Annonce
Debat

Der er ikke noget galt med vækst og nye byggerier: Men byen og borgerne skal kunne følge med

"Omdrejningspunktet for ethvert byggeri bør være at skabe så optimale rammer for det gode byliv for byens borgere som muligt. Det burde være selvklart, at borgerne har væsentlig indflydelse på at definere, hvad det gode byliv består af i de enkelte kvarterer og bysamfund. Arkitekturen bør fremme opnåelsen heraf", skriver Jeppe Spure Nielsen, Vibeke Skjøttgaard og Svend Åge Petersen. Arkivfoto: Axel Schütt


Nej, hvor er det grimt!". "Hold op, hvor det byggeri dog skæmmer byen!".

Alle århusianere har en mening om alt det, der bygges, men det kan ofte være svært at diskutere. Kan man diskutere smag? Ofte går kommentarer også på helt andre ting: Historie, følelser, klima, plads, hav, lys – der er masser af problematikker og vinkler.

Vi har behov for at kunne tale sammen i Aarhus. Måske kan en bredere forståelse for, hvad vi hver især mener om/med "bykvalitet" hjælpe os på vej.

Annonce

Det er vores håb, at borgermødet 20. maj om arkitekturpolitik kan gøre os alle en lille smule klogere, og det er da også netop derfor, at netværket, Med Hjerte for Aarhus, er gået ind som medarrangør af mødet. Netværket består af en række fællesråd, grundejerforeninger og borgergrupper, der alle beskæftiger sig med udviklingen af byen.

Vores udgangspunkt for at interessere os for arkitekturpolitik er ikke så meget de enkelte bygninger, selvom de selvfølgelig er vigtige. Vi ønsker, at vi i Aarhus anlægger et helhedssyn på hele kommunens udvikling og et velovervejet fokus på de enkelte bykvarterers karakteristika og udvikling. Først herefter sætter vi gang i lokalplaner og byggesager med "det gode byliv" og "de gode byrum" i centrum.

Omdrejningspunktet for ethvert byggeri bør være at skabe så optimale rammer for det gode byliv for byens borgere som muligt. Det burde være selvklart, at borgerne har væsentlig indflydelse på at definere, hvad det gode byliv består af i de enkelte kvarterer og bysamfund. Arkitekturen bør fremme opnåelsen heraf.

I 2017 fik vi en ny kommuneplan. I kølvandet på den skulle der udarbejdes en "operationel arkitekturpolitik". Nu kommer den heldigvis – bedre sent end aldrig.

Siden vedtagelsen af Kommuneplan 2017 har borgene oplevet en sand eksplosion af store nye byggerier, f.eks. Aarhus Ø, Ceres Byen og Godsbanen. Mange projekter har været og bliver diskuteret meget, f.eks. banegårdsarealet, Agerbæksvej, Jomsborg, Mindet 6 m.v. Huludfyldninger og opkøb af små villakvarterer skaber debat.

Mange borgere føler, at det går meget stærkt (for stærkt), og at byen og de enkelte kvarterer er ved at miste vigtige kendetegn og identitet.

Mange oplever, at der ikke anlægges tilstrækkelige helhedsbetragtninger, at byens, de enkelte bysamfunds og kvarterers kvaliteter ikke vægtes, samt at de borgere, som bor og skal bo i Aarhus, ikke inddrages i tide.

Så lad os mødes og debattere, lad os skabe mulighed for fremadrettet god dialog om, hvordan vi sammen kan bidrage til en bedre by for alle.

Der er ikke som sådant noget galt med udvikling, nye byggerier eller vækst … men byen og borgerne skal kunne følge med. De skal kunne se sig selv i udviklingen, og der skal være en rød tråd med kommuneplanen og de mange forskellige politikker for byudvikling og samarbejde, vi har i Aarhus.

Vækst skal sikre, at de, der bor her, har lyst til at blive boende, og at kommende borgere tiltrækkes. For mange borgere er det vigtigt, at væksten ikke sker på bekostning af miljøet og af byens unikke blå og grønne beliggenhed. Mange forbinder også bykvalitet med den blandede by, den mangfoldige by.

Byudvikling handler ikke kun om at bygge. Det handler – og skal handle – om, hvad og hvor man bygger, såvel som om det, der ikke skal bygges, og hvor der ikke skal bygges. Om det liv og den natur, der skal være sammen med bygninger.

Hvem er det så, der skal sikre en hensigtsmæssig byudvikling? Med kommuneplanens ord "sikre en bedre by for alle"? Det er os alle sammen.

Kommuneplanen taler om, at dette realiseres gennem samarbejdet mellem byråd og borgere. Sidenhen også i samarbejde med bygherrer og investorer, når byudviklingen handler om byggeri.

Netværket og de enkelte medlemmer har ad flere omgange åbnet debatten om dette samarbejde. I Aarhus kaldes det borgerinddragelse. 1 2021 skrev netværket til Aarhus Byråd, at borgerinddragelsen og kommuneplanens oplæg til at være samarbejdspartnere om byudvikling ikke fungerer.

Vi holdt en række møder med politikere og et større borgermøde forud for kommunalvalget om netop byudvikling og borgerinddragelse. Møderne bekræftede en række ting, bl.a.:

Borgerne inddrages for sent i forløb, der leves ikke (og med nuværende tilgang kan der ikke leves op til) kommuneplanens intention om, at borgerne i samarbejde med politikere skal definere de retningsgivende kvaliteter mv., som lægges til grund for byudvikling i kommunen og i de enkelte bysamfund/kvarterer.

Der var på møderne bred enighed om, at det var og er et stort problem, og at der skal ændringer til.

Nu efterlyser vi, at vi rykker på at få skabt ændringer.

Skal vi leve op til kommuneplanens intentioner om byudvikling med borgerne som samarbejdspartnere? Skal vi leve op til intentionerne om en bedre by for alle? Til Aarhus Kompasset, som også handler om borgerne som aktivt medvirkende? Skal vi sikre en forbedret dialog for positiv udvikling fremfor for sent at udveksle om problemer og ting, der ikke kan ændres?

Et skridt på vejen er en bekræftelse fra Aarhus Byråd på, at man står ved og kommer i gang med nødvendige ændringer.

Et skridt på vejen er også, at vi får en operationel arkitekturpolitik, hvor vi forhåbentlig får værktøjer til den fælles dialog. Hvor vi kan begynde at forstå, samarbejde om og sætte ord på de vigtige kvaliteter, vi har i, og vi ønsker for, vores bysamfund og kvarterer. Hvor vi får værktøjer og ord til at mødes i dialog – politikere, investorer, arkitekter, bygherrer OG borgere.

Så lad os mødes og debattere, lad os skabe mulighed for fremadrettet god dialog om, hvordan vi sammen kan bidrage til en bedre by for alle.


Kom til borgermøde om "Politik for Bykvalitet og Arkitektur" fredag 20. maj klokken 15-18 på Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C. Mødet er arrangeret af Arkitektforeningen Østjylland, netværket Med Hjerte for Aarhus og Bykultur Aarhus i samarbejde med Århus Stiftstidende. Mødet kræver tilmelding. Du kan tilmelde dig på avisfordele.dk

https://avisfordele.dk/products/debatmode-i-aarhus-hvad-kan-en-ny-politik-for-bykvalitet-og-arkitektur-gore-for-borgerne-og-byen

Annonce
Sport For abonnenter

Tre teams er tilbage i kampen om det nye stadion i Aarhus: Disse mageløse stadioner har de arbejdet på tidligere

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Revy-grin tilbage i Smilets by: Aarhus får igen sin egen revy

Aarhus For abonnenter

Blufærdighedskrænkelse eller ej? Derfor er stripshow i Universitetsparken næppe strafbart

Alarm 112

Batteri-virksomhed brød pludselig i brand: Beredskabet var massivt til stede

Aarhus

Så slap betjentenes tålmodighed op: 29-årig bilist måtte gå hjem

Esbjerg Havn som Nato-knudepunkt er et klart signal til Rusland: - Det handler om at vise russerne, at det aldrig kan betale sig at gå i krig

Sport

Nyt Aarhus Stadion: Verdensberømte arkitekter med store stadioner på samvittigheden stadig med efter udskilningsrunde

Basketball For abonnenter

Se med her: Bakken Bears gik efter DM-guldet i kampen mod Svendborg Rabbits

Debat

Her findes ingen utidig snak om ældrebyrde: Seniorbofællesskabet Sonnesgården bygger de smukkeste broer mellem mennesker

Aarhus

Northside-direktør spåede godt billetsalg: Nu sælger festivalgæsterne deres billetter til spotpriser

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Aarhus

Se video og alle billederne: 3000 unge festede alkoholfrit i Grimhøj til kæmpe sidste skoledags-fest

AGF For abonnenter

Hvem skal være ny cheftræner i AGF? Se Stiftens 10 bud fra drømmetræneren til de frække outsidere

Aarhus

Napoli-tricks i Bispehaven: To mænd hoppede ind i kvindes bil, holdt hende som gidsel og stjal hendes tasker

Annonce