Annonce
Navne

Den røde revisor fylder 70

<p>Jens Thoft fylder lørdag 7. februar 70 år. Privatfoto</p>

Fredsaktivist og tidligere folketingsmedlem for SF og revisor i Aarhus Jens Thoft fylder 70 år.

Trods de 70 år, som tidligere folketingsmedlem for SF Jens Thoft, Aarhus, runder lørdag 7. februar, er han stadig aktiv i sit revisorfirma i Aarhus.
Annonce
Jens Thoft fylder lørdag 7. februar 70 år. Privatfoto
Aktiv har han været hele sit liv.
Lige fra barne- og ungdomsårene i Esbjerg har han brændt for nedrustning og kampen mod atomvåben. Allerede som 15-årig var han med til at arrangere en fredsmarch fra Haderslev til grænsen og demonstrationer mod russiske prøvesprængninger.

Fredsbevægelsen

Gymnasielærer-sønnen var i mange år tilknyttet den ikke-kommunistiske del af fredsbevægelsen: Kampagnen mod atomvåben og Aldrig Mere Krig.
Han blev senere aktivist i SFs ungdom, og da han kom i Folketinget i 1984, betragtede han sig i høj grad som talerør for bevægelserne. Den myreflittige SFer var en kompromisløs 'Spørge-Jørgen' på Christiansborg og var også medlem af Landsskatteretten.
Jens Thoft var valgt i Aarhus Vest-kredsen, der omfatter Gjellerup.
»Jeg erkender, at jeg tog gevaldigt fejl, da jeg troede, at de mange arabiske og tyrkiske tilflyttere ville blive integreret i løbet af en generation. Sådan gik det desværre ikke. Jeg fatter fortsat ikke, hvorfor det er gået så galt, som det er,« siger han i dag.
Som fredspolitisk ordfører for SF var han en af bagmændene bag de 27 fodnoter, som plagede Schlüter-regeringen i 80erne.
»Den antimilitaristiske politik har SF helt forladt,« siger Jens Thoft, der fortæller, at hans 50-årige medlemskab af SF derfor hænger i en tynd tråd.

Atomvåben og skat

I professor Bent Jensens bog om den kolde krig 'bagtales' (Thofts udtryk) han mange gange.
»Desværre magter 'professoren i kold krig og varm luft' ikke at skelne mellem den meget store uafhængige fredsbevægelse og den ganske lille kommunistiske del,« siger Thoft, der selv har demonstreret i både Moskva og Prag.
»Vi var imod alle atomvåben, uanset hvem, der havde dem - og de udgør fortsat en kæmpe trussel mod menneskeheden.«
Thoft var som SFs skatteordfører med til, sammen med skatteministrene Foighel og Stavad, at strømligne indberetningerne, sådan at almindelige lønmodtagere ikke behøver at udfylde selvangivelse.
»Dengang var SFs politik, at ejendomsskatterne skulle forhøjes, og skat på løn nedsættes. Den politik har SF også forladt. Partiet har lovet helt at undlade regulering af ejendomsskatterne til 2020. Nu medvirker stoppet blot til endnu en boligboble og freder dem, der bor i de dyreste huse,« er han holdning. Hans eget i Marseliskvarteret hører næppe til de billige.
»Jeg havde det held frivilligt at forlade Folketinget i 1994, hvor SF gik fra at være i opposition til at være støtteparti for regeringen. Det, tror jeg, var lykkeligt for alle parter,« konstaterer han.

Revisor i 45 år

I 1968 startede Jens Thoft (HD og BA) eget revisionsfirma, som han har drevet i 45 år.
»Jeg startede min virksomhed med at hjælpe socialdemokratiske enker med selvangivelsen. Jeg annoncerede som eneste revisor i den socialdemokratiske avis, Demokraten. Jeg husker, at selv skatteminister Hjortnæs (S) i 1980 ikke kunne udfylde sin selvangivelse korrekt. Jeg opdagede hurtigt, at enkerne normalt ikke fik den boligsikring, de havde ret til efter ægtefællens død. Der skulle dog mange overtalelser til for at formå dem til at underskrive ansøgningsskemaet, som jeg havde i skuffen. Denne tilbageholdenhed er i dagens Danmark afløst af griskhed. Nu gælder det om at rage så meget til sig som muligt, uanset om man er berettiget eller ej,« er hans oplevelse.
Han driver fortsat en smule virksomhed og satser på at kunne holde 50-års jubilæum, før han lukker helt.
Jens Thoft var gift med skolepsykolog Pernille Thoft, som døde i 2007.
Han har to døtre, der begge bor i Aarhus, den ene er gymnasielærer, den anden advokat. Derforuden har han fem børnebørn.
laas
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce