".

Kokkepigen gik til bageren for at få gåsen steget, og for at markere, hvor gåsen hørte til, fik den et halvt spillekort i rumpen. Den anden halvdel fik kokkepigen, og når hun viste det, fik hun udleveret den stegte gås.

Der er jul over det hele i museet, også i 1927 og 1974-bydelene, og børnene kan lege i et særligt afsnit med overdimensionerede genstande. En rutsjebane er en tagrende, en trappe er lavet af store bøger, og der er skuffer i en kæmpekommode.

Selv det ret nye hus med bilforhandling er blevet involveret i julen. Ford-modellerne har fået sne på, og der er eksempler på, hvordan fabrikanten Ford gav forhandlerne råd om, hvordan de kunne lave juleudstillinger.

I 1974-huset dukker en af de tidligere beboere, Esther Jensen fra Solbjerg, op og pynter op til jul i sit tidligere hjem.

Og fra på lørdag kan det hele opleves.

Gåsen har fået et halvt spillekort i rumpen, så alle kan se, hvem den hører til. Ejeren har den anden halvdel af kortet. Foto: Axel Schütt
Niels Rahbæk fodrer nissen med penge, mens Anna Wowk Vestergaard ser til. Foto: Axel Schütt
Engang var julen næsten kun mad. Der var kors på brød og grød. Foto: Axel Schütt
Det overdimensionerede hus. Karoline prøver rutsjebanen, der er en tagrende, mens hendes mor Helle Mølsted ser på. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce