Annonce
Erhverv

Der er købt huse for over 90 milliarder kroner i 2019

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er godt gang i handelsaktiviteten for villaer og rækkehuse, siger boligøkonom om salget for i år.

Priserne på rækkehuse og villaer stiger, men det skræmmer ikke nødvendigvis køberne på det danske boligmarked væk. I de første ni måneder af 2019 blev der solgt huse for over 90 milliarder kroner. Det viser tal fra Boligsiden.

Tallene viser, at der i de første tre kvartaler af året blev solgt huse for knap seks milliarder mere, end der gjorde i samme periode sidste år.

Det er en stigning på syv procent, påpeger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

- Der er med andre ord godt gang i handelsaktiviteten for villaer og rækkehuse, og det fortæller lidt om, hvad der er sket med huspriserne i perioden, hvor de lave boligrenter er kommet huskøberne til gode, siger hun i en pressemeddelelse.

Fra januar til september 2019 blev der solgt 38.383 villaer og rækkehuse for i alt 91,6 milliarder kroner. I samme periode sidste år hed det tal 36.898 solgte boliger til en pengesum på 85,9 milliarder kroner.

Både købesummen og antallet af solgte villaer og rækkehuse er steget stødt de seneste år. I de første tre kvartaler af 2015 blev der solgt 32.742 boliger til 69,3 milliarder kroner, mens det tal i 2014 hed 25.918 til 50,7 milliarder kroner.

Købesummen og antallet af solgte boliger i 2019 ligger dermed på det højeste niveau i dette årti, når man ser på tallene fra de tre første kvartaler for hvert år.

Boligsiden er en boligportal, der ejes af ejendomsmæglere og boligkæder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce