Annonce
Kultur

Den mørke middelalder kommer til Moesgaard

Farverig romansk gravsten fra Kolt Kirkegård i Østjylland 1100-1250. Foto: Jens Thaysen

Middelalderen er kommet til Moesgaard Museum, hvor Dronning Margrethe mandag åbner den sidste af museets fem permanente udstillinger.

AARHUS: Først kommer Gud. Når Dronning Margrethe mandag åbner Moesgaard Museums nye permanente udstilling "Fri os fra det onde", kommer hun som det første til vor Herre via en romansk granitdøbefont, der flankerer indgangen til middelalderudstillingen. Skulle man være i tvivl, slås det fast med lange korsfæstelsessøm, når man som det første i udstillingen møder den sejrende frelser - den kronede Kristus på korset.

- Her er man en del af det gammeltestamentlige kristne dogme. Hele vejen igennem livet og hele vejen igennem udstillingen også, fortæller museumsinspektør Pauline Asingh.

Jesus er over alt i lokalet, han omkredser de syv dødssynder - helt bogstaveligt. Man kan tælle selv, men der skulle være 395 korsfæstede kristusfigurer.

- Den kristne verden var et grundvilkår for folk i middelalderen. Det er virkelig det kristne samfund, man træder ind i. Du ved, at hvis du fristes af dødssynderne, ender du i helvede til sidst, siger hun.

Derfor viser det kristne verdensbillede - helt bogstaveligt med et interaktivt kort med Jerusalem i centrum, vejen gennem udstillingen.

Annonce
Frådseri er en af de syv dødssynder, der er udført af kunstneren Lauge Voigt. Foto: Jens Thaysen
pauline asingh, moesgård museum, MIDDELALDER Foto: Jens Thaysen

I deres ansigts sved

- Det var en tid, hvor kirken havde ufattelig meget magt. Fem procent af befolkningen: Konge, kirke og stormændene sidder på magten, resten af befolkningen arbejder for at holde samfundet i gang, siger Pauline Asingh.

Det illustreres flot i udstillingens centrum ved hjælp af et stort livshjul - eller hamsterhjul, hvori de 95 procent æder det daglige brød i deres ansigts sved.

Hjulet er også et symbol på ny teknologi.

- Man får masser af nye vandmøller, og samtidig får vi hjulploven, der er en meget mere effektiv måde at dyrke jorden på, fortæller hun.

Vi følger med i liv og arbejde; legetøj og redskaber. Men der er også en bagside af livshjulet.

- Pesten lægger en tredjedel af landet øde. Den kommer igen og igen op gennem 1300-årene. Men samtidig er der mere til dem, der overlever pesten. Der kommer en gevaldig opblomstring efter pestens hærgen, siger Pauline Asingh.

Pauline Asingh i skærsilden. Heldigvis venter himmeriges port hende, dronningen og alle de andre besøgende i Moesgaard Museums middelalderudstilling. Foto: Jens Thaysen
Frådseri er en af de syv dødssynder, der er udført af kunstneren Lauge Voigt. Foto: Jens Thaysen

Margrethe møder Margrete

1200-årene er en urolig periode i middelalderen med krige og hærgende horder. Historien begynder med mordet på Kong Erik Klipping i Finnerup Lade i 1286.

- Man bygger borge; kirken, kongen og stormændene gør det for at kunne beskytte sig selv. Kongen rejser rundt fra borg til borg for at holde sammen på tropperne, for at holde oprør nede, siger Pauline Asingh.

På mandag møder dronningen sin forfader her i form af en buste af Margrete 1. der er et forstudie til den plade, der ligger over hendes kiste i Roskilde Domkirke. Busten er lavet i alabast, men stenhuggeren har opgivet, da der er en fejl i materialet.

- Man kan man tydeligt se hendes meget smukke ansigt. Busten er udlånt af St. Anne's Museum i Lübeck, og jeg tror ikke dronningen har set den før, siger Pauline Asingh.

Der bliver lagt sidste hånd på hamsterhjulet. Foto: Jens Thaysen
Buste af Dronning Margrete 1. Foto: Medie Moesgaard, Simon Christensen.

Den farverige middelalder

Konge, kirke, klostre og pest. Den mørke middelalder fremstår sort i de fleste menneskers bevidsthed.

- Det er noget af det, vi gerne vil gøre op med. Selv om man skulle leve som et troende kristent menneske; Gud er i dig, Gud er over dig, Gud bestemmer over dig altid og ser alt, så var det også en festlig og farverig tid. Det kan man blandt andet se på døbefonten, der lige som kalkmalerierne i kirkerne har været meget farverige, fortæller Pauline Asingh.

Farverigt er det også, når man senere i udstillingen træder ind gennem byporten til Aarhus. Her kan man kigge ind gennem de blyindfattede ruder, hvor livet leves i 1400-tallet og lytte til middelalderens stemmer. Tre kvinder sladrer sammen på det offentlige lokum, om det der sker i de andre rum i udstillingen, om dødssynderne, herremændene oppe på borgen og om livet på landet. Hos høkeren møder vi en bonde fra oplandet, der er i byen for at sælge sine varer. I badstuen mødes høj og lav, drikker øl og spiller brætspil.

- Vi har skriftlige kilder fra middelalderen, så der er nogle personfortællinger, der tager udgangspunkt i noget, vi ved, fortæller hun.

Museumsgæsten inviteres med ind i retssalen. Der er for at sige det mildt ikke lighed for loven. En fattig hænger to år i galgen for at stjæle et lagen, mens den rige morder slipper med en bøde.

- Det var ikke et retfærdigt retssystem. Man kunne købe aflad for stort set hvad som helst. Det var en hård tid for langt de fleste mennesker, man kunne ikke vide sig sikker. Men også en tid hvor man kunne tro på mirakler, fortæller Pauline Asingh.

Pest, kolera og spedalskhed. Middel­alderen var plaget af uhyggelige sygdomme. Foto: Jens Thaysen
Buste af Dronning Margrete 1. Foto: Medie Moesgaard, Simon Christensen.

Alle kommer i himlen

Til sidst kommer man til Gud. Der er kun en vej ud af udstillingen. Ingen, heller ikke Dronning Margrethe, slipper for skærsildens flammer eller for at få sin sjæl vejet af Sankt Mikael. Men vi kan berolige med, at han holder hånden på vægtstangen, så alle gæster ender med at komme i himlen, også selv om en lille djævel skulle prøve at tynge vægtskålen den anden vej.

- Vejen ud går gennem himlen, vi har været nådige, ingen kommer i helvede, siger Pauline Asingh.

Foto: Jens Thaysen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce