Annonce
Biler

Den mindste BMW undergår en lille revolution

Den nye BMW 1-serie har fået en mere markant front med større nyrer. Det er lykkedes ingeniørerne at flytte skabe en bil med masser af sportslige køredyder, selv om som modellen nu trækker på forhjulene. Foto: BMW
BMW 1-serie skifter fra baghjulstræk til træk på forhjulene, dropper rækkesekseren og får mere plads. Operationen fjerner det unikke fra mellemklasse-modellen, men giver andre kvaliteter.

En revolution. Det er store ord at bruge i bilindustrien, hvor der på de ydre linjer ofte har været tale om en diskret videreudvikling, når en ny bilmodel ser dagens lys for ikke at støde kernekunderne.

Derfor er det også en ordentlig mundfuld, når den mindste BMW 1-serie nu skifter til forhjulstræk, efter at træk på baghjulene ellers har kendetegnet de to første generationer af 1-serien og er en indarbejdet del af mærkets sportslige DNA, hvor skarpe køreegenskaber altid har været en af nøglestenene og forbundet med skub på baghjulene frem for træk foran.

BMW har dog tilnærmet sig forhjulstrækket med de praktiske 2-serie MPV’ere, de halvhøje X1 og X2. Men med 1-serien rører man ved noget mere grundlæggende, fornemmer vi ved den internationale premiere på modellen i hjembyen, München.

BMW-folkene lægger ikke skjul på, at beslutningen har krævet mange overvejelser. Men fordelene ved at kunne bruge en ny platform, som giver mere plads i kabinen med de samme ydre mål, har været for store. Især da mange af køberne til 1-serien – i modsætning til de større modeller – ikke går så meget op i konstruktionen, og fordi man ifølge BMW sagtens kan bygge en forhjulstrukket 1-serie med de skarpe køreegenskaber, som man forventer af en BMW.

Det skal vi afprøve i det sydtyske, hvor vi kører en 118d med en dieselmotor på 150 hk og syvtrins Steptronic automatgear samt en M135i xDrive med en firecylindret benzinmotor på 306 hk, firehjulstræk og ottetrins Steptronic Sport gearkasse. Vi kan dog ikke fortælle, hvad de koster, for de danske priser er endnu ikke klar for 1-serien, som lander herhjemme til september.

Annonce

BMW 1-serie 118d Sportline

Pris: Ukendt

Grøn ejerafgift, halvårlig: Ukendt kr.

Motor: Firecylindret dieselmotor på 2,0 liter

Ydelse: 150 hk.

Moment: 350 Nm/1.750 Nm-2.500 omdr.

Topfart: 218 km/t.

0-100 km/t.: 8,4-8,5 sek.

Trækvægt med bremser: Ikke kendt.

Mere benplads

Som udgangspunkt ligner 1-serien sig selv. Men du opdager hurtigt, at den tredje generation er langt mere atletisk at skue, mens den nye kølergrill med forvoksede udspilede næsebor af BMW-nyrer signalerer, at det er en bil, som vil frem. Den lette kileform, som gør, at bilen ser ud, som om den bevæger sig, selv når den står stille, holder også agterude, hvor de brede baglygter trækker designtråde til de større modeller. Ved de bagerste sideruder har designchef Adrian van Hooydonk - selvfølgelig - placeret det berømte ”Hofmeister Knick”, knækket opad i det bageste sidevindue.

Det mere adrætte look holder også indendørs, hvor et instrumentbord med mange felter og kanter sammen med en storskærm, som er let tiltet, er i takt med tiden, helt som en tjekket hotel-lounge. Materialekvalitet og finish overbeviser med bløde og behagelige overflader, præcise samlinger og stramt klikkende kontakter. Det her er et klart premium-univers.

Vi hopper ind i og prøvesidder sæderne både for og bag. Løfterne om kabineplads holder. Mens den første generation af 1-serien var klaustrofobisk som en jordhule, og den anden generation var noget trang over skuldrene, er der nu kommet så meget luft og regulær plads, at vi er helt på højde med de andre i klassen, hvor konkurrenterne hedder Mercedes A-klasse og den kommende Audi A3, men også i højere grad kunne være VW Golf.

Der er ingen tvivl om, at 1-serien favner videre end før med mere bredde indendørs for og agter. Det kan yderligere mærkes på bagsædet, hvor der er kommet 3,3 cm mere plads til benspjæt, og hovedhøjden er rigtig fin. Bagdørene er også vokset i bredden, så det er lettere at komme ind og ud.

Vokseværket gælder også bagagerummet, der kan klare 20 liter mere og nu kaperer 380 liter, og det er meget regulært. Der er dog også minusser, C-stolpen er nemlig så enorm, at den kan skjule et halvt Tour de France-felt.

Med sikker hånd

Vi drejer nøglen i en 118d med det syvtrins automatgear. Det er en motor, som er pakket rigtig godt ind, og efter et par timer med blandet kørsel på de bayerske veje står det fast, at BMW’s teknikere har skabt en bil, som de sagtens kan være bekendt. Med køreprogrammet sat i ”Sport” kan vi følge ideallinjer som efter en snor på de tyske snoede sogneveje og uden at føle, at der er solgt ud på køreegenskaberne med baghjulsskub i sving. Men vi savner dog lidt af det nærvær, der klart ligger i at kunne styre bilen delvist med bagenden. Med til at sikre stabiliteten er en teknologi, der er hentet fra elbilen i3. Det er ARB (Near-actuator wheel slip limitation), som sikrer, at hvis hjulene skulle slippe asfalten, sker det mere blødt og kontrolleret.

Ingeniørerne har også fintunet undervognen og det elektriske styretøj, som er mere skarpslebet, mens den syvtrins Steptronic gearkasse skifter hurtigt og fjerlet.

Nogle vil måske fornemme, at 1-serien kører anderledes, men den er stadig skarp i kurverne, selv om noget af det unikke nu er væk. De, som har yndet at bruge baghjulstrækket til at slå med halen, vil givetvis savne muligheden, men i dagligdagen vil de fleste 1-kørere kunne leve med den nye konfiguration.

Aficionados skal dog ikke fortvivle. Selv om BMW’s teknikere fremhæver lyksalighederne ved forhjulstrækket, vil den nye kommende 2-serie Gran Coupé efter alt at dømme få baghjulstræk.

Ved at flytte trækket fra bag- til forakslen har BMW skabt mere plads i kabinen. Det gør, at bilen opleves en kvart klasse større. Foto: BMW

Noget for husarerne

Uantastet af at BMW nu dropper den 3,0-liters sekscylindrede rækkemotor i topmodellen M335i xDrive, som ydede 315-322 hk, er der dog stadig noget for husarerne. Det står fast efter nogle intime kilometer med den firehjulstrukne kraftkarl, der nu har en 2,0-liters firecylindret motor på 306 hk, som klarer 0-100 km/t på 4,7-4,8 sek. og en topfart, der er begrænset til 250 km/t.

Den er bestykket med den opgraderede ottetrins Steptronic Sport gearkasse, launch control og M Sport styretøj og M sport bremser med blå synlige kalibre. Selv om konfigurationen er ændret markant, har vi stadig en bil, som med kraftfuld og sikker og fast hånd fører dig rundt i svingene. En vigtig brik et nyt mekanisk Torsen spærredifferentiale på forakslen, der betyder, at bilen trækkes bedre med rundt i kurverne.

Umiddelbart opleves topmodellen hårdt affjedret i både komfort og sports-indstilling. Men begge de kørte modeller kræver mere grundige tests på danske veje.

Motorprogrammet omfatter desuden en benzinmotor på 140 hk, samt dieselmotorer på 116 hk og 190 hk, hvor den sidste kombineres med firehjulstræk.

Dansk udstyr kendes ikke, ud over at full LED-forlygter bliver standard. Listen over muligt udstyr er dog lang som pakkelisten til en ferietur på langfart og omfatter bl.a. digital instrumentering, elektrisk bagklap, panorama-glastag, head up-display, køassistent med delvist selvkørende funktioner, bakassistent, der kan bakke en kørt strækning på 50 meter, for eksempel gennem smalle gader, tale- og gestikulerings-styring samt mulighed for at bruge telefonen som nøgle. Her er også mulighed for ”dobbelte” full LED-forlygter, hvor dobbeltdelen har været en BMW-designsignatur for de større modeller.

Kabinen er designet i samme stilrene snit som det ydre. Den store skærm er klar og hurtig, mens finish og materialer er af høj klasse. Foto: BMW

Konklusion

Operationen er lykkedes for BMW, som har skabt en ny 1-serie, der er både sportsligt velkørende, mere praktisk end forgængeren og stadig indeholder en stribe af mærkets dyder. Men den kører anderledes, mere gennemsnitligt og ikke så legesygt uden det baghjulstræk, der også giver et stænk af X-faktor. Så nogle vil givetvis savne den specielle fornemmelse, det er at blive skubbet rundt.

For de fleste, som går efter en allround bil i mellemklassen, byder 1-serien på mange kvaliteter, og den nye firecylindrede topmotor opleves overbevisende. De, som sværger til baghjulstræk, har stadig muligheden for at opgradere til for eksempel en 3-serie.

Avisen var inviteret til München af BMW

Det lille joystick af et gearskifte er ligetil at betjene, mens gearkassen skifter fjerlet. Kontakterne klikker med præcision. Foto: BMW
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Bemanding og pleje skal under lup: Uro om personalemangel på demensplejehjem får konsekvenser

Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce