Annonce
Aarhus

Der er penge i stemmer: Jacob Haugaard brugte dem på øl, sodavand og guldkarameller

Jacob Haugaard bruge partitilskuddet for de 3200 stemmer, han fik ved folketingsvalget i maj 1988, til øl. I Ridehuset i Aarhus uddelte han for 15.800 kroner skummende fadøl 16. oktober 1988. Foto: Søren Lorenzen/Scanpix
Vælgerne fik fuld valuta for stemmerne i de år, Jacob Haugaard var opstillet til Folketinget. Han holdt årligt valgmøder, hvor han fyrede partistøtten af.

AARHUS: Folketingsvalget er vel overstået og stemmerne er talt op. Nogle partier fejrede fremgang, mens andre luskede slukørede hjem efter at have fået en vælgerlussing.

Men Folketingsvalg er mere end mandater og magt - for hver en stemme, der bliver afgivet i stemmeboksen sikrer partierne nemlig en solid økonomisk gevinst i form af partistøtte. 33 kroner om året er en stemme værd og det gælder naturligvis også for de partier, der ikke opnåede valg til Folketinget. Derfor står Kristendemokraterne, Stram Kurs og Klaus Riskær Petersen til at modtage over 20 millioner kroner i støtte de næste fire år.

De to førstnævnte partier har begge forklaret, at de forsøger at komme i Folketinget i forbindelse med næste valg, mens Klaus Riskær Petersen har meldt ud at partiet er opløst. Men selv om partiet ikke stiller op til et valg igen, er det stadig berettiget til støtte, fastslår juraprofessor Jørgen Albæk Jensen, der tidligere ledte et ekspertudvalg om partistøtte over for dr.dk.

- Det fremgår af reglerne, at pengene skal bruges til politisk arbejde, og det er jo et vidt begreb. Derfor er der ikke noget til hinder for, at partiet kan få partistøtte, selv om det ikke genopstiller, siger professor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet til dr.dk.

Annonce

Arbejdere i alle lande - hold op med det.

Jacob Haugaard

Forskel på hæmorider og politiere

I Aarhus burde det ikke overraske nogen, at der ikke stilles de store krav til, hvordan partistøtten bliver brugt. For op gennem 1980'erne og i begyndelsen af 90'erne holdt Jacob Haugaard årligt valgfest og bød på øl, sodavand og guldkarameller. Det blev betalt af partistøtten, som han modtog for de stemmer, han fik som løsgænger ved en række valg.

Derudover fik publikum/vælgerne lidt peptalk og et par musikalske indslag fra den nu forhenværende århusianske politiker.

Vi har været et smut i Århus Stiftstidendes arkiv for at læse og se, hvordan Haugaards vælgere fik valuta for stemmerne.

Som for eksempel ved Jacob Haugaards valgfest i Ridehuset i 1990.

Ved den lejlighed mindede valgfestens midtpunkt folket om, at forskellen på politikere og hæmorider er, at politikere hænger folk ud af halsen. Han forklarede desuden at:

- Den dag lort får værdi, da fødes de fattige uden røv.

Og så var der naturligvis også tid til den sædvanlige opfordring fra Jacob Haugaard, der dengang som bekendt repræsenterede SABAE, Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer. Den lød:

- Arbejdere i alle lande - hold op med det.

Gratis øl virker

Meningen med partistøtten er at hjælpe partier og kandidater med at være synlige med henblik på at blive valgt eller genvalgt ved næste valg. Jacob Haugaard, der stillede op til folketingsvalg første gang i 1979, endte med i 1994 at samle 23.253 personlige stemmer i den daværende Århus Amtskreds, hvilket var nok til en plads i Folketinget.

Jacob Haugaards valgløfter

Jacob Haugaard, der selv beskrev sig som "en ærlig mand", havde en lang række valgløfter gennem sin politiske karriere:
  • Mere medvind på cykelstierne
  • Gør Fregatten Jylland kampklar
  • Pissoiret foran Aarhus Musikhus genopføres
  • Folk uden humor tildeles mellemste invalidepension
  • 8 timers fritid, 8 timers hvile og 8 timers søvn
  • Gratis øl
  • Flottere julegaver
  • Retten til impotens
  • Nutella i feltrationerne
  • Retten til at være grim, dum og rig
  • Unge mænd til enlige mødre
  • Flere hvaler i Randers Fjord
  • EU-braklægningsstøtte til villahaver

Han havde flere sloganer. Et af dem lød: "Hvis arbejde er sundt så giv det til de syge".

Stemmer på Jacob Haugaard

Jacob Haugaard stillede op til Folketinget syv gange. Her er hans stemmetal ved valgene:

  • 1979: 797 stemmer
  • 1981: 556 stemmer
  • 1984: 676 stemmer
  • 1987: 2.275 stemmer
  • 1988: 3.221 stemmer
  • 1990: 8.717 stemmer
  • 1994: 23.253 stemmer
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce