Annonce
Aarhus

Der er så fuld af sjov inde i en skov

<p>Marselisborg Skov</p>

Skoven er med afstand Aarhus? største attraktion med over tre millioner gæster årligt. Især Riis Skov skiller sig ud og tegner sig for to ud af tre lokale skovture.

Glem alt om Kunstmuseet Aros, Den Gamle By, Tivoli Friheden eller Moesgård Museum for den sags skyld. Den mest besøgte attraktion i Aarhus er de kommunale skove.

Annonce

Her går mere end tre millioner besøgende hvert år - nej, ikke gennem tælleapparatet - rundt mellem stammerne, og Riis Skov skiller sig ud med omkring to millioner gæster årligt. Det er omtrent fire gange så mange, som slår vejen forbi enten Aros eller Den Gamle By hvert år, og flere end der besøger samtlige byens museer og forlystelsesparken Friheden tilsammen.

Top 10 i skoven

  • Via hjemmesiden www.friluftslivaarhus.dk er det muligt at booke for eksempel et shelter i Aarhus? skove. I forbindelse med bookningen modtager man en kvittering, som giver fortrinsret til det pågældende shelter eller bålplads, såfremt der også skulle være andre gæster, når man kommer frem.
  • I 2014 var de to sheltere i Hørhaven henholdsvis i skoven og på bakken de mest populære med flere end 250 bookninger hver. Faciliteterne i skovene bliver dog benyttet i langt større grad, end bookningerne angiver, da benyttelsen af sheltere og bålpladser i sig selv ikke kræver en booking, men alene giver fortrinsret til stedet. Se i øvrigt kortet på modsatte side.
  • 1. Shelter i Hørhaven i skoven
  • 2. Shelter i Hørhaven på bakken
  • 3. Bålhus på Tumlepladsen i Riis Skov
  • 4. Dagshelter i Hørhaven
  • 5. Shelter ved Moesgård Strand
  • 6. Shelterplads ved Egå Engsø (fem styk)
  • 7. Shelterplads i Lisbjergs nye skov (fem styk)
  • 8. Bålplads på Tumlepladsen Daus i Riis Skov
  • 9. Bålplads på Tumlepladsen Warming i Riis Skov
  • 10. Bålplads i Havreballe skov
  • I alt blev faciliteterne i skovene booket 3.390 gange i 2014. Langt de fleste bookninger lå i maj og juni (flere end 500 per måned) samt i august og september (lige under 500 per måned).
  • Kilde: Grøn Drift, Center for Byens Anvendelse, Aarhus Kommune

Stine Rytter Bengtsson - teamleder i Grøn Drift ved Center for Byens Anvendelse, Aarhus Kommune - understreger, at der er tale om et skøn og ikke præcise tal. Sådan vil det nu engang være, når der handler om at holde styr på skovenes mange gæster. Men det er alligevel tal, der er grund til at være stolt af.

»Det er særligt for Aarhus, at vi har skove så tæt på bymidten som for eksempel Riis Skov. Det er enestående i Danmark, og brugerne af skoven bliver flere og flere. Det er alt fra mountainbikere, motionerende mødregrupper og ryttere til børnehavebørn, hundeluftere og traditionelt gående. Det er mange forskellige mennesker på et ofte forholdsvis lille areal. Derfor kan det også være nødvendigt at skille brugerne ad for eksempel ved hjælp af særskilte stisystemer for mountainbikere, for der skal være plads til alle, men det handler også om, at alle er klar til at tage hensyn til hinanden,« siger Stine Rytter Bengtsson.

Sov i et shelter

Hun har først og fremmest ansvar for den rekreative brug af skovene. Tidligere var de først og fremmest tænkt ud fra et formål om træproduktion, men i dag er fokus mere rettet mod de besøgendes behov og beskyttelse af naturen.

»Vores arbejde handler både om at kanalisere folk derhen, hvor de gode naturoplevelser er, men også om at undgå for stort et slid på skoven. Førhen gik folk en tur i skoven, men der er sket et skift, så naturen nu bliver brugt meget mere aktivt. Naturen er rammen om det at få motion for mange mennesker, og derfor anlægger vi også blandt andet fitnesspladser i skoven som i Riis Skov og Gåsehaven i Marselisborgskov,« forklarer Stine Rytter Bengtsson.

Fitnessfaciliteter, mountainbikeruter og trampestier for den stille vandretur er bare lidt af det, som skoven lokker med. Overnatning i skovens mange sheltere er også populært. Det viser antallet af bookninger via Friluftsliv Aarhus' hjemmeside, hvor shelterne i Hørhaven i den sydlige ende af Marselisborgskoven topper listen ved at indtage tre af de fire øverste pladser.

Tag på stille-skovtur

»De nye områder, der blev plantet for 20 år siden, er efterhånden blevet til skov i dag, og de er ikke nær så følsomme som vores gamle skove. Derfor tåler de også flere aktiviteter, og vi vil gerne flytte flere folk væk fra de traditionelle steder. I Lisbjerg har vi i dag fem sheltere og en legeplads med et jernalder-tema i Kimbrerdalen, som skoleklasser blandt andet booker til hele undervisningsdage, ligesom der er et stenalder-tema over shelterpladsen ved Egå Engsø. Andre dele af skovene har vi udlagt til såkaldte stilleskove, som vi helt holder fri fra større arrangementer og indbyder til ugenerede gåture. Det er for eksempel Hørret Skov, Forstbotanisk Have ved Marselisborg og den gamle del af Lisbjerg Skov. Generelt er udfordringen at gøre skoven klar til mange flere besøgende med mange forskellige formål, og det er lidt som at balancere på en knivsæg, når vi skal levere på mange platforme, udvikle skoven rekreativt og samtidig tage højde for naturværdierne,« påpeger Stine Rytter Bengtsson.

Alle skove under Aarhus Kommune er siden 2007 blevet certificeret og på den måde udstyret med »skovenes eget miljømærke«, og ifølge Skovudviklingsplan 2010-2020 koster den årlige drift af skovene per borger i Aarhus Kommune 30 kroner. Og med tre millioner årlige gæster svarer det til, at Aarhus Kommune binder omkring tre kroner i snørebåndet på hvert besøg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Sport

Ny bog gør op med curling-kultur i sport

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Annonce