Annonce
Aarhus

Den gamle produktionsskole rives ned: Erstattes af 118 lejligheder og p-kælder

Nabolagets første boligtårne på Katrinebjerg stod klar til indflytning februar sidste år. Nu går anden etape i gang. Arkivfoto: Kim Haugaard

Byggeriet af anden etape af Nabolaget på Møllevangs Allé går nu i gang. Fire punkthuse med 118 lejligheder er på vej.

AARHUS: Nedrivningen af Århus Produktionsskoles gamle lokaler på Katrinebjerg er nu i gang.

Det sker som led i byggeriet af Nabolaget på Møllevangs Allé, der dermed går ind i anden etape, der indeholder 118 lejligheder i fire punkthuse.

Byggeriet af de nye lejligheder sker et år efter, at de første 272 lejligheder stod klar til indflytning i de to boligtårne på 14 etager og et punkthus på seks etager. Dermed er man på vej til at færdiggøre omdannelsen til nyt boligområde med i alt 390 lejligheder, som efter planen skal stå færdigbygget i september 2020.

- Det er fantastisk. For vi glæder os til, at Nabolaget de kommende år vil få sin rette identitet i byrummet, når de fire nye punkthuse står færdige, fortæller bygherre Olav de Linde.

Annonce
De fire nye punkthuse kommer til at ligne de første tre bolighuse, der stod klar sidste år. Visualisering: Erik arkitekter og Terra Nova Landskabsarkitekter

Fra tre til seks etager

Byggeriet af de fire punkthuse sker på Møllevangs Allé 157 i Aarhus Nord, hvor man nu er i gang med at fjerne de tre bygninger ud mod Katrinebjergvej, der tidligere husede Århus Produktionsskole.

De fire punkthuse bliver opført som én bygning på seks etager, én på fire etager og to bygninger på tre etager. De fire punkthuse opføres i samme byggestil som bygningerne fra første etape med facader opført i grågrønne teglsten, store vinduespartier og altaner på cirka syv kvadratmeter med rækværk i glas.

Ifølge bygherre er naturen og grønne udendørsarealer en stor del af Nabolaget, og når de kommende bygninger står færdige i landskabet, skal naturen især bruges til at binde bygningerne sammen. Planen er at lave grønne oaser til udendørs aktiviteter som outdoorfitness, der bliver kombineret med ege- og fyrtræer, forskellige buske, hække og trædefliser i natursten mellem bygningerne samt græsarmering på de udendørs parkeringspladser.

Når de 118 nye lejligheder står færdig i medio 2020, vil Nabolaget bestå af 390 lejligheder i alt. Visualisering: Erik arkitekter og Terra Nova Landskabsarkitekter

P-kælder på vej

Lejlighedernes størrelse er mellem 50-60 kvadratmeter, og udlejningen begynder cirka et halvt år før, lejlighederne står færdig.

Det er Dansk Boligbyg, der stod for at opføre de første tre bygninger af Nabolaget, og Ejendomsselskabet Olav de Linde har også valgt Dansk Boligbyg som hovedentreprenør på byggeriet af etape 2, hvor man bestræber sig på at beklæde lejlighederne med de samme materialer indvendigt, som i etape 1.

- Gennem det seneste år, hvor Nabolaget har været beboet, har vi oplevet en rigtig positiv stemning om lejlighederne, deres indretning og kvalitet. Især har vi hørt godt om de massive trægulve, rå murstensvægge, naturstenene i badeværelser og i fælles gangarealer. De gode erfaringer tager vi selvfølgelig med videre i det nye byggeri, fortæller Olav de Linde.

Fra april 2019 påbegyndes udgravningen og etablering af kælder og p-kælder.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce