Annonce
Livsstil

- Den vigtige selvforglemmelse

Peter Mygind. Foto: Katja Kuhl

Mig og kulturen: Peter Mygind

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- For mig er kulturoplevelser mange ting. Det er, når jeg står i Parken sammen med mine to voksne sønner og jubler og græder over en fodboldkamp. Det er også, når jeg bliver rørt på en kunstudstilling sammen med min hustru eller står foran scenen på Smukfest. Og det giver mig alt muligt. Men det giver mig især den vigtige selvforglemmelse. Jeg synes, det er helt nødvendigt at kigge indad en gang imellem. Man skal være sig selv bevidst. Men man skal også kigge udad en gang imellem og åbne sig udadtil. Det gælder både i forhold til kultur og andre mennesker. Jeg fik for eksempel en rigtig god ven for få år siden, fordi han satte sig over for mig ved et bord på Molslinjen, og vi faldt ind i en vigtig samtale. Nu har vi været på ferie sammen flere gange.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Jeg har været rigtig glad for flere af Olav Hergels bøger, fordi jeg her har fået et særligt indblik i, hvordan det må være hele tiden at skulle kæmpe for at blive en del af det danske samfund. Jeg har aldrig selv prøvet at blive afvist på den måde, men jeg prøver dagligt at minde mig selv om, hvor vigtigt det er, at vi alle sammen giver plads til at lukke andre ind i fællesskabet - i alle mulige sammenhænge. Jeg oplevede det under optagelserne til ”Last Christmas”. Jeg sad der på første optagedag og forberedte mig på, at det ville blive tre uger, hvor ingen talte til mig, men ind kommer Emma Thompson (filmens manuskriptforfatter og britisk skuespiller, red.) og råber: ”Peter! Welcome!” Det betød, at min nervøsitet forsvandt og blev erstattet af mod. Og det skyldes jo, at hvis du møder mennesker, der ser og rummer dig, så kan du også give dit allerbedste.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Nick Cave i DR Koncerthuset. Jeg havde aldrig hørt ham live før, og så oplevede jeg en mand, der delte meget, meget gavmildt ud af sig selv og sin musik. Til sidst sad der jo nærmest 80 tilskuere oppe på scenen. Det var helt enormt bevægende og fantastisk.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Filmen ”Roma” fra 2018. Det er en meget speciel film i sort-hvid om en husholderske i en middelklassefamilie i Mexico. Det er egentlig ikke, fordi der sker så meget, men jeg gik længe og tænkte over den bagefter. Især over det her med, at man ikke altid kan kontrollere de ting, der sker omkring dig, men du er selv herre over, hvordan du forholder dig til dem.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Jeg kan ikke nævne noget frem for noget andet, for både jeg og min hustru er meget glad for kunst. Vi har meget kunst derhjemme og vil sådan set hellere bruge penge på kunst end på vores pensionsopsparing. Ikke som en investering, men simpelthen bare, fordi vi elsker kunst. Når vi er ude at rejse, er vi også altid ude at opstøve områdets lokale gallerier.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Igen kan jeg ikke nævne en enkelt. Jeg må bare konstatere, at jeg elsker at være omgivet smukke ting. Om det så er en kop eller en tallerken.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Der er en masse museer rundtomkring i verden, jeg mangler at opleve. Jeg vil for eksempel meget gerne opleve Guggenheim-museet i Bilbao. Og så har jeg lige aftalt med mine sønner, at vi skal til Barcelona næste år og se fodbold. Det er kun dejligt, at der stadig er masser af oplevelser, man har til gode.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg har aldrig haft en dårlig kulturoplevelse. Jeg har en gang imellem oplevet noget, der ikke sagde mig noget, men så kan jeg samtidig stå ved siden af nogen, der har tårer i øjnene. Eller jeg har måske været i teatret og været helt blæst væk af begejstring, mens ham ved siden af er gået i pausen. Vi oplever ting så forskelligt, og det skal man huske.

---

Fakta: Blå bog

Peter Mygind (f. 1963) er skuespiller, tv-vært og foredragsholder. Han er uddannet fra Statens Teaterskole i 1992 og blev for alvor kendt få år senere med sin figur ”Scorekaj”. Siden har han medvirket i en lang række tv-serier, spillefilm og teaterstykker, og mange vil måske særligt huske ham fra ”Riget”, ”Taxa” og ”Nikolaj og Julie”. Han holder også mange foredrag - især om vold og mobning og social ansvarlighed. Peter Mygind er aktuel i filmen ”Last Christmas”, hvor han blandt andet spiller sammen med Emma Thompson, Emilia Clarke og Henry Golding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce