Annonce
Debat

Den onde cirkel: Vi låner penge for at kunne arbejde

"Det ser grangiveligt ud som om, at vi låner penge, så vi kan arbejde, og for at betale af på gælden skal vi arbejde lidt længere. Det er sgu ikke så underligt, at tiltroen til vores politikere er dalende", skriver Nikolaj Christensen. Privatfoto
Annonce

DEBAT: Forstil dig, at du har noget, som er gået i stykker. Det kunne være din vandhane, din stikkontakt eller dit tag over hovedet. Du kan ikke selv lave det, og du har heller ikke råd. Du er nødt til at låne pengene, så du kan betale regningen for reparationen. Det er det, som Danmark og de andre EU-lande har gjort. Lånt 13.000 milliarder kroner!

Men hverken elforsyning eller vandforsyning i Europa er i stykker, og det enorme lån skyldes heller ikke den dødelige virus, som verdenssamfundet er ramt af. Hvis det var elforsyningen, som var gået i stykker, så ville vi ringe efter en elektriker. Med vores lånte penge ville elektrikeren have noget at leve af – og vores stikkontakt ville virke igen.

Men i Europas tilfælde er det altså økonomien, der er i stykker, og derfor har man – helt naturligt – søgt råd hos økonomerne. Bevares, nogle af de lånte milliarder går til initiativer, der skal fremme den grønne omstilling, hvilket er en god ting.

Men økonomernes råd er hovedsageligt hjælpepakker: Hjælpepakker, som skal begrænse den nedadgående forbrugskurve, og milliardlån, som skal vende forbrugskurven i en opadgående retning. For derved at fastholde mennesker i arbejde. Det synes ikke at være så vigtigt, hvilket arbejde. Det vigtigste er, at vi kan forbruge, så flere mennesker også kan arbejde og dermed forbruge – endnu mere. Men er det ikke snart på tide, at vi gør op med forestillingen om, at løsningen på vores problemer er mere forbrug?

Hvorfor er vi fast besluttet på, at fælles gigantiske lånepakker – som hovedsageligt skal øge det individuelle forbrug – er en fornuftig samfundsmæssig løsning? Har vi selv bedt om det? Hvorfor tror vi på det?


Men det er ikke længere borgerne i hverken Danmark eller Europa, der er i centrum. Det er økonomien. For økonomi og forbrug er vigtigere end alt andet – siger økonomerne. Og derfor er vores politikere desværre nødt til at vente med de gode initiativer, som skulle forbedre borgernes samfund nu og i fremtiden.


Det var i en årrække på mode at sige, at vi skulle være et vidensamfund. Vi skulle med andre ord blive rige på at sælge det, vi ved. Men vidensamfundet er desværre gået af mode. Samarbejde erstattet af konkurrence. Og velfærden bliver skabt af et overforbrug for lånte penge.

Samtidig undrer vi os over, hvorfor i alverden vores pensionsalder skal stige – igen.

Det ser grangiveligt ud som om, at vi låner penge, så vi kan arbejde, og for at betale af på gælden skal vi arbejde lidt længere. Det er sgu ikke så underligt, at tiltroen til vores politikere er dalende.

Og hvad får vi til gengæld – i et moderne demokratisk samfund? Forbrug er det korte svar – "frit valg på alle hylder". Og det er, selvom vi udmærket ved, at overforbruget trækker andre negative effekter ind over os alle sammen.

Vi fik for nylig frataget flere af vores frihedsrettigheder. Det skete, da Mette Frederiksen lukkede samfundet ned. I et kort øjeblik var borgernes ve og vel i centrum. Det var da rigtig rart. Og Mette Frederiksen popularitet røg da også til tops.

Men det er ikke længere borgerne i hverken Danmark eller Europa, der er i centrum. Det er økonomien. For økonomi og forbrug er vigtigere end alt andet – siger økonomerne. Og derfor er vores politikere desværre nødt til at vente med de gode initiativer, som skulle forbedre borgernes samfund nu og i fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Tømrerfirma konkurs: Byggetvisten på det tidligere Hotel Kongens Ege var med til at slå det sidste søm i kisten

Danmark

Dyr redningsaktion: Bravo Tours sender kæmperegning til skatteyderne

Bakken Bears

Stort corona-udbrud i Bakken Bears: Over halvdelen af truppen testet positive

Annonce