Annonce
Debat

Der er igen bøger i Mølleparken

domprovst Poul Henning Bartholin, ny blogger
Annonce

Mange århusianere har et særligt forhold til Mølleparken. For mange af os har det nok noget med bøger at gøre. Men Hovedbiblioteket er jo en saga blot. DOKK1 er nu bøgernes sted. Så måske er det længe siden, vi er standset op i Mølleparken. Men i disse forårsuger er der ekstra god grund til at aflægge Mølleparken et genbesøg. Og det har igen noget med bøger at gøre.

Lige nu og indtil juni måned udstiller billedhuggeren Jens Galschiøt en gigantisk bronzeskulptur, som han kalder Fundamentalism. Galschiøt har skabt en både monumental og elegant kegleformet skulptur. Dens fundament er en afrundet, løbende mur med en indgang. Skulpturen inviterer både til INGANG, UDGANG og OMGANG.

Oven på fundamentet rejser der sig side om side i alt 13 bog-stabler. I hver eneste stablerne befinder der sig et ufatteligt stort antal bøger. Der er dog kun i alt tre forskellige titler at finde i et gigantisk antal eksemplarer: jødedommens TORA, kristendommens BIBEL og islams KORAN. Men hvorfor nu det?

Det er jo de tre monoteistiske verdensreligioner, også kaldet Abrahams religioner respektive helligskrift. De mange bøger - formet med kunstnerens hænder af voks og siden støbt i bronze - danner i højden de 13 bogstaver i ordet: FUNDAMENTALISM.

I fundamentets er der indsat digitale skærme med citater fra de tre helligskrifter. På ydersiden lyse, åbne og inkluderende citater og på indersiden mørke, begrænsende og ekskluderende citater. Alle disse kontraster mellem lyse og mørke citater viser, at de tre Abrahams religioner i deres hellige skrifter rummer menneskers, verdens og Guds voldsomme kontraster.

For i virkeligheden bærer de tre religioner trods deres forskellighed på en fælles arv, som gør dem alle til "Abrahams børn". De ligner hinanden ved at tro på én gud. De har alle tre et udgangspunkt i myterne om patriarken Abraham. Hans særkende var, at Gud indgik en pagt med ham og knyttede et løfte til om, at Abraham skulle blive stamfader for et stort folk. Jøderne ser ham som stamfader. Kristne ser ham lidt på samme måde, fordi Jesu slægt også fortælles at gå tilbage til ham. Muslimer ser ham som den stamfader, der blev far til Ismail med trælkvinden Hagar. Profeten Muhammed siges at nedstamme fra Ismail.

Fra jødernes, de kristnes og muslimernes oprindelse og historie ved vi, at Abrahams børn har forholdt sig til det fælles arvegods på vidt forskellige måder. Fællestrækkene og divergenserne findes allerede i deres hellige skrifter. Heri videregives til eftertiden fortællinger om både oprindelse, myter, dogmer, ritualer. Meget tyder også på, at bøgernes fortolkningshistorie er lige så afgørende for at forstå, hvordan Abrahams børn stadig i nutiden kan befinde sig i så stærke konflikter.

Galschøit ønsker med sin skulptur at afdække fælles træk i Abrahamreligionernes respektive hellige bøger. Af dette ønske er der opstået et storslået bidrag til at få belyst helt grundlæggende skriftsteder i Tora, Bibel og Koran. Blandt de udvalgte skriftsteder har Galschøit fundet eksempler frem, som jøder, kristne, muslimer, andre religioners tilhængere og ateister i århundreder, og den dag i dag bekender sig til, afviser, grubler over, og fortsat fortolker på.

Det er billedhuggerens udtrykkelige håb, at belyse grundlaget, som Abrahams børn hver især står på. Det er hans lige så udtrykkelige bekymring, at fundamentalisme lurer hos samtlige Abrahams børn, og at netop fundamentalisme ofte opstår som en form for fordrejning af det grundlæggende.

Grundlaget for de tre religioner er den mundtlige pagt med Gud og hans løfter til mennesker. Disse er med tiden blevet skrevet ned. Og her hopper kæden af. Religionerne bliver alt for let til trods for deres angiveligt historiske tilblivelse set som sandheder, der er faldet ned fra himlen. I fortid og nutid glemmer vi, at hellige skrifter er nedskrevet og fortolket af mennesker gennem årtusinder. Alle tre religioner forsøger at give os mulighed for at fatte, leve og glæde os over det vidunderlige menneskeliv, vi har fået.

Desværre har religionerne også mørke sider, der bevirker, at vi ikke kan finde ud af livet med hinanden. Så bekriger vi hinanden, taler ondt om hinanden, fordrejer tilliden til mistillid. Vi ser ikke længere den anden som et menneske som mig selv, men gør ham til modstander, der mødes med forbehold, had og måske angst.

Skulpturen er imponerende og falder godt ind i Mølleparkens arkitektur og byrummet mellem Vestre Allé, åen og Aaboulevarden. Den har kulturel og skulpturel tyngde. Bøgerne, de hellige skrifter, rummer nøglerne til vores kultur, til storpolitik, sameksistens og fælles forståelse i samfundet.

Skulpturen Fundamentalism tager ikke afstand fra religion. Den vil ikke provokere. Den får mig til at tænke over, hvorfor det er så afgørende at tage afstand fra andre i dag. Hvorfor har vi brug for at skærme os mod andre? Hvad er vi bange for?

Det ekskluderende i religioner som i andre menneskelige fællesskaber kan vi ikke komme uden om. Det er et vilkår, vi må leve med. Jeg kan kun opfordre til at søge inklusionen i stedet og at bruge nogle timer en forårsdag i Mølleparken.

Desværre har religionerne også mørke sider, der bevirker, at vi ikke kan finde ud af livet med hinanden

Poul Henning Bartholin, Domprovst
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

45-årig mand anholdt efter at have generet helikopter med en laserpen flere gange ved Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Lokal hjælpepakke fra Salling og kommunen: Stort millionbeløb på vej til sport og fritid

Annonce