Annonce
Aarhus

Den perfekte krop blandt buster og barme

Årets Hearts and Minds festival handler om at sætte fokus på, hvordan man er krop i dag, og om, hvem der egentlig bestemmer over vores kroppe, fortæller festivalchef - og i dagens anledning tegnelærer - Hanne Lundgren Nielsen. Foto: Jens Thaysen

Der blev stirret intenst på hvide bryster og bare baller, da det søndag handlede om kropsidealer blandt de gamle grækere til Hearts and Minds festival på Antikmuseet. Og idealerne var slet ikke så forskellige fra i dag.

Den unge, velproportionerede og veltrænede krop har altid været populær og er blevet dyrket som idealet for, hvordan vi helst tager os ud. Det gælder i dag, og det gjaldt også i oldtidens Grækenland. Det kunne man blive klogere på søndag eftermiddag på Antikmuseet, hvor et af de i alt 50 arrangementer, som udgjorde weekendens Hearts and Minds festival, fandt sted. I år med kroppen som tema.
Annonce
Festivalgæst Lise Bønæs sammenliger det at tegne med at spille klaver. Det gælder om at holde det ved lige. Foto: Jens Thaysen
24 gæster var mødt frem for blandt andet at blive vist rundt mellem de hvide skulpturer i de rungende, præcisionsoplyste udstillingslokaler. Den del stod den klassiske arkæolog og postdoc Lærke Maria Andersen Funder for. Og ifølge hende giver det god mening at drage sammenligninger mellem dengang og nu, hvad angår forestillingen om den perfekte krop.
»I klassisk tid gik de unge mænd meget op i at have den perfekte krop og trænede for at opnå den. Der var en interesse for at forme sin krop og se den som et udtryk for det menneske, man gerne ville være. Det kan man jo godt genfinde i dag,« siger Lærke Maria Andersen Funder.

Udviklingen er cyklisk

Hun kunne dog også få øje på en afgørende forskel.
»Dengang var der kun tale om mænd. Kvinderne gik tildækkede. Nu kan kvinder også dyrke deres krop og vise den frem som et udtryk for, at man passer på sig selv. Og i dag er der et stærkt symbol i at passe godt på sig selv.«
Og hvorfor man overhovedet skal blive ved at betragte de hvide gipskroppe og hensigterne bag, handler ifølge arkæologen om at blive klogere på os selv.
»Det er vigtigt at se, hvordan vi har fremstillet os selv tidligere. Også for at se, at vi faktisk støder på de samme drømme igen og igen. Men også de samme fordomme. Og man ser, at udviklingen ikke er en kurve, der fortsætter i en kurve opad. Det er nærmere en cirkel. For mig giver det et sus at føle forskellenes dybde eller samklangen. Det at føle tilhørsforhold, men også fremmedhed hen over tid, appellerer til noget grundlæggende i mange af os,« siger hun.

Næste gang er det mad

Efter rundvisningen tog festivalchef og kunsthistoriker Hanne Lundgren Nielsen over og gav en kort instruktion i kunsten at tegne, inden gæsterne blev sluppet fri på museet med tegneplade, papir og blyanter.
En af dem var Lise Bønæs, der som uddannet tekstildesigner ikke var helt uvant med en tegneblyant.
»Det er en god kombination både at få noget at vide, men også at skulle gøre noget selv. Det er en rigtig god måde at bruge en søndag på,« siger hun.
Også Lise Bønæs kunne få øje på ligheder mellem datidens og nutidens idealer.
»Jeg synes, man dengang havde et meget langstrakt kropsideal. Det har man også i dag. Og jeg kom til at tænke på, om det er noget, der ligger til os, at man gerne vil stræbe opad,« funderede hun, mens hun med rutinerede bevægelser skitserede linjer og skygger på en buste af Julius Cesar.
Hearts and Minds festivalen, der er arrangeret af Folkeuniversitetet i Aarhus, foregår både i Herning og i Aarhus og vender tilbage i 2017, hvor temaet er mad.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce