Annonce
Byudvikling

Den store udfordring på Aarhus Ø kan løses i luften: Læser foreslår svævebane til bydelen

Går det - som en læser ønsker det - kan det her være den fremtidige udsigt for passagererne i den kollektive trafik til og fra Aarhus Ø. Mon ikke også udsigten alene, ville trække turister til Aarhus? Foto: Jens Thaysen
De århusianske politikere og byplanlæggere skal i arbejdstøjet for at finde ud af, hvilken form for kollektiv trafik der skal transportere passagererne til og fra bydelen. Et flertal i byrådet har besluttet, at det ikke skal ske på skinner. Nu foreslår en læser, at der heller ikke skal ske på asfalten, men derimod i luften.

AARHUS: Politikerne og byplanlæggerne i Aarhus har malet sig selv op i et hjørne med hensyn til den kollektive trafik på Aarhus Ø. Planen var længe, at en letbanestrækning fra Nørreportkrydset og ud ad Bernhardt Jensens Boulevard skulle være det kollektive trafiktilbud til Aarhus Ø's indbyggere og gæster.

Planen var lagt, beslutningen var truffet og byrådet havde allerede afsat 150 millioner kroner til projektet.

Nye undersøgelser har imidlertid vist, at en sådan letbanestrækning ville få trafikken til at bryde sammen i Nørreportkrydset - både for trafikken der foregår på asfalt, men også for den der kører på skinner. Og med torsdagen budgetforlig i Aarhus er skinneløsningen endegyldigt droppet.

Annonce

Som omtalt i Århus  Stiftstidende søndag søndag 19. september er alternativerne til letbane på Aarhus Ø ikke mange. Der er formentlig ikke plads til, at en BRT-bus  kan vende yderst på Aarhus Ø og lige nu ligner flere politikeres drømme om førerløse busser fugle på taget.

Der er med andre ord brug for at tænke utraditionelt, hvis opgaven skal løses - og det er lige præcis hvad en af Århus Stiftstidendes læsere, civilingeniør Flemming Bach Thomassen fra Tranbjerg, har gjort.

Gåafstand til midtbyen

I et debatindlæg i søndagens udgave af Århus Stiftstidende foreslår han at etablere en svævebane fra Aarhus Ø og ind til enten Skolebakken eller Dokk1.

Sådan som forslagsstilleren tænker svævebanen anlagt, behøver den ikke komme hen over bygninger. Han foreslår, at svævebanen starter på Bernhard Jensens Boulevard, cirka ud for Irma Pedersens Gade, som ligger nogenlunde midt i det nuværende beboede område af Aarhus Ø. Herfra skal den så svæve i relativt lav højde hen over boulevardens midte, hvor der var reserveret plads til letbanen. Den skal så op i lidt større højde hen over vejene ved Nørreport, inden den fortsætter videre hen langs havnen, hvor den kan have endestation enten ved Skolebakken eller ved Dokk1.

- Fra Skolebakken er der jo kun gåafstand til Store Torv og andre steder i midtbyen og fra Dokk1 er der ikke langt til rutebilstationen eller hovedbanegården. Man kommer på letbanen lige godt begge steder, så her må byplanlæggere jo vurdere hvilket sted der er bedst som endestation for svævebanen, forklarer han.

Annonce

Ikke kun for skiløbere

De fleste århusianere går formentlig rundt med en idé om, at svævebaner udelukkende er til for skiløbere og turister på sightseeing. Det er da også i de sammenhænge, at de fleste har stiftet bekendtskab med transportformen.

Sandheden er imidlertid, at svævebaner også er en del af urbane, kollektive transportsystemer flere steder rundt i verden. Det største system findes i La Paz i Bolivia, hvor ikke færre end 10 forskellige svævebanelinjer dagligt transporterer passagererne rundt mellem i alt 35 stationer.

Og der er såmænd allerede planer om flere linjer og dermed også flere stationer i den bolivianske hovedstad. De forskellige linjer er alle forholdsvis korte - den længste er på 4,7 kilometer mens den korteste er på bare 700 meter. Hovedparten af svævebanelinjerne kan transportere 3.000 passagerer i timen.

I flere andre byer rundt i verden, blandt andet London, Barcelona, Koblenz, findes der også svævebanelinjer - nogle mere turistpræget end andre, mens der i Nürnberg lige nu diskuteres, om byen skal have en svævebane eller ej.

De fleste steder løser de et transportproblem, som ikke kan umiddelbart kan klares med tog, metro eller busser på grund af store højdeforskelle eller for at komme over en flod.

Annonce

Uden om vejtrafikken

Nu er der hverken floder eller bjerge på Aarhus Ø, men bydelen ligger temmelig isoleret fra resten af Aarhus og med kun to veje ind og ud ad området. Og ligegyldigt hvilken form for busløsning politikerne i Aarhus vælger, så vil den, lige snart den når hen til Nørreportkrydset, ramle ind i den øvrige vejtrafik - med de forsinkelser det nu giver til følge. Et problem som de fravalgte letbanetog ikke ville have haft.

- Selvom den kører lidt langsommere, så vil den nok i sidste ende være den hurtigste måde at komme ind til byen. Den tid den bruger på det, er jo ikke meget mere, end den tid folk nu bruger på at holde i kø ved Nørreportkrydset, siger forslagsstilleren, der samtidig påpeger, at der heller ikke er nogen ventetid af betydning, eftersom svævebanen kører hele tiden.

- Der vil hele tiden være et par vogne, man kan stige ind i. Og så går der 15-30 sekunder og så starter turen.

I Bolivias hovedstad La Paz står 10 svævebanelinjer for dele af den kollektive trafik. Arkivfoto: REUTERS/Kai Pfaffenbach/Scanpix

Bliver Flemming Bach Thomassens idé til virkelighed, så vil århusianerne kunne sætte sig til rette og lade sig transportere højt hævet over jorden. På den måde vil de kunne svæve hen over alle andre trafikanter - og dermed undgå køer, trafikpropper med dyttende, hidsige medtrafikanter og egne vredesudbrud på grund af forsinkelser i trafikken. Alt sammen vil ske med en udsigt for passagererne, der ikke ses magen til andre steder i den kollektive trafik i Aarhus.

Svævebane til Aarhus Ø

Fordele ved svævebanen:

  • Anlægsomkostningerne er lave sammenlignet med en letbane. Hvordan de er sammenlignet med BRT busser og små selvkørende busser, kan jeg ikke sige, men det kan undersøges.
  • Driftsomkostningerne er lave.
  • Det er den eneste løsning, som ikke belaster krydset ved Nørreport. Den svæver bare let og elegant hen over.
  • Det er den løsning med langt de mest frekvente afgange. En eller flere afgange hvert minut, i små gondoler, så der ikke er behov for at se på køreplan, og der er ingen ventetid.
  • Den er stort set lydløs, bruger meget lidt energi, og forurener ikke.
  • Den kan fås med meget stor kapacitet, op til 5.000 passagerer i timen hver vej. Men da behovet er langt mindre, skal der købes en med langt mindre kapacitet. Specielt størrelsen af gondolerne bestemmer kapaciteten.
  • Den svæver hen over Bernhard Jensens Boulevard, hvor hele midteromådet så kan bruges til park og / eller parkeringspladser.
  • Den vil være en attraktion i sig selv, med en flot udsigt over Århus Havn, og være en turistattraktion der kan trække ekstra gæster de ting der sker på Århus Ø.
  • Sikreste transportform.

Ulemper ved svævebanen

  • En svævebane kører normalt fra et sted til et andet, uden stop undervejs. Det skulle dog være muligt at etablere ekstra stop med ekstra omkostninger.
  • Den kører ikke så hurtigt som bus eller tog. Nærmere som en cykel eller selvkørende bus. Det kompenseres dog så rigeligt ved at den ikke skal holde for rødt nogen steder undervejs, og der ikke er ventetid for at komme med.
  • Af- og påstigning sker normalt ikke i jordhøjde, men i 1. eller 2. sals højde, så der skal laves trapper og elevator.

Så længe man holder svævebaneanlægget nede på og omkring havnen bør det ifølge Flemming Bach Thomassen ikke byde på de store udfordringer, forklarer han.

- Der er selvfølgelig nogle pyloner, der skal holde svævebanen oppe nogle steder på strækningen, men det er der jo fint nok plads til, og den behøver ikke være særligt højt oppe, så længe den ikke skal op over bygninger. Så nede langs havnen er det ret simpelt, forklarer han.

Annonce

Først med letbane. Først med svævebane?

Ønsker politikere og byplanlæggere det, så kan svævebanen sagtens forlænges til for eksempel Banegårdspladsen.

- Det ville selvfølgelig kræve, at svævebanen på strækningen fra havnen og op til hovedbanegården skulle højere op, men det kan sagtens løses, hvis man ønsker det.

Med fravalget af letbanestrækningen til Aarhus Ø skal politikerne nu i tænkeboks for at finde fremtidens kollektive trafik. Aarhus var første danske by, der fik en letbane. Ønsker politikerne det, kan Aarhus også blive den første danske by, der får en svævebane. Ideen er hermed givet videre.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Brandmand ramt af kræft og blodpropper: - Det er ufatteligt, at jeg ikke kan blive undersøgt for PFOS-forgiftning

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Byudvikling For abonnenter

Lokale politikere om forslag om svævebane og rullende fortov på Aarhus Ø: Fint med forskellige input, men ...

AGF For abonnenter

Bagkanten: Vi bliver nødt til at tale lidt om Frederik Brandhof

Sport

Anton, Magnus og Mads er på vej igennem et snævert nåleøje: - Mens vi står i det, kan det være svært at se, hvor stort det her egentlig er

Debat

Jeg har fået en fiks idé: Send stadion ud til motorvejen - med mindre Salling og Lind nedlægger veto

Aarhus

Gratis hvidvin, hummersuppe og torsk: Århusiansk fiskehandler begraver Østersøtorsken

Navne For abonnenter

Folketingspolitiker Camilla Fabricius fylder 50: - Magten, jeg har fået til del af århusianerne, er til låns. Den er vitterligt ikke min

Byudvikling

Nyt tårn i seks etager skal være vartegn for Viby: Borgere er bekymret for, om det er for højt

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

AGF

Peter er sæsonkortholder i AGF - men blev afvist i døren, da gratister havde fyldt stadion op

Sport

Michael Laudrup løber med hæderen: Kåret som det største danske sportsnavn i 125 år

AGF

AGF svarer på billetkritik: Det var rigtigt at sælge flere billetter end pladser

AGF For abonnenter

Stort portræt: Yann Bissecks potentiale kender ingen grænser, men han forbereder sig allerede på et liv efter fodbolden

Erhverv

Aarhus er trækplaster for udenlandske IT-specialister: Ramon har taget turen fra Brasilien

Annonce