Den næsten lige vej fra Hamburg til Aarhus

dagens portræt: »Du bliver hentet på Rådhuspladsen klokken 12.10«.

Sms'en fra Ricarda Bross lyder med ét ord hemmelighedsfuld. Ligesom beskeden naturligvis afføder et spørgsmål eller to.

Hentet? I hvad? Og hvor skal vi hen?

Men! Det er som bekendt altid godt at have noget til gode.

Så på med vanten og ud ad døren.

Ricarda Bross fra Hamburg; siden november sidste år ansvarlig for det offentlige program og publikumsinddragelse i Kunsthal Aarhus, er ankommet til mødestedet i god tid.

På lang afstand er svaret på i hvert fald de første spørgsmål besvaret: Hun drøner rundt i store cirkler på en specialbygget motoriseret sofacykel med plads til to.

Cyklen indgår til daglig i Kunsthal Aarhus' udstilling »Extreme Sharing«, der er en del af museets overordnede to-årige satsning »Collective Making«.

»Sid ned!« smiler hun.

Lidt efter er vi på vej.

Mens vi triller ned ad Frederiksgade, over Busgaden og ned mod åen, fortæller Ricarda Bross om sin vej til Kunsthal Aarhus.

Hun er 28 år og uddannet mag.art. i Cultural Studies på Leuphana Universitet i Lüneburg, omtrent 40 kilometer sydøst for Hamburg.

»Jeg arbejdede i et galleri i Hamburg i et års tid, men vidste inderst inde godt, at jobbet på længere sigt ikke var noget for mig. Jeg elsker Hamburg, men tænkte, at det ville være godt at udfordre mig selv; derfor besluttede jeg mig for at søge mod udlandet.«

Et EU-stipendie gjorde planen mulig.

Og siden hun på nettet havde fulgt med i Kunsthal Aarhus' program, tog hun chancen og kontaktede museet.

I maj 2014 blev hun tilbudt en praktikantstilling, hvor hun blandt arbejdede med kommunikationsopgaver.

Med tiden fik hun ansvar for mere og mere.

»Fra første færd fik jeg et godt indtryk af stedet,« siger hun om Kunsthal Aarhus, da vi passerer Lille Torv.

»Der var bare en god atmosfære, og folk var var meget imødekommende.«

Spoler vi tiden endnu længere tilbage, dukker minder om en kreativ og trods alt glad barndom op.

Familien boede i en gammel nedlagt vindmølle i Hollenstedt; en lille nordtysk by med under 4000 indbyggere.

»Mine forældre blev skilt, da jeg var 12 år. Det var selvfølgelig ikke rart, men det bragte min mor, min storesøster og mig tættere sammen. Vi var et godt girl-team,« siger Ricarda Bross.

Det kreative islæt skyldtes ikke mindst morens kunstskole for børn. Undervisningen foregik derhjemme, så der var tit og ofte en livlig aktivitet i den gamle mølle.

Motoren på sofacyklen sætter ud. Vi holder for enden af Grønnegade med udsigt til stigningen på Christiansgade.

»Jeg regnede egentlig med, at jeg kun skulle være her i et halvt år,« fortsætter Ricarda Bross lidt forpustet, mens vi hjælpes ad med at skubbe og styre cyklen op ad bakken.

Foreløbig er der altså snart gået et år.

»Jeg ser frem til at arbejde med projekterne, der knytter sig til Aarhus 2017. Så lige nu er planen, at jeg bliver her til i hvert fald 2017,« siger hun, da vi bakser cyklen ind ad døren til Kunsthal Aarhus.

Vi synker ned ved et bord i cafeen. Ricarda Bross fortæller om glæden ved de gode venner, hun har fået i byen i tidens løb. Og om sin lidenskab for kampsporten kung fu.

Så tygger hun lidt på spørgsmålet om, hvad hun drømmer om, der skal ske efter 2017.

»Tjah, hvem ved? Måske bliver jeg her længere end til 2017. Jeg er i hvert fald åben for ideen.«