Annonce
Aarhus

Der er så fuld af sjov inde i en skov

<p>Marselisborg Skov</p>

Skoven er med afstand Aarhus? største attraktion med over tre millioner gæster årligt. Især Riis Skov skiller sig ud og tegner sig for to ud af tre lokale skovture.

Glem alt om Kunstmuseet Aros, Den Gamle By, Tivoli Friheden eller Moesgård Museum for den sags skyld. Den mest besøgte attraktion i Aarhus er de kommunale skove.

Annonce

Her går mere end tre millioner besøgende hvert år - nej, ikke gennem tælleapparatet - rundt mellem stammerne, og Riis Skov skiller sig ud med omkring to millioner gæster årligt. Det er omtrent fire gange så mange, som slår vejen forbi enten Aros eller Den Gamle By hvert år, og flere end der besøger samtlige byens museer og forlystelsesparken Friheden tilsammen.

Top 10 i skoven

  • Via hjemmesiden www.friluftslivaarhus.dk er det muligt at booke for eksempel et shelter i Aarhus? skove. I forbindelse med bookningen modtager man en kvittering, som giver fortrinsret til det pågældende shelter eller bålplads, såfremt der også skulle være andre gæster, når man kommer frem.
  • I 2014 var de to sheltere i Hørhaven henholdsvis i skoven og på bakken de mest populære med flere end 250 bookninger hver. Faciliteterne i skovene bliver dog benyttet i langt større grad, end bookningerne angiver, da benyttelsen af sheltere og bålpladser i sig selv ikke kræver en booking, men alene giver fortrinsret til stedet. Se i øvrigt kortet på modsatte side.
  • 1. Shelter i Hørhaven i skoven
  • 2. Shelter i Hørhaven på bakken
  • 3. Bålhus på Tumlepladsen i Riis Skov
  • 4. Dagshelter i Hørhaven
  • 5. Shelter ved Moesgård Strand
  • 6. Shelterplads ved Egå Engsø (fem styk)
  • 7. Shelterplads i Lisbjergs nye skov (fem styk)
  • 8. Bålplads på Tumlepladsen Daus i Riis Skov
  • 9. Bålplads på Tumlepladsen Warming i Riis Skov
  • 10. Bålplads i Havreballe skov
  • I alt blev faciliteterne i skovene booket 3.390 gange i 2014. Langt de fleste bookninger lå i maj og juni (flere end 500 per måned) samt i august og september (lige under 500 per måned).
  • Kilde: Grøn Drift, Center for Byens Anvendelse, Aarhus Kommune

Stine Rytter Bengtsson - teamleder i Grøn Drift ved Center for Byens Anvendelse, Aarhus Kommune - understreger, at der er tale om et skøn og ikke præcise tal. Sådan vil det nu engang være, når der handler om at holde styr på skovenes mange gæster. Men det er alligevel tal, der er grund til at være stolt af.

»Det er særligt for Aarhus, at vi har skove så tæt på bymidten som for eksempel Riis Skov. Det er enestående i Danmark, og brugerne af skoven bliver flere og flere. Det er alt fra mountainbikere, motionerende mødregrupper og ryttere til børnehavebørn, hundeluftere og traditionelt gående. Det er mange forskellige mennesker på et ofte forholdsvis lille areal. Derfor kan det også være nødvendigt at skille brugerne ad for eksempel ved hjælp af særskilte stisystemer for mountainbikere, for der skal være plads til alle, men det handler også om, at alle er klar til at tage hensyn til hinanden,« siger Stine Rytter Bengtsson.

Sov i et shelter

Hun har først og fremmest ansvar for den rekreative brug af skovene. Tidligere var de først og fremmest tænkt ud fra et formål om træproduktion, men i dag er fokus mere rettet mod de besøgendes behov og beskyttelse af naturen.

»Vores arbejde handler både om at kanalisere folk derhen, hvor de gode naturoplevelser er, men også om at undgå for stort et slid på skoven. Førhen gik folk en tur i skoven, men der er sket et skift, så naturen nu bliver brugt meget mere aktivt. Naturen er rammen om det at få motion for mange mennesker, og derfor anlægger vi også blandt andet fitnesspladser i skoven som i Riis Skov og Gåsehaven i Marselisborgskov,« forklarer Stine Rytter Bengtsson.

Fitnessfaciliteter, mountainbikeruter og trampestier for den stille vandretur er bare lidt af det, som skoven lokker med. Overnatning i skovens mange sheltere er også populært. Det viser antallet af bookninger via Friluftsliv Aarhus' hjemmeside, hvor shelterne i Hørhaven i den sydlige ende af Marselisborgskoven topper listen ved at indtage tre af de fire øverste pladser.

Tag på stille-skovtur

»De nye områder, der blev plantet for 20 år siden, er efterhånden blevet til skov i dag, og de er ikke nær så følsomme som vores gamle skove. Derfor tåler de også flere aktiviteter, og vi vil gerne flytte flere folk væk fra de traditionelle steder. I Lisbjerg har vi i dag fem sheltere og en legeplads med et jernalder-tema i Kimbrerdalen, som skoleklasser blandt andet booker til hele undervisningsdage, ligesom der er et stenalder-tema over shelterpladsen ved Egå Engsø. Andre dele af skovene har vi udlagt til såkaldte stilleskove, som vi helt holder fri fra større arrangementer og indbyder til ugenerede gåture. Det er for eksempel Hørret Skov, Forstbotanisk Have ved Marselisborg og den gamle del af Lisbjerg Skov. Generelt er udfordringen at gøre skoven klar til mange flere besøgende med mange forskellige formål, og det er lidt som at balancere på en knivsæg, når vi skal levere på mange platforme, udvikle skoven rekreativt og samtidig tage højde for naturværdierne,« påpeger Stine Rytter Bengtsson.

Alle skove under Aarhus Kommune er siden 2007 blevet certificeret og på den måde udstyret med »skovenes eget miljømærke«, og ifølge Skovudviklingsplan 2010-2020 koster den årlige drift af skovene per borger i Aarhus Kommune 30 kroner. Og med tre millioner årlige gæster svarer det til, at Aarhus Kommune binder omkring tre kroner i snørebåndet på hvert besøg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Genlæs livebloggen fra uddelingen af michelinstjerner: Flere Aarhus-restauranter beholdt stjernen

Annonce