Annonce
Udland

Den legendariske cubanske ballerina Alicia Alonso er død

AFP
Alicia Alonso efterlader sig et enestående eftermæle som ballerina, lyder det fra Cubas præsident.

Den verdensberømte cubanske balletdanser Alicia Alonso er torsdag aften død. Hun blev 98 år gammel.

Det oplyser Cubas Nationalballet til det statslige cubanske medie Granma.

- Alicia Alonso er væk og efterlader os med et enormt tomrum, men også et enestående eftermæle, skriver Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, på Twitter.

Alonso studerede ballet i hjembyen Havana og i New York. Hun begyndte sin professionelle karriere med koreografen George Balanchine i 1939.

I 1940'erne opnåede hun stor berømmelse som medlem af The American Ballet Theatre, hvor hun dansede frem til 1959.

Efter revolutionen, som blev ledet af Fidel Castro i 1959, grundlagde Alicia Alonso Cubas Nationalballet, hvor hun var balletmester og ballerina.

Hun har igennem sin mangeårige karriere danset på nogle af verdens bedste teatre. Herunder operaen i Paris og Bolshoi teatret i Moskva.

Som balletdanser repræsenterede hun den klassiske stil med rollen som Giselle i paletten af samme navn som en af sine glansroller, skriver Den Store Danske.

Hun dansede blandt andet rollen i København i 1969.

Alonso fortsatte længe med at være aktiv i balletverdenen - også i flere år efter sin 90-års fødselsdag. Det skriver The Guardian.

Hun fortsatte langt op i sin alderdom med at komme dagligt på sit kontor på Cubas Nationalballet, ligesom hun deltog som publikum til næsten alle forestillinger.

Alicia Alonso aflyste tidligere på året sin deltagelse ved åbningen af en international balletfestival i Havana af helbredsmæssige årsager.

Hun afgik ved døden på et hospital i Havana, skriver lokale medier.

Alonso efterlader sig datteren Laura, som hun fik med sin første ægtemand, Fernando Alonso. Derudover efterlader hun sig sin anden ægtemand, Pedro Simón.

/ritzau/dpa

Annonce
Alexandre Meneghini/Reuters
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce