Annonce
Aarhus

Den skulle være handicapvenlig: Letbanen kan på flere stationer ikke medtage kørestole

Uha, det går da vist ikke! Hjulene risikerer jo at kile sig fast, tænker Alice Carlsen fra Tranbjerg. Der er samme problemer på den anden perron. Hun kan ikke komme med letbanen fra stationen. Foto: Jens Thaysen

På adskillige stationer er der et stort "gab" mellem tog og perronkant. "Letbanen skulle være for alle, men det er den ikke," mener kørestolsbruger.

Østjylland: "Blind, dårligt gående eller i kørestol? Kom bare ombord."

Sådan lyder det i et af de nyhedsbreve, som Aarhus Letbane tidligere har sendt ud. Men siden ordene blev forfattet, er et eller andet gået helt galt for letbanen.

I hvert fald kan kørestolsbrugere på flere stationer mellem Aarhus og Odder ikke komme med togene. De skal forcere en op til 20 centimer bred revne mellem tog og perron for at komme med - hvilket i praksis er umuligt.

- Letbanen skulle være for alle, men det er den ikke. Jeg kan i hvert fald ikke komme med fra Tranbjerg, siger kørestolsbruger Alice Carlsen fra Tranbjerg.

Hun tilføjer, at der også i Malling, hvor hendes ven bor, er et lignende stort "gab" mellem tog og perron.

Det viser sig, at der er problemer flere andre steder.

Annonce

Nogle af de steder, hvor der er et stort "gab" mellem tog og perronkant er Beder, G. Clausens Vej, Malling, Mølleparken, Nørrevænget og Odder.

Har man som kørestolsbruger aktuelt problemer med at komme ind i et letbanetog, kan man indtil videre bestille en teletaxa.

Det kan gøres her: https://www.midttrafik.dk/koreplaner/letbanen/erstatningskorsel-odder-aarhus-auh-skejby-lystrup-hjortshoj-grenaa/teletaxa-odder-aarhus/

Kilde: Aarhus Letbane

Alice Carlsen må drage hjem med uforrettet sag. Heldigvis har hun bil, som en hjælper kan køre fra hende. "Jeg havde bare sådan glædet mig til at skulle ud på egen hånd", siger hun. Foto: Jens Thaysen

Hvad sker der?

Vi begynder i den gode ende:

10 perroner på strækningen har i dag, hvad Aarhus Letbane kalder "fuld tilgængelighed". Her er gabet mellem perron og tog mindre end 7,5 centimeter. Her overholder man de såkaldte TSI-standarder for indstigningen, så her er alt godt.

Yderligere 4 perroner får "fuld tilgængelighed" i starten af november.

Men 6 perroner har med letbanens ord kun "delvis tilgængelighed". Her skal man passere et gab på op til 20 centimeter for at komme på og af toget.

Yderligere 1 perron har "lav tilgængelighed" med et gab på 22,5 centimeter.

Facit er, at man på 7 perroner skal forcere et gab på op mod 20 centimer eller mere for at komme med letbanetoget. Og det lyder mærkeligt - set i lyset af, at letbanen hele tiden har brystet sig af at være yderst handicapvenlig.

Hvad sker der, Aarhus Letbane?

Journalisten måler afstanden mellem perron og tog på Beder Station. 21 centimer er resultatet. Foto: Jens Thaysen

To positive ting

Det har desværre ikke været muligt at få et interview med letbanens ledelse om sagen.

Af det udførlige skriftlige svar fremgår to positive ting. Dem tager vi først:

Trods indstigningsproblemerne er det langt lettere at komme om bord i letbanen, end det var i Oddergrisen, som tidligere kørte på strækningen. De nye letbanetog har fladt gulv uden trin, og både den vandrette og lodrette afstand mellem perron og letbanetog er reduceret. Fremhæver altså Aarhus Letbane.

For det andet er der ingen problemer med de 19 nybyggede perroner på den nyåbnede strækning fra Aarhus H til Nye.

Så er det nævnt.

Dernæst kommer vi til det, der ikke er så godt: Hvorfor i alverden kan helt nye nærbanetog flere steder ikke køre tæt på perronerne?

Jae, forklarer Aarhus Letbane, på grund af "normkrav til sportekniske sikkerhedsforhold" har ikke har været muligt at gøre det anderledes. Eksempelvis ligger en del perroner i sving. Og for at toget ikke skal støde på perronkanten, er det nødvendigt med god afstand mellem tog og perron.

Det lyder ærlig talt ikke opløftende. Det indrømmer Aarhus Letbane da også i det skriftlige svar:

- Enkelte brugergrupper kan have vanskeligt ved at komme ind i togene. Det gælder særligt kørestolsbrugere, står der.

Mobile ramper?

Men så skal problemerne vel løses?

Njae, måske, lyder det lidt tøvende fra letbanen. For, som det står i svaret, så har letbanen vanskeligt ved af afgøre, om afvigelserne fra normen - og her citerer vi - "udgør en betydende barriere for tilgængeligheden".

Sagt på en anden måde, vil letbanen have undersøgt, hvor stort problemet er, inden den åbner pengekassen for at finde leventuelle løsninger.

Aarhus Letbane og Midttrafik vil nu sammen med en fokusgruppe bestående af personer med syns- og bevægelseshandicaps undersøge de enkelte perroner. Efterfølgende skal det vurderes, om der skal gøres noget.

En af de løsninger, der er i spil, er mobile ramper. Ramper kan gøre alle perroner tilgængelige. Udfordringen er, at letbaneføreren skal stige ud og betjene rampen, hvilket vil medføre forsinkelser i forhold til køreplanen.

- Aarhus Letbane har ikke umiddelbart økonomiske midler til at implementere denne løsning, står der i svaret til avisen.

En anden løsning er at lade letbaneføreren yde assistance. Aarhus Letbane mener ikke, at spalterne er større, end at det vil være muligt at trække en kørestol baglæns henover dem. Den løsning kræver dog, at letbaneførerne uddannes i at hjælpe kørestolsbrugere. Løsningen kan desuden skabe forsinkelser i forhold til køreplanen.

Og vi spørger for egen regning: Hvordan vil man liiige trække en batteridrevet kørestol, som mange handicappede i dag bruger, over i toget? Sådan en fyr vejer i nærheden af 150 kilo netto.

En tredje løsning er, at man kører passagerer fra mødestedet på stationen til nærmeste station med fuld tilgængelighed.

Letbanedrift er kompliceret

Sådan er situationen.

Letbanedrift er en kompliceret ting. Selv når togene kører.

Og så lige én ting mere: Der vil vel ikke være lignende problemer nogle steder på strækningen Aarhus-Grenå, når den åbner?

Vi tør næsten ikke bringe svaret. Det er: Jo.

Som udgangspunkt vil der være lignende udfordringer på den strækning.

- Dog ligger færre af perronerne i kurver, hvilket er en fordel, lyder det fra Aarhus Letbane.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce