Annonce
Livsstil

- Den rigtige arie kan få hårene på mine arme til at rejse sig og tårerne frem

Anders Fomsgaard. Foto: Martin Bubandt/Gyldendal
Mig og kulturen: Anders Fomsgaard

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Er kulturoplevelser ikke, hvad livet i virkeligheden handler om? For mig er det de oplevelser, der er med til at definere, hvem jeg er, og hvad jeg kan lide, og hvordan jeg gerne vil være. Jeg tænker for eksempel på musikstykker og malerier, der har givet mig zen-moments, som jeg lever højt på til andre tider. Livemusikoplevelser holder jeg meget af, især New Orleans Jazz and Heritage Festivalen hvert år i maj.

Hvilken bog eller blad har givet dig en god oplevelse?

- Hanne-Vibeke Holsts ”Som pesten” er en gennemresearchet, meget realistisk fiktionsroman om en ny dødelig influenza-pandemi, hvor jeg faktisk optræder som den kreative ”professor Palle Nordby”, der redder verden. Den bog startede min egen forfatterkarriere med nu ”Det er bare en virus”, som lige er udkommet.

Hvilket album eller koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg ville vildt gerne genhøre ”Cantabile”, det lidt avantgardistiske orkesterværk komponeret af vores danske musikgeni Frederik Magle og opført til Prins Henriks 70- og 75-årsfødselsdage (inspireret af prinsens digte). På et tidspunkt bliver der spillet på girafknogler!

Hvilken film, tv-serie eller teaterstykke har gjort indtryk?

- Den islandske film ”Om heste og mænd” var en meget overraskende og afsindig Fellini-agtig nordisk film, som jeg så med åben mund og polypper - kan man virkelig vise det, filmen gjorde?

Hvilket kunstværk eller udstilling tænker du tilbage på?

- Min fynske billedkunstnerbror Jes Fomsgaard holdt i februar 2018 sin kæmpestore 70-årsjubilæumsudstilling med rigtig mange af sine fantastiske billedværker, som ofte forestiller arkitektur af bygninger (der nok ville falde sammen i virkeligheden), af små udkantsbyer eller af store metropoler. Nogle gange er de klassisk udseende bygninger lavet af mennesker. Meget sort-hvid grafisk, men i de seneste år også med enkelte stærke farver. Udstillingen var i det fantastisk smukke og godt beliggende Johannes Larsen Museum ud til fjorden i Kerteminde. Den tænker jeg nogle gange tilbage på - også på alle de rare mennesker, og stemningen der var.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Hver dag glæder jeg mig hjemme over vores franske Laguiole-bestik, vi spiser med, og jeg elsker min Laguiole-lommekniv i mørkt råt blødslidt træ med vinproptrækkeren, spyfluen og de korslagte metalprikker. Jeg drømmer mig til vores lille lejlighed i Paris og i Provence, hver gang jeg ser og føler på den.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Opera. Den rigtige stemning og arie kan få hårene på mine arme til at rejse sig og tårerne frem. Det er en fantastisk euforiserende oplevelse og så kun fremkaldt af sang - måske på italiensk.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg var ikke begejstret for Distorsion 2019 i indre Københavns gader. Måske er jeg alligevel for gammeldags til ”musik” uden instrumenter, som monotont igen og igen blot prøver at fremkalde et klimaks i de høje elektroniske toner. I længden generede det mit musiske øre.

Annonce

Anders Fomsgaard

Anders Fomsgaard (f. 1956) er overlæge, dr.med., adjungeret professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet og siden 1992 leder af Virus Forskning & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut.

Han har blandt andet forsket i Danmark, Tyskland og USA, er internationalt anerkendt for sin viden om virusgenetik og virusimmunitet og en hyppig foredragsholder ved internationale konferencer og i europæiske ekspertpaneler.

Privat spiller han saxofon i det parisiske soul-rapband Belgium Means Nothing.

Anders Fomsgaard er aktuel med bogen ”Det er bare en virus - vilde beretninger om virus og kampen mod dem”.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce