Annonce
Kultur

Den umiskendelige duft af stor, nordisk litteratur

Edvard Hoem - 69 år. En af Norges store forfattere. Fire gange har han været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Foto: Jarle Vines

Edvard Hoems kraftpræstation af en stor slægtsroman i fire bind kommer nu i dansk oversættelse - bøgerne er solgt i over 300.000 eksemplarer i Norge.

Bøger: Tiden er en anden. Mennesker er anderledes. Forfattere forandrer sig. Og alligevel: En rigtig god historie fortalt rigtigt godt har evigt liv.

Og sådan er det med den norske forfatter Edvard Hoems store slægtshistorie i fire bind, der i perioden 2014-2017 blev udgivet i Norge.

Romanerne er solgt i over 300.000 eksemplarer. I går udkom den første roman i serien på dansk - de andre følger i 2019 og 2020.

"Høstkarl i himlen", hedder første bind, der fortæller historien om husmand og daglejer Knut Hansen Nesje fra Molde-egnen på Norges vestland. Nesje har eksisteret. Han var forfatterens oldefar.

Historien begynder en sommerdag i 1874, på Nesjes 36-års fødselsdag. Han er enkemand og alenefar. Men netop denne dag møder han kvinden Serianna. Hun ryger pibe, er selvbevidst og robust. Og Nesje og Serianna falder pladask for hinanden, da de tilfældigvis oplever en flok fisk i fjorden, som de fanger i fællesskab.

Og dermed er vi på vej ind i en historie, der er særdeles medrivende. Den foregår i en tid, hvor fattigdommen i landområderne i Norge var voldsom. Derfor valgte en række unge, især mænd, at udvandre til USA og Canada for at søge lykken.

Efterhånden som årene skrider, oplever Nesja og Serianna, at deres børn også søger nye veje. Nesjes søn med den første hustru gør karriere i købmandsbranchen. Den yngste søn bliver som syv-årig anbragt i pleje hos en onkel. Det er meningen, han skal arve onklens gård en dag. Og den næstældste søn, kraftkarlen Eilert vælger at drage til USA. Han forlader hjemmet som 16-årig.

Eilerts afrejse skildres kort, næsten minimalistisk i bogen, men Hoem formår alligevel i den stramme form at skrive så gribende - og sætte så mange tanker i gang - at man får en klump i halsen. Der er Hemingway-klasse over denne fortælling midt i det hele. Få ord - stor virkning.

Annonce
?Høstskarl i himmelen? er en født klassiker. Det er første bog i en slægtshistorie på fire bind. Bøgerne udkom i Norge i perioden 2014-2017. Serien har indtil nu solgt i over 300.000 eksemplarer i hjemlandet.

De der rejste - og de der blev

Selv om "Høstkarl i himmelen" er en helt ny roman, rummer den en umiskendelig duft af stor nordisk litteratur.

Det er naturlugt at sammenligne romanen med Mobergs "Udvandrerne" - for den handler om samme periode i den nordiske historie. Og det er en sammenligning, Hoems roman kan tåle. Den holder niveau.

Men Hoem har en anderledes, en bredere tilgang til historien end Moberg. For Hoem vælger nemlig at fortælle to historier. Dels om de mennesker, der vandrede ud. Dels om de mennesker, der valgte at blive.

Men al respekt for udvandrerne - de har gennem årene fået en masse opmærksomhed. Færre forfattere har ladet sig inspirere af de, der valgte at blive hjemme. Men de var mindst lige så spændende. De har mindst lige så gode historier. Hoem vægter disse mennesker højt.

Og fortællingen om Nesje, Serianna og naboerne, der gik imod tidens trent og blev i Norge, er det mest gribende i romanen. For de valgte at blive på trods af alle de udfordringer, de kunne se - og som de kendte.

De havde ikke håbet om et land, der flød med mælk og honning. De vidste, hvad der ventede af hårdt arbejde og nøjsomhed. Og de vidste, at den voldsomme udvandring havde konsekvenser for dem, der blev tilbage.

Sprængte masker

Alene fra Norge udvandrede omkring 800.000 unge mennesker - det var mere end en tredjedel af den samlede befolkning. Et lignende antal danskere valgte også at udvandre.

I begge lande skabte det problemer. For det var hovedsageligt unge mennesker, der drog af sted. På et tidspunkt hvor samfundet fungerede på den måde, at børnene - når tiden kom - tog sig af forældrene, der blev gamle. Det sociale sikkerhedsnet mistede et par store masker med udvandringen.

Edvard Hoem har øje for denne afledte effekt af udvandringen - og hans fortælling er gribende og lærerig. For i sin research har forfatteren studeret forholdene i slutningen af 1800-tallet særdeles grundigt. Han beskriver, hvordan en høstkarl arbejder med en le. Han fortæller om, hvordan man reparer en saddel eller fisker med kastenet. Derfor sidder man som læser med denne herlige følelse af at være med. Man læser ikke om en anden tid. Man befinder sig i den tid.

Det er den ene af Hoems tre store bedrifter med denne bog. Den anden er, at han formår at kombinere et stramt, letforståeligt sprog med smukke, poetiske passager.

Det er mesterligt, for bogens fortælling springer hist og her flere år frem, når man vender et enkelt blad. Alligevel, trods tempo og det meget konkrete indhold, giver Hoem læseren sproglige oplevelser. Som en lækker dessert efter en stor steg.

Den tredje store bedrift er den helt overordnede: Hoem fortæller en stor historie.

Han har en gang i et interview sagt: Bøger bliver til, når mennesker hjælper hinanden med at fortælle historier om et liv, andre har levet...

Det er sikkert en definition på god litteratur, der i mange tilfælde holder stik. Men uanset hvor mange hjælpere, der har været, skal der altså en stor forfatter til at skrive en stor bog. Hoem er en kæmpe.

"Høstkarl i himmelen" bliver fulgt op af "Din bror på prærien", "Landet ingen har set" og "Liv andre har levet".

Serien ventes afsluttet i Danmark i løbet af 2020.

Slægtsroman

Edvard Hoem

"Høstkarl i himlen"

(Første bind i en slægtshistorie på fire bøger)

327 sider, Forlaget Hovedland

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Østjyske borgmestre om statsministerens planer: Skævt og urimeligt, hvis vi skal bløde endnu mere

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

112

Tyve tømte skolekøkken under ombygning: Store fryse- og køleskabe stjålet

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce