Annonce
Østjylland

Der er giftrester i visse vandboringer

Alternativets byrådskandidat Jesper Arbo Frederiksen fik bekræftet, at der er problemer med visse vandboringer i Skanderboreg Kommune. Foto: Bollerup

Partiet Alternativet, der stiller op ved byrådsvalget i Skanderborg Kommune, fik klar besked om giftrester i drikkevandet.

SKANDERBORG: Alternativets byrådskandidat Jesper Arbo Frederiksen rejste spørgsmål ved drikkevandskvaliteten i Skanderborg Kommune ved byrådsmødet onsdag.

Han ville gerne vide, om der aktuelt er vandboringer, der ligger på eller over grænseværdien for pesticider i drikkevandet. Og om der er vandværker, hvor man iblander rent vand til vand med pesticider i, for at kommer under grænseværdien.

Årsagen er, at kommunen i et forslag til grundvandsbeskyttelse skriver, at ud over lukkede boringer har fire vandværker nu eller tidligere haft overskridelser af grænseværdierne i en eller flere af deres aktive boringer - og at årsagen til, at boringerne ikke er blevet lukket eller sløjfet blandt andet kan være, at vandværket blander rent vand i og dermed overholder grænseværdierne.

Og at yderligere 16 vandværker har boringer med pesticider under grænseværdierne.

Annonce

Der er problemer

Borgmester Jørgen Gaarde (S) svarede på byrådets vegne på spørgsmålene.

- Der er aktuelt et alment vandværk, der har en boring med fund af pesticider over grænseværdien samt tre almene vandværker, hvis aktive boringer tidligere har haft indhold af pesticider over grænseværdien. Alle fire værker er under skærpet kontrol. Der er desuden et fællesanlæg, der aktuelt har pesticider over grænseværdien i deres boring. Anlægget har i samråd med embedslægen fået påbud om skærpet kontrol, forklarede Jørgen Gaarde.

Der er i dag ingen almene vandværker, der blander rent vand i for at holde sig under grænseværdierne for pesticider. Tidligere har to klaret overskridelser på den måde, mens to andre har taget de kritiske boringer ud af drift.

Jørgen Gaarde kunne samtidig oplyse, at der er 617 vandforsyningsanlæg i Skanderborg Kommune. Af disse får kun 67 analyseret vandet for pesticider, da det alene er et lovkrav for de almene vandværker, for institutioner med egen vandfordyning og fællesanlæg, der udvinder mere end 3.000 m3 om året.

Han oplyste samtidig, direkte adspurgt af Jesper Arbo Frederiksen, at der ikke i dag er praksis for, at byrådet bliver orienteret, når Natur og miljø stiller krav om skærpet kontrol af vandkvaliteten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce