Annonce
Debat

Den globale opvarmning er ikke menneskeskabt: Lad os være fornuftige og ellers bare nyde livet

"Jordens udviklingshistorie viser, at menneskeheden i en ny, lang tidsperiode må forberede sig på, at nedsmeltningen af polerne fortsætter, at havene og floderne rejser sig, at orkanerne tiltager i styrke, at vulkanerne fortsætter deres udbrud, at jordskælv fortsat vil forekomme, at der i nogle landområder vil forekomme betydelige oversvømmelser, mens der i andre vil forekomme udbredt tørke, at der vil forekomme omfattende naturkatastrofer, at der vil ske voldsomme ændringer både i undergrunden og i jordskorpen, at nogle plante- og dyrearter uddør, og at nye kommer til", skriver Mogens Stendal. Arkivfoto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

FN's klimapanel, Intergovernmental Panel of Climate Change (IPCC), har 9. august 2021 udgivet første del af sin sjette statusrapport. Debatten om klimaændringerne har siden fyldt ganske meget i medierne, og (næsten) alle er enige om, at verden står over for en klimakatastrofe – måske over for Jordens undergang.

99,99 procent sikkert betegnes som statistisk guldstandard, der i den statistiske terminologi svarer til et sigma-5-niveau. I forskerkredse foregår netop nu en følelsesladet debat, dels om den faglige kvalitet af de i klimarapporten publicerede videnskabelige undersøgelser, dels om de metoder, der er anvendt for at nå frem til konklusionerne – det kan man læse på internettet.

Ikke alle forskere følger den generelle procedure i en videnskabelig undersøgelse – ofte sker der "noget" undervejs. Hvis undersøgelsen udvikler sig i en anden retning end den, forskerne havde forventet, ændrer de nogle elementer i projektet, hvorefter de arbejder videre på samme projekt. Denne procedure anses ikke for at være redelig forskning.

Annonce

"I forskningens verden er der mange forskere, der har dårlige statistikkompetencer – det er almindeligt at lave mange fejl og komme frem til forkerte konklusioner", siger Lars Holden, administrerende direktør i forskningsinstitutionen Norsk Regnesentral til forskning.no.

"Mange forskere forstår ikke de statistiske analyseværktøjer – der er mange fælder, man kan falde i, og det er meget let at snyde uden at blive opdaget. Det er ganske få forskere, der har kompetencerne til at sætte sig ind i data, metoder og udregninger".

Retfærdigvis bør det nævnes, at der også findes forskere, der har god forståelse for de statistiske metoder.

Ofte må hypotesen forkastes, men mange forskere er på dette stade i undersøgelsen så fokuseret på at få et "rigtigt" resultat, at hun / han "glemmer" forskningens etik og sletter nogle af de resultater, der falder uden for det forventede. Det kan man gøre flere gange, indtil det lykkes at få hypotesen bekræftet. I fagsproget betegnes dette som datafiskeri, og man kan på internettet læse om forskere, der af den årsag har måttet forlade deres stilling på grund af uredelig forskning.

Hvordan skal befolkningen så agere på klimaudfordringerne, hvis klimaforskerne er uredelige?

På trods heraf er de mange omfattende projekter, der er iværksat i den hensigt at gøre menneskenes produktion og adfærd klimaneutral, yderst vigtige – alle initiativer, der kan antages at beskytte Jorden og naturen, er nyttige. Der findes – endnu – ikke en Planet B.

Hypotesen om, at nutidens aktuelle globale opvarmning er menneskeskabt kan derfor ikke bekræftes. Menneskeheden kan kun handle på grundlag af et fornuftigt skøn og sund fornuft og i øvrigt nyde livet.

Men at tro på, at de voldsomme naturkræfter, der har fundet sted siden Jordens skabelse, kan standses ved blot at ændre lidt i atmosfærens CO2-koncentration, tyder på, at store dele af menneskeheden lider af hybris.

Billedet af Jorden, som den ser ud i dag, er kun et øjebliksbillede af én af faserne i Jordens udvikling. Jordens udviklingshistorie viser, at menneskeheden i en ny, lang tidsperiode må forberede sig på, at nedsmeltningen af polerne fortsætter, at havene og floderne rejser sig, at orkanerne tiltager i styrke, at vulkanerne fortsætter deres udbrud, at jordskælv fortsat vil forekomme, at der i nogle landområder vil forekomme betydelige oversvømmelser, mens der i andre vil forekomme udbredt tørke, at der vil forekomme omfattende naturkatastrofer, at der vil ske voldsomme ændringer både i undergrunden og i jordskorpen, at nogle plante- og dyrearter uddør, og at nye kommer til.

Klimaet vil ændre sig, landskaber og fauna vil forgå og nye opstå – disse naturkræfter kan menneskeheden ikke tøjle!

Mennesket kan derfor kun handle på grundlag af et fornuftigt skøn og sund fornuft. Jordens tilstand er retvisende. Lad os forlade teorien, tage det roligt og se på, hvad Jorden "fortæller" om sig selv – fortællingen vil på alle punkter være retvisende.

Orienteringsløbere ved, at hvis de kommer til et punkt i terrænet, hvor der ifølge kortet skulle være en vej, der ikke findes i terrænet, så er det terrænet, der er retvisende.

Denne erfaring kan overføres direkte til klimaforskningen, hvor vi ved at studere det, man kan se i naturen og i aflejringer i undergrunden, kommer frem til Jordens egen facitliste for udviklingen – så enkelt er det.

Udviklingen i Jordens historie viser, at ændringerne er et udtryk for en dynamisk proces, der med varierende hastighed har fundet sted siden Jordens skabelse. Ingen kender årsagerne hertil.

Den politisk korrekte opfattelse af nutidens klimaændringer er, at de er menneskeskabte. Så for at vurdere sandsynligheden for, at dette udsagn er rigtigt, er det et godt udgangspunkt, at spole tiden cirka 65 millioner år tilbage, hvor vi befinder os i tertiærtiden.

I tertiærperioden var der hav over store dele af de nuværende middelhavslande, og hele Jylland og det nordlige Tyskland var dækket af hav. Senere i perioden aftog gennemsnitstemperaturen gradvis, det førte til den første store nedisning, da gletsjerne gled ned fra nord og dækkede store områder på den nordlige halvkugle.

I tertiærtiden eksisterede der ikke mennesker på Jorden, og det er derved bekræftet, at de voldsomme ændringer i klimaet, i faunaen og i landskaberne i denne periode ikke var menneskeskabte – naturen havde frit spil.

Kvartærtiden – fra år 1,8 millioner f. Kr. – er menneskets tidsalder.

Det er isen, der har dannet det danske landskab. Tre gange bredte indlandsisen sig fra de skandinaviske fjelde ned over Danmark. Isen bandt store vandmængder, og for ca. 19.000 år siden var havniveauet ca. 120 meter under det nuværende, og Jylland var landfast med dele af England.

Efter år nul er Jordens befolkningstal steget til ca. syv milliarder, der ved deres virksomhed har udledt store mængder kuldioxid og andre klimagasser. Det har ikke medført tilsvarende voldsomme ændringer i klima, fauna og landskaber som i begyndelsen af kvartærtiden. Der findes ingen troværdige beviser for, at den globale opvarmning er menneskeskabt.

Hypotesen om, at nutidens aktuelle globale opvarmning er menneskeskabt kan derfor ikke bekræftes. Menneskeheden kan kun handle på grundlag af et fornuftigt skøn og sund fornuft og i øvrigt nyde livet.

Annonce
Aarhus

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Aarhus For abonnenter

Christian kan ikke få gjort rent i syv uger: Kollaps i Berits Hjemmepleje presser kommunens rengøringshjælp i knæ

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Mere end 4000 cyklister kører her hver dag: Sikkerhedstiltag syltet i tre år - bortset fra et, som ekspert frarådede

Aarhus For abonnenter

Aros-direktør har hovedet fuld af idéer: Men det kunne være dejligt, hvis hun blev bedre til at tale dansk

AGF

AGF-anfører holder hovedet højt trods måltørke: - Nej, nej, jeg er ikke ramt på selvtilliden

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Det her er mildt og mageløst - men også med mangler

AGF

Se højdepunkterne: AGF sendt ud i pokalmørket efter ny tandløs indsats

Aarhus For abonnenter

Giftig sag rammer byrådet: Vil Aarhus Kommune tilbyde at undersøge kræftramt brandmand for PFOS-skader?

Debat

På jagt efter en p-plads i timevis: Vi forbedrer klimaet, hvis vi lukker byen for biler

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Indland

Hundredvis af brandmænd skal nu testes for PFOS

Alarm 112

Har du også undret dig? Derfor er der ekstra meget udrykning i disse dage

Aarhus

Kolleger i kulturlivet: Derfor er Aros' direktørvalg det rigtige

Aarhus For abonnenter

Fortætning i midtbyen: Beboere og politikere i infight om nyt byggeprojekt

Kultur For abonnenter

Ny stor dansk filmsatsning smider Karen og Robert ud af deres villa - de bor nemlig i en kopi af kendt dansk sangers barndomshjem

Annonce